Jeg er helt enig med ‘Boykot Israel’ angående den væbnede kamp’.
Edward Said har sagt, at ægte solidaritet er det kun, hvis man også retter kritik, når der er grund til det. Det kan vendes om, sådan at kritik, der kræver enighed, for at der kan blive tale om støtte, ikke er ægte solidaritet. Hvis man ikke anerkender, at det er modtagerne af solidariteten, dem, der står over for fjenden, og befinder sig der, hvor kampen foregår, der bestemmer, kan kritikken føre til afstandtagen fra den væbnede kamp, og det kan føre til den katastrofale fejlslutning, at ‘Israel har ret til forsvare sig selv’, som Enhedslisten har gjort sig skyld i, og dermed tog parti for bosætter-kolonialisterne.
Det betyder dog ikke, at støtten nødvendigvis skal fordeles ligeligt mellem de kæmpende organisationer. Dem er der fem af, og efter at Enhedslisten efter et halvt års nølen har besluttet sig til at støtte DFLP, bør denne støtte også udvides til at omfatte PFLP og PPP, sådan at støtten tilgår de sekulære, demokratiske organisationer, der er tilhængere af et Palæstina ‘from the river to the sea’, hvor der er lige ret for jøder, muslimer, og kristne.

Det forudsætter dog ikke en tro på, at Israel kan besejres militært, men den svækkelse af dets kampkraft, som det må medføre, vil få de interne spændinger i Israel til at blusse op, og bringe apartheid-staten Israel til fald.