Demonstration i Porto Alegre ved åbningen af den Internationale Antifascistiske Konference. Foto: Jorge Leão

 

Blandt alle de geopolitiske, sociale og valgrelaterede processer og fænomener, der i øjeblikket udspiller sig i verden, indtager det brasilianske valg en helt særlig plads. Mens den yderste højrefløj er i færd med at opbygge et internationalt projekt med neofascistiske træk, hvor man hævder at fremme et fremtidsprojekt og forsvarer folkemordet i Gaza, får den brasilianske valgkamp en strategisk dimension. Trump må presse på med sin plan for en ny national sikkerhedsstrategi, »Donroe«, da han har lidt et stort nederlag i Mellemøsten, hvor fiaskoen for den militære aggression mod Iran nu er bekræftet.

 

Trump er indbegrebet af en imperialisme i tilbagegang, men som er blevet mere aggressiv, og som kæmper med en fremvoksende kinesisk imperialisme om indflydelsessfærer. Med dette formål for øje har han mobiliseret en neofascistisk strømning med bred folkelig opbakning og koordinerer med den argentinske præsident Javier Milei som regional frontfigur. Efter at have vundet valgsejre – hvor kontroversielle de end var – i Peru og Colombia, ønsker Trump og Milei for enhver pris at se Lula besejret i oktober. Med Venezuela under formynderskab og Cuba udsat for chikane er regeringsskiftet i Brasilien, som vil vippe Sydamerikas største land over i den blå lejr, et strategisk mål for trumpismen.

 

Konfliktens kerne: Imperialistisk offensiv og suverænitet

Den amerikanske regering handler bevidst imod Brasiliens suverænitet. Ud over de ublu toldsatser, der pålægger en afgift på 37,5 procent på en bred vifte af brasilianske produkter, er der utvetydige tegn på indblanding, såsom klassificeringen af [de to kriminelle organisationer] Comando Vermelho (CV) and Primeiro Comando da Capital (PCC) som terrororganisationer, forlængelsen af den nationale undtagelsestilstand, der er erklæret mod Brasilien, samt de fremsatte mistanker om valgresultaternes lovlighed og de elektroniske stemmeurner.

 

Denne nye eskalering resulterede i inddragelsen af det diplomatiske visum for Brasiliens ambassadør i Washington, Maria Luiza Viotti; en hidtil uset foranstaltning, der klart var en gengældelse mod den brasilianske holdning.

 

Milei var en fremtrædende skikkelse ved Flávio [Bolsonaros] konvent. Han talte imod »socialismen« og opfordrede til, at Lula og venstrefløjen på kontinentet skulle besejres, i håb om oppositionens sejr ved det brasilianske valg. Milei afsluttede sin »turné« i Sydamerika med indsættelsen af Abelardo de la Espriella som Colombias nye præsident.

 

Spørgsmålet om suverænitet vil stå i centrum for den brasilianske valgdebat. Teknologigiganter, såsom Peter Thiels Palantir (der etablerede sig i Argentina under Milei), fungerer som en digital stormstyrke i det højreekstremistiske projekts tjeneste. Et af deres mål er at iværksætte et teknologisk-fascistisk eksperiment i landene i regionen, og dette projekt nyder også entusiastisk støtte fra Renan Santos og Missão-partiet i Brasilien.

 

En sejr til Flávio Bolsonaro vil bane vejen for en større kolonial offensiv: kontrol over jord, havne og mange andre nationale ressourcer og infrastruktur, samtidig med at den amerikanske interventionisme i Latinamerika styrkes betydeligt.

 

Uafhængighed eller Trump!

En sejr til Lula vil fungere som et »bolværk« mod den højreorienterede og neokoloniale offensiv. Den trumpistiske hysteri har til formål at kontrollere sjældne jordarter i Brasilien, minedrift, såsom litium i Argentina og Bolivia, samt vigtige vandveje. Spørgsmålet om kontrol med finansielle transaktioner, såsom Pix, er en del af den generelle konflikt og er ved at blive et centralt element i at vise titusindvis af mennesker, hvordan Trumps linje, der begunstiger USA’s interesser, vil forværre levevilkårene for størstedelen af den brasilianske befolkning.

 

Man må ikke glemme, at det overvældende flertal af den brasilianske elite accepterer denne situation med underordning, trods klagerne og tabene. Forsvarsminister José Múcios skammelige udtalelse om, at han ville »åbne dørene« i tilfælde af en hypotetisk invasion fra USA’s side, skal bekæmpes, da den er udtryk for en »femte kolonne« af forrædere inden for selve regeringen. Det er også vigtigt at huske, at Múcio var en af de førende stemmer til fordel for at nedsætte de straffe, der blev idømt gerningsmændene bag kuppet den 8. januar.

 

Det er afgørende at forene kampen for suverænitet, for reel uafhængighed af imperialismen, med forsvaret af de demokratiske rettigheder og et program, der imødekommer kravene fra flertallet af befolkningen. Flávio [Bolsonaro] er indbegrebet af et projekt, der vil forringe levevilkårene for kvinder samt sorte og indfødte befolkningsgrupper, som vil blive direkte ramt af hans machismo, racistiske holdninger og rovdrift.

 

En sejr til Lula vil genoprette magtbalancen på kontinentalt plan. Og den vil bane vejen for et nederlag for Trump, der allerede kæmper i Iran og sandsynligvis vil tabe det amerikanske midtvejsvalg til november. Det er hele pointen.

 

PSOL’s styrke

Ud over nederlaget for den yderste højrefløj vil valget i oktober handle om at styrke PSOL og partiets parlamentariske gruppe, om at komme over spærregrænsen og om at sende et signal til den antikapitalistiske venstrefløj over hele verden. PSOL’s nye dynamik – i takt med at den mest regeringsvenlige fløj er i færd med at forlade partiet – styrker partiets politiske uafhængighed og giver det en international legitimitet.

 

Valget i Brasilien kan afspejle det skift mod venstre, som visse dele af masserne i øjeblikket gennemgår. DSA’s fremgang i USA, hvor pro-palæstinensiske kandidater vandt over den zionistiske lobby i primærvalget hos Demokraterne, er en del af en dynamik, der forener kampen mod den yderste højrefløj med opbygningen af en ny politisk pol til venstre for de traditionelle partier. Lægen Abdul El-Sayeds sejr i Demokraternes primærvalg i Michigan er ikke den mindste: Han besejrede de pro-israelske kræfter i partiets etablissement i en bevægelse, der i høj grad personificeres af Zohran Mamdani – den nuværende borgmester i New York – og som breder sig takket være en stadig mere radikaliseret del af den amerikanske befolkning.

 

Alt andet lige afspejles Argentinas stræben efter fornyelse i styrkelsen af alliancen på venstrefløjen (FIT-U), der ligger over 10 procent i de fleste meningsmålinger. Denne bevægelse ledsages af omfattende mobiliseringer mod Mileis privatiserings- og kapitulationspolitik, som i stigende grad forværrer den argentinske arbejderklasses i forvejen vanskelige økonomiske situation. Over hele verden kæmper generation Z en hård kamp, og meningsmålinger tyder på, at tendensen til at omfavne socialistiske idéer vokser blandt unge, herunder i USA og andre store lande.

 

En sejr til Lula og fremgang for PSOL ville være støttepunkter for at koordinere en international antifascistisk bevægelse, der forener kampen mod den globale yderste højrefløj med forsvaret af folkets suverænitet. Derfor deltager vi i planlægningen af en ny regional udgave af den Internationale Antifascistiske Konference, som afholdes i december i Argentina.

 

Dagens orden er at tage dette slogan op overalt: »Trump, ud af Brasilien og ud af hele Latinamerika!«

 

7. august 2026

 

SI-Note: Hvis ikke et parti opnår mindst 2,5 procent af de gyldige stemmer ved valget til Deputeretkammeret, fordelt på mindst 1/3 af delstaterne, med mindst 1,5 procent af de gyldige stemmer i hver af dem, vil partiet miste retten til partistøtte og gratis adgang til valgreklamer i radio og tv. PSOL gik frem fra 10 til 12 ud af 513 mandater og fik 3,5 procent af stemmerne ved det seneste parlamentsvalg i 2022.

 

18. august 2026

 

Oversat fra International Viewpoint af Poul Bjørn Berg. Oprindeligt offentliggjort i Movimento.