Netmagasinet Solidaritet

Colombia: Vi må bryde aftalen med NATO!

{{brizy_dc_image_alt entityId=
Colombia bliver det første land i Sydamerika, der indgår en aftale med NATO - kaldet Customized Partnership Program. Programmet består af økonomisk samarbejde og militær træning af sikkerhedsstyrker.
Af IS, GTS, LIS
Læsetid: 5 minutter

De styrker, som allerede har en lang række menneskerettighedskrænkelser bag sig i vores land, hvor drab på sociale ledere er hverdag, hvor skueprocesser er taget til i takt med fornyet mobilisering i gaderne, og hvor det er vigtigt at få løsladt folk, der er fængslet for at kæmpe. Oven i dette garanterer vedtagelsen af ’Lov om Borgernes Sikkerhed’ en udvidet kriminalisering af de sociale protester på grundlag af stadig mere diktatoriske tiltag.

 

En Plan Colombia 3.0 for krig mod folket

Denne aftale gør intet andet end at uddybe den amerikanske imperialistiske militære intervention, som siden år 2000 er sat ind med øget styrke gennem den såkaldte Plan Colombia; der tildelte landet 9,94 millioner dollar til samarbejdet. Heraf gik 71 procent til militær og politi. Alle disse penge muliggjorde en styrkelse af det undertrykkende og paramilitære apparat i Colombia og gjorde landet til den vigtigste militære yankee-base på vores kontinent.

 

Under devisen ’kamp mod narkotika og oprør’ efterspurgte Álvare Uribe [Colombias præsident 2002-2010, heraf begrebet uribisme, o.a.] større militær støtte med sin ’Patriotiske Plan’ på sin vej mod præsidentposten i 2002. Det blev til Plan Colombia 2.0 og blev yderligere udbygget, hvilket indtil i dag har medført voldsomme forbrydelser mod menneskeheden: 4 millioner mennesker er internt fordrevet indtil 2013, 1.000 fagforeningsaktivister er myrdet indtil 2016, 400 menneskerettighedsforkæmpere er myrdet mellem 2021 og 2015, 489.000 kvinder er ofre for seksuel vold mellem 2001 og 2009 under krigen, mere end 4.300 henrettelser er foretaget uden rettergang, formentlig af militæret, som fortsat er ustraffede. 6.402 ofre for fabrikerede anklager – som det er afbildet overalt i landet på enorme vægmalerier (se note).

 

Gennem Uribe regimets næsten 20 år er det tydeliggjort, hvad militære alliancer med imperialistiske magter bringer med sig. Resultaterne er katastrofale og danner grundlag for den brede afvisning af Ivan Duques nuværende Uribe-regime, som blev konfronteret med det historiske folkelige udbrud d. 28. april 2021. Også afvisningen af de militære og paramilitære styrker voksede betydeligt, fordi utallige menneskerettighedskrænkelser fra politiets side blev registreret under den nationale strejke. Det politi, som i årtier er blevet trænet af imperialismen med det formål at nedkæmpe den arbejdende, bonden, den oprindelige og den sorte klasse. Mod dem, der trods årtiers kamp ikke giver op – men tværtimod har energi til at lede store kampe. Det er grunden til, at regimet i denne ustabile periode desperat søger større opbakning - og opnår den som en lydig hund, der underkaster sig sin mester.

 

Hvorfor en aftale med NATO nu?
NATO er en imperialistisk militær magt, skabt efter Anden Verdenskrig ud fra USA's frygt for Sovjetunionens indflydelse og ekspansion. Siden sin start i 1949 har NATO udført militære interventioner og fremmet invasioner i verden for at opretholde det imperialistiske overherredømme.

 

Det er værd at genkalde sig de værste indgreb fra denne imperialistiske magt mod verdens folk:

·       Den 24. marts 1999 lancerede Nato ’Operation Allierede Styrker’’ mod Jugoslavien, omkring 600 fly fra 13 lande deltog med daglig bombning i Kosovo, Serbien og Montenegro. Mere end 1.500 civile blev dræbt.

·       I 2001 er NATO en del af – og leder – invasionen af Afghanistan med 31.000 civile dræbte.

·       I 2003 fortsætter de med invasion af Irak, afsluttet i 2011 med 460.000 dræbte irakere.

·       I 2011 angreb de Libyen, hvilket førte til større ustabilitet i hele det kontinent, og som har eftervirkninger i borgerkrigen i Syrien den dag i dag.

 

Det er præcis denne folkedrabsmagt, som Ivan Duque underskrev en aftale med den 9. december 2021, om at han vil iværksætte en pagt om undertrykkelse - med imperialismen og mod arbejderklassen og de folkelige sektorer. Hensigten er at efterlade en kommende regering med en aftale om krig, efter et historisk opbrud, der knækkede og svækkede det uribistiske regime, et af de regimer, som USA støtter mest ihærdigt. Det er derfor, at yankee-imperialismen efter den nationale strejke er blevet svækket og derfor har behov for mere samstemmighed med andre imperialistiske lande i NATO, for at garantere kontrollen med sin egen baggård, hvor man er stillet overfor et historisk opsving i klassekampen i vort land og på kontinentet.

 

Alle oppositionens kandidater må forpligte sig til at bryde NATO aftalen nu!

Vi må slås i gaderne for at bryde aftalen med NATO, som et grundlæggende del af vejen frem mod mere demokratiske forandringer. Hvis den nye regering - uafhængigt af politisk farve - ikke bryder denne aftale om krig, afslører den, at for at styre alle de politiske sektorer vil den anvende militære støvler til at gennemføre den asociale nedskæringspolitik, som borgerskabet har behov for i den nuværende økonomiske krise.

 

Det er nødvendigt, at alle kandidater fra Historisk Pagt og fra Koalitionscenter for Håb, som hævder at være i opposition til uribismen, offentligt forpligter sig til at bryde med NATO som en af sine første og vigtigste handlinger til at vise en ærlig vilje til at bryde med det uribistiske regime.

 

NATO ud af Colombia og hele verden!

Mod imperialistisk indgriben, organisering og kamp!

At bryde med uribismen er at afvise aftalen med NATO!

 

29. december 2021

 

Udtalelsen er underskrevet af de tre colombianske organisationer Impulso Socialista, Grupo de Trabajadores Socialistas, Liga Internacional Socialista.

 

Note:

Tallene er fra Human Rights Costs during Plan Colombia.

Mange af ofrene er kendt som “falsos positivos”, det vil sige unge mænd, som blev stillet arbejde i udsigt, men som bagefter blev henrettet af soldater forklædt som guerillasoldater, og hvor man bagefter påstod, at de var faldet i kamp.

 

Oversat fra lis-isl.org af Anne Haarløv