Det racistiske, højreekstremistiske nationalistparti Sverigedemokraterna (SD) led et alvorligt tilbageslag ved valget til den svenske Riksdag den 13. september. Det var første gang siden 2010, at partiet gik tilbage ved et valg, og det er nu ikke længere er det næststørste parti i parlamentet. Samtidig fik Vänsterpartiet sit bedste valg i et kvart århundrede.
| Valgresultatet | Procent | Mandater | |
| Socialdemokraterna | 28,0 | - 2,3 | 99 |
| Moderaterna | 19,8 | +0.7 | 70 |
| Sverigesdemokraterna | 17,5 | -3,1 | 62 |
| Vänsterpartiet | 8,4 | +1,7 | 30 |
| Centerpartiet | 7,0 | +0,3 | 25 |
| Kristdemokraterna | 6,2 | +0,8 | 22 |
| Miljopartiet | 6,1 | +1,1 | 22 |
| Liberalerna | 5,3 | +0,7 | 19 |
SD's fiasko betyder også, at den højre-orienterede svenske regering - den mest ekstreme siden slutningen af 1920'erne - har måttet træde tilbage. Men samtidig havde det svenske socialdemokrati sit svageste valgresultat siden 1908, det vil sige før den almindelige valgret blev indført. Eftersom alle de konservative og liberale partier undtagen SD vandt, er arbejderbevægelsen sammen med Miljöpartiet ikke i flertal eller i stand til at danne en regering uden Centerpartiet, som står for en neoliberal økonomisk dagsorden.
Centerpartiet har lovet aldrig at lade Vänsterpartiet indgå i en regering, og Vänsterpartiet har lovet at stemme imod enhver regering, hvor de ikke selv er med. Så der kommer en periode med komplicerede forhandlinger. Socialdemokraternes leder Magdalena Andersson vil danne regering, men med hvem? På venstrefløjen og i fagbevægelsen er der stor bekymring for, at det vil blive en regering, der hælder mod højre i den økonomiske politik. Og både Miljöpartiet og Vänsterpartiet er i opposition til Socialdemokraternes indvandrerfjendtlige politik, kopieret fra det danske Socialdemokrati.
Venstrepartiets succes var i høj grad et resultat af valgdeltagelsen i såkaldte forsømte forstæder, hvor partiet vandt mere end 40-50 procent af stemmerne i nogle valgkredse efter en energisk dø-til-dør-kampagne inspireret af Mamdanis eksempel i New York. Den racistiske højrefløj affejede resultatet og mente, at det skyldtes "importen af muslimer som stemmekvæg for venstrefløjen".
I virkeligheden er det frem for alt et resultat af den højreorienterede regerings indvandrerfjendske politik med angreb på asylrettigheder, opholdstilladelser og statsborgerskab for immigranter, sammen med udvisninger af børn og teenagere, og pålæg til myndigheder og institutioner om at rapportere udokumenterede indvandrere. Vänsterpartiet og Miljöpartiet er modstandere af denne politik.
Men en anden forklaring er også den stærke agitation fra Vänsterpartiet om "overkommelighed", det vil sige: lavere huslejer og fødevarepriser, beskatning af de rige og indførelse af en milliardærskat samt afprivatisering af sundhedsvæsenet og skolesystemet. Denne agitation om omfordeling af velstand, en ren klassebaseret økonomisk politik har mødt voksende støtte fra "den nye" blandede arbejderklasse i forstæderne.
Vänsterpartiets solidaritet med Palæstina er også en vigtig faktor her. Partiet er konstant er blevet angrebet af medierne for at huse terrorromantiske og antisemitiske kandidater fra solidaritetsbevægelsen med Palæstina, men disse angreb har haft ringe effekt i forstæderne.
Næsten paradoksalt har nogle ledende medlemmer af Vänsterpartiet, herunder tre parlamentsmedlemmer, forladt partiet i protest mod eksklusioner af nogle palæstinensiske aktivister, der i medierne blev beskyldt for at have støttet Hamas og antisemitiske klichéer på Facebook. Deres nye parti [Framtidens Vänster] stillede kun kandidater op til nogle enkelte lokalvalg og fik kun marginal støtte på under en halv procent af vælgerne der - mens deres tidligere parti fik 30-40 procent i de samme områder.
En anden kritik fra venstreorienterede aktivister var, at Vänsterpartiets kampagne næsten ikke handlede om klimaforandringer, økologiske spørgsmål og modstand mod atomkraft - spørgsmål, der kun blev rejst af Miljöpatiet, der opnåede deres bedste valgresultat i mange år.
Nu vil diskussionen inden for venstrefløjen, både i Vänsterpartiet og i bredere kredse, handle om, hvilke kompromiser der vil være acceptable for at indgå en regering (for første gang siden partiet blev dannet i 1917) eller for at stemme for den med krav uden at deltage. Vänsterpartiets kongres sidste forår besluttede et ultimatum: Enten indgår partiet i en ny regering, eller man stemmer imod den, uanset hvad. Om det er muligt, vil blive afgjort i de kommende uger.
Men for mange aktivister er hovedspørgsmålet et andet: Hvordan man samler og udvikler de mange tusinde nye vælgere og medlemmer af venstrefløjen til en voksende politisk kraft, der kan fortsætte med at skubbe både de mest racistiske højrepopulister og hele højreblokken tilbage - og gennemtvinge en mere åben dør til sociale reformer og en genfødsel af en stærkere arbejder- og venstrebevægelse i Sverige.
Håkan Blomquist er medlem af Vänsterpartiet i Stockholm og af tænketanken Socialistisk Politik, som er tilsluttet Fjerde Internationale.
Oversat fra International Viewpoint af Åge Skovrind
