Læsetid: < 1 minutDer er ankomst onsdag aften den 5. april, og seminaret slutter lørdag aften den 8. april med en flot og festlig påskemiddag, så man kan rejse hjem søndag morgen.
Maria José Nielsen er med i den gruppe, som planlægger seminaret. Vi spurgte hende, om der er noget i dette års program, hun særligt vil fremhæve.
”Meget handler om, hvordan vi opbygger en stærk venstrefløj i Danmark, og hvordan Enhedslisten kan og bør udvikle sig i den sammenhæng. Det er altid spændende, når vi får udenlandske kammerater til at bidrage med deres erfaringer, og i år kommer Sergio Vitorino fra Portugal og fortæller om erfaringerne fra Venstreblokken – Bloco de Esquerda, som på mange måder minder om Enhedslisten – også den rolle , de har spillet i forhold til en socialdemokratisk regering. Han vil blandt andet diskutere, hvordan en parlamentarisk og mediemæssig succes kan kombineres med et arbejde i bevægelser uden for parlamentet.”
”I det hele taget prøver vi at løfte de dagsaktuelle spørgsmål op på et lidt højere niveau med analyser og historiske erfaringer Der kommer workshops om NATO og venstrefløjens sikkerhedspolitik, om klimakampens udfordring af det kapitalistiske system, og om Socialdemokratiets rolle siden 1950’erne,” fortæller Maria.
Endelig fremhæver hun også paneldebatten torsdag, hvor repræsentanter, for det, man kan kalde Enhedslistens venstrefløj, diskuterer vejen frem.
Påskeseminaret er dog meget andet end politisk diskussion. Der er masser af plads til fritid med mulighed for at udfolde sig i den omliggende natur eller over en gang Scrabble, Bezzerwizzer eller forberedelse af årets revy. Det er her, du møder gamle venner og finder nye!
Se program, priser mv. for seminaret
Gå direkte til tilmelding
Læs præsentation af workshops på seminaret
Er det et åbent seminar hvor socialister der ikke er partiorganiseret kan deltage ?
Mvh. Jens Voldby Crumlin
Ja, seminaret er åbent for alle!
Kære kammerater. Det er meget spændene og vigtige emner på Påskeseminariet. Kan I ikke livestreame oplæggene så vi, der ikke kan komme, får mulighed for at høre med? Venlig hilsen
Muligvis nogle udvalgte oplæg – vi forsøger. Tak for interessen!
Jeg kommenterede et forkert sted. Beklager.
Hvor foregår seminariet Tæt på Århus er jo et vidt begreb. Hvordan er overnatningsmulighederne da jeg ikke mere kan overnatte på et gymnastikgulv.
mvh.
Aarhus Efterskole i Højbjerg. Indkvartering sker i dobbeltværelser med rigtige senge.