Foto: Palæstina-demonstration i København 16. maj 2021
Til det palæstinensiske folk!
Lige nu skriver vi et nyt kapitel om stolthed og mod, hvori vi fortæller en historie om retfærdighed og sandhed, som intet niveau af kolonial undertrykkelse kan slette, uanset hvor brutal og grusom denne undertrykkelse måtte være.
Den sande historie i vores land er ganske simpel:
Sandheden er, at palæstinensere er et folk, et samfund. Zionistiske bander fordrev det meste af vores folk, de stjal vores hjem og jævnede vores landsbyer med jorden. Så besluttede zionismen at skære det, der var tilbage af Palæstina, i strimler, så vi blev isolerede og adskilte i små stumper af vort land. De forsøgte at få os til at blive forskellige samfund, der hver især levede for sig selv, hver i deres eget adskilte fængsel. Det er på det måde, zionismen har forsøgt at kontrollere os, det er sådan de arbejdede på at fragmentere vores politiske vilje og forhindre en forenet kamp mod den racistiske bosætter kolonialisme.
Det var sådan, Israel satte os i isolationsfængsel, nogle af os i ”Oslo”-fængslet på Vestbredden, andre i ” Statsborgerskabsfængslet” i den del af Palæstina, som blev besat i 1948, andre igen i ”Gaza- fængslets” nedbrydende overgreb, nogle af os isolerede under den systematiske judaiserings-kampagne i ”Jerusalem-fængslet” og endnu andre helt adskilte fra Palæstina spredt rundt i alle afkroge af verden.
Nu må denne tragedie ende.
I disse dage skriver vi et nyt kapitel, et kapitel om en forenet intifada, som forfølger vores eneste mål: At forene det palæstinensiske samfund i alle dets forskellige dele, genforeningen af vores politiske vilje og af vores kampmidler til at konfrontere zionismen over hele Palæstina.
Bevidstgørelse er kernen i denne langstrakte intifada. Det er en intifada for at bringe en ende på den beskidte tavshed og defaitisme. Intifada danner grundlaget for, at de tapre kommende generationer atter vil blive opfostret på grundlag af enhedens bærende princip. Intifadaen vil konfrontere alle eliterne, som forsøger at uddybe splittelserne i og mellem vores samfund.
Denne intifada vil strække sig over lang tid i Palæstinas gader og på gaderne i hele verden, en intifada, der søger at standse uretfærdighedens sværd, hver gang det forsøger at slå ned. Den kæmper mod grusomme regimer uanset hvor de forsøger at slå os ned. Dette er en intifada med fremskudt bryst og rejst pande bevæbnet af revolutionære mål, med dyb indsigt og forståelse og organisatoriske redskaber og hvert individs og fællesskabs beslutsomhed og engagement, der trodser de israelske besætteres kugler, hver gang de bliver affyret.
Leve det forenede Palæstina
Længe leve den forenede intifada
Oversat fra Mondoweiss af Leif Mikkelsen
.







