Illustration: Svend Vestergaard Jensen

 

I Gaza har den bagende hede i teltene yderligere forværret lidelserne. Manglen på basale fornødenheder og elektricitet gør tilværelsen til et helvede: Hospitalerne kan ikke længere yde ordentlig behandling, og vand kan hverken pumpes op eller filtreres tilstrækkeligt. Ifølge en rapport offentliggjort den 13. august af IPC (Integrated Food Security Phase Classification) – verdens førende organ for overvågning af hungersnød – er akut fødevareusikkerhed fortsat udbredt i hele Gazastriben.

 

Hungersnød, bombeangreb, kolonial vold

Næsten 1,2 millioner mennesker befinder sig i en fødevarekrise (fase 3 ud af 5), og mere end 200.000 befinder sig i en nødsituation (fase 4). Ifølge IPC kan næsten to millioner indbyggere i Gaza snart stå over for alvorlig fødevareusikkerhed. Rapporten anslår desuden, at 74.200 børn under fem år vil have brug for behandling mod akut underernæring inden april 2027 – herunder mere end 11.400 for svær underernæring – samt 24.600 gravide eller ammende kvinder. Efter måneders folkedrab og blokade vil de sundhedsmæssige konsekvenser kunne mærkes i årevis fremover.

 

Ikke desto mindre er bombardementerne fortsat, hvilket har fastholdt et rædselsvækkende dødstal i Gaza. Israel gik så vidt som til at betegne de balloner og drager, der blev sendt op i enklaven, som en "trussel" og advarede om, at man ville optrappe angrebene og evakuere områder, der blev brugt som "opsendelsessteder". Børns drager udlægges således som krigshandlinger. Endnu et påskud for at bombe og fordrive befolkningen.

 

På Vestbredden er situationen i stigende grad kritisk. Angreb fra bosættere, udført med hærens medvirken, har nået et hidtil uset niveau: kvægtyveri, ødelæggelse af materialer og fysiske overfald finder sted flere gange dagligt. Forsøg på selvforsvar stemples øjeblikkeligt som "terrorisme" og slås blodigt ned – ofte kollektivt – hvilket afspejler den nu systematiske omvending af skyldsspørgsmålet.

 

Der er ikke udsigt til væsentlige ændringer for palæstinenserne ved det første israelske valg i fire år, som finder sted i slutningen af ​​oktober. Massakrer, folkedrab og kolonial ekspansion har skabt en bred national enighed: I valgkampen konkurrerer kandidaterne om, hvem der kan optræde mest radikalt over for palæstinenserne. Hverken oprettelsen af ​​en palæstinensisk stat, en afslutning på besættelsen eller sågar en standsning af folkedrabet bliver for alvor forsvaret. En stor del af det israelske samfund synes at have internaliseret idéen om, at det "palæstinensiske problem" skal løses med vold.

 

Valg midt under et folkedrab

Som et grotesk spejlbillede har Det Palæstinensiske Selvstyre også udskrevet valg til slutningen af ​​november. Hvis valget ikke aflyses, som det skete i 2021, vil det være det første siden 2006. Omkring 64 procent af palæstinenserne på Vestbredden og i Gaza er under 30 år, så de fleste har aldrig stemt før. Under internationalt pres bliver Det Palæstinensiske Selvstyre – trods sin omfattende samarbejdsvilje med besættelsesmagten – opfordret til at gennemføre reformer for ikke at risikere at miste en del af sin finansiering, især fra Europa.

 

Efter forhandlinger i Kairo er der blevet dannet en koalition omkring Hamas, Palæstinensisk Islamisk Jihad og – ikke mindst – historiske modstandere eller tidligere medlemmer af Fatah. Venstrefløjsgrupper forventes snart at melde ud, om de vil tilslutte sig alliancen. En sådan alliance kan true Abbas og hans lejr, da Det Palæstinensiske Selvstyre har mistet al troværdighed. Da myndighederne ikke har været i stand til at beskytte indbyggerne mod bosætterne, har den i de seneste tre år primært arbejdet på at neutralisere væbnede palæstinensiske grupper på Vestbredden – i en grad, så den fremstår som en stedfortrædende styrke for besættelsesmagten.

 

Det er dog svært at forestille sig, at valget kan forløbe roligt midt under et folkedrab, mens besættelsesmagten målrettet går efter, anholder eller likviderer modstandere, der potentielt kunne stille op. Næsten 10.000 palæstinensere sidder i øjeblikket fængslet, primært på grund af deres politiske modstand. Erfaringerne fra 2006 spøger også stadig i erindringen: Hamas' valgsejr blev hverken anerkendt af Israel eller de vestlige magter, hvilket banede vejen for blokaden af ​​Gaza.

 

Ikke desto mindre kan valget give palæstinenserne mulighed for at genopbygge en national enhed, genstarte en politisk kamp præget af håb og forny den folkelige modstand mod folkedrab og besættelse. Det israelske kvælergreb skal løsnes. Efter en katastrofal sommer er det derfor afgørende at genstarte mobiliseringen for at gøre op med straffriheden og styrke den internationale solidaritet.

 

28. august 2026

 

Oversat fra International Viewpoint af Anne Haarløv