Endnu et skridt i AfD's andet gennembrud

AfD's resultat på 43,8 procent slår en række rekorder. Det er det bedste delstats-resultat, AfD nogensinde har opnået – i Sachsen-Anhalt, men også i alle andre tyske delstater. Det er også det bedste valgresultat, et parti har opnået i Sachsen-Anhalt siden 1990.

 

Mellem 2014 og 2019 oplevede det unge AfD-parti sin første fase af gennembrud, succes og etablering i det parlamentariske system. I denne periode kunne valgresultaterne i delstatsvalg ligge på omkring 20 procent i de østtyske delstater, og man kunne komme over spærregrænsen på 5 procent i de vesttyske delstater. AfDs første indtræden i Forbundsdagen fandt også sted i denne fase. I de følgende år oplevede AfD en periode med stagnation, men også stabilisering, omend på et let faldende niveau. Mellem delstatsvalget i Hamburg i 2020 og delstatsvalget i Nordrhein-Westfalen i 2022 led AfD nederlag i ni delstatsvalg i træk.

 

Siden delstatsvalget i Niedersachsen i 2022 har partiet igen opnået til tider ret betydelige sejre. I denne anden fase af AfDs gennembrud kan partiet opnå resultater på omkring og over 40 procent i de østtyske delstater, mens resultater på omkring 20 procent er mulige i de vesttyske delstater, og spærregrænsen på 5 procent udgør ikke længere et problem i bystaterne [Berlin og Hamburg]. Disse gode resultater gør delstaterne tæt på umulige at regere, så længe AfD ikke skal med i regeringen. Denne farlige tendens er blevet bekræftet og forstærket af delstatsvalget i Sachsen-Anhalt.

 

 

Det "fornyede" AfD

I Sachsen-Anhalt lykkes det AfD med en ny taktisk tilgang og ændret kommunikationsstrategi, men eksplicit uden at give køb på radikalismen i sine holdninger, at opnå en meget positiv effekt på tværs af alle tilgængelige demografiske grupper. Selvom partiets platform og ideologiske orientering er påfaldende højreekstremistisk, er partiets kommunikation, selv efter AfD-standarder, usædvanligt positiv, fremtidsorienteret og præsenterer sig som konstruktiv, endda venlig. Med denne tilgang vinder AfD igen terræn, især blandt sofavælgere, og er stadig i stand til at mobilisere ideologisk højreekstremistiske vælgere, men trænger også dybt ind i politisk borgerlige, tidligere mere centrumorienterede kredse. Det henter et betydeligt antal vælgere fra CDU, men også mange fra FDP og endda Die Linke.

 

Efterhånden som dette andet gennembrud for AfD udfolder sig, vil AfD-afdelinger på delstatsniveau forsøge at kopiere den tilgang, der blev anlagt i Sachsen-Anhalt. Der er andre delstater, hvor et absolut flertal for AfD sandsynligvis er opnåeligt på mellemlangt sigt. Uanset om der kommer AfD-regeringer i disse stater eller ej, vil valgresultaterne og AfD's mobilisering føre til et stærkt samfundsmæssigt gennembrud og yderligere forankre partiet dybt i samfundet.

 

Endnu en gang er en sejr til AfD forbundet med meget høj valgdeltagelse. Det er især AfD, som mobiliserer vælgere, men sofavælgere kan også mobiliseres for at forhindre AfD i at blive yderligere styrket og opnå absolut flertal. Tidligere sofavælgere, som er gået til Die Linke, SPD og De Grønne udgør cirka 44.000 vælgere, eller omkring 3,5 procentpoint (sammenlignet med omkring 13 procentpoint for AfD).

 

CDU's valgnederlag

Med 17,2 procent og en tilbagegang på 19,9 procentpoint er nederlaget historisk og ødelæggende. I vid udstrækning bør tilbagegangen forstås som et "wake-up call" for den CDU-ledede føderale regering. Ikke blot øger valgresultatet presset på CDU i Sachsen-Anhalt, for at partiet sætter spørgsmålstegn ved eller endda afmonterer sin brandmur [dvs. afviser samarbejde med AfD], men presset på den føderale regering og på kansleren [regeringsleder Friedrich Merz] må også stige. Hvad angår de landsdækkende konsekvenser (for både CDU/CSU og SPD), bliver vi sandsynligvis nødt til at vente på de kommende valg i Mecklenburg-Vorpommern og Berlin. Men også for CDU i Sachsen-Anhalt bliver det svært at udlede et regeringsmandat ud fra valgresultatet.

 

Die Linke?

For Die Linke er det bestemt en stor succes at vinde tre direkte mandater [dvs. som det største parti i valgkredsen, o.a.]- to i Halle og et i Magdeburg. Partiet havde specifikt satset på disse lovende valgkredse (Halle II og Halle III, samt Magdeburg II) [se note 1]. Succesen viser, at direkte kampagnemetoder kan være effektive selv i bycentre i Sachsen- Anhalt. På nogle valgsteder er afstanden ned til de andre partiers kandidater ganske betydelig.

 

Og alligevel formår Die Linke ikke at vende sin nedadgående tendens i Sachsen-Anhalt. Partiet mistede reaktionære og venstrekonservative vælgere til AfD og BSW. Begge disse tab kan sandsynligvis ses som en konsekvens af splittelsen, hvor fløjen omkring Sahra Wagenknecht gik ud, og den efterfølgende ideologiske omlægning af partiet. Samtidig formåede Die Linke heller ikke at vinde tilstrækkeligt mange nye progressive vælgere. Partiet bliver nødt til at analysere årsagerne til dette. Måske var partiet ikke synligt nok som oppositionsparti. At over 30 procent af Die Linkes tilhængere erklærer sig tilfredse med Sven Schulze [ministerpræsident fra CDU i Sachsen-Anhalt siden januar 2026, o.a.] kunne i det mindste være en indikation på dette.

 

Taktiske stemmer

Die Linke afleverede kun cirka 4.000 stemmer til De Grønne. At De Grønne fik flere førstestemmer end andenstemmer [note 1] er i hvert fald ikke nødvendigvis et udtryk for, at der var tale om taktisk "udlånte" andenstemmer. De Grønne skylder over halvdelen af ​​deres stemmetilgang fra tidligere CDU-vælgere. Tilgangen af ​​andenstemmer fra Die Linke er betydeligt lavere. Én ting er dog sikkert: Kampagnen for taktisk afstemning [for at undgå stemmespild, hvis et parti får under 5 procent, o.a.] gavnede primært De Grønne.

 

Den blev også lanceret fra De Grønnes egne rækker. I ugerne op til valget var der opfordringer til at stemme især på SPD og De Grønne, for at forhindre AfD i at opnå et absolut flertal. Den underliggende antagelse var, at hvis SPD og De Grønne ikke kom ind i delstatsparlamentet, kunne AfD vinde et absolut flertal af pladserne, selv med betydeligt under 50 procent. I en kort periode i løbet af sommeren nærmede SPD-målingerne sig faktisk spærregrænsen. De Grønne stod ligeledes over for en række meningsmålinger under 5 procent i løbet af sommeren. I modsætning til SPD's situation var De Grønnes valg til delstatsparlamentet reelt i fare. Faktisk opnåede De Grønne et rigtig godt resultat med 8,9 procent af stemmerne, en fremgang på 3 procentpoint.

 

Overraskende succes for BSW

BSW [Bündnis Sahra Wagenknecht – Vernunft und Gerechtigkeit, se note 2] måtte se delstatsvalget i Sachsen-Anhalt som sin næstsidste chance for at overleve. Det har nu overraskende overvundet denne hindring og har i første omgang fået rollen som "kongemager" i regeringsdannelsen. BSW's mulighed for at etablere sig som et relevant parti åbnede sig i 2024 med valget til Europa-Parlamentets. Dette blev efterfulgt af succesfulde valg i Brandenburg, Thüringen og Sachsen. I Brandenburg og Thüringen formåede det unge parti endda at blive regeringspartner efter at være kommet ind i de respektive delstatsparlamenter.

 

Imidlertid brød BSW's parlamentariske grupper i Thüringen og Brandenburg sammen, ligesom regeringskoalitionen i Brandenburg, og i Thüringen kunne den såkaldte "brombærkoalition" [CDU (sort), SPD (rød) og BSW (lilla)] nu fortsætte med en parlamentarisk gruppe, der forlod BSW – et nyt parti er nu planlagt der. Trods dette dystre, splittede og uprofessionelle image er det nu lykkedes BSW at komme ind i delstatsparlamentet i Sachsen-Anhalt. I ugerne op til valget præsenterede BSW sig som en taktisk mulighed for højreorienterede vælgere. Forslaget var at vælge et parti til delstatsparlamentet, der ville modsætte sig brandmuren mod AfD og dermed muliggøre et højreorienteret flertal. Denne taktik ser ud til at have været succesfuld og bragt BSW ind i delstatsparlamentet. BSW fik i alt 28.000 stemmer fra CDU, sofavælgere, FDP og AfD – en gevinst på lidt over 2 procentpoint. Mange af disse 28.000 stemmer er sandsynligvis taktiske stemmer fra højrefløjen. Disse stemmer bragte BSW de sidste meter over målstregen og ind i delstatsparlamentet.

 

På en knivsæg

I delstatsparlamentet i Sachsen-Anhalt skal man have 42 mandater for at opnå et absolut flertal. AfD har 39. CDU, SPD og De Grønne har tilsammen kun 31 pladser. Med Die Linkes mandater har "brandmurslejren" 39 pladser. BSW har 5 pladser. Ifølge udtalelser fra ledende AfD-personer ser valgets vinder i første omgang ud til at stole på potentielle afhoppere fra andre partier, især CDU.

 

I øjeblikket er alle andre muligheder udelukket. AfDs spidskandidat har udtalt, at partiet ikke går efter en koalitionsregering eller en mindretalsregering. De har til hensigt at regere alene med et stabilt flertal. BSW's forslag om at danne en "upartisk ekspertregering" er også allerede blevet afvist. Presset inden for CDU for at opgive brandmuren på den ene eller anden måde vil stige enormt, og det er tænkeligt, at disse kræfter vil kunne få flertal i partiets delstatsorganisation i Sachsen-Anhalt. Et scenarie, der ville have betydelige landsdækkende konsekvenser. Efter delstatsvalget i Sachsen-Anhalt er det helt åbent, hvad der vil ske i delstaten, men en AfD-ledet regering er blevet ret sandsynlig.

 

Andreas Thomsen er vicechef for nationale anliggender ved Rosa Luxemburg Stiftung.

 

Oversat fra Rosa Luxemburg Stftung af Åge Skovrind

 

Noter:

1) Hver vælger har to stemmer: Den første stemme bruges til at vælge en repræsentant direkte i hver af de 41 valgkredse. Den anden stemme afgør fordelingen af partiernes pladser i delstatsparlamentet].

2) Bündnis Sahra Wagenknecht – Vernunft und Gerechtigkeit (Sahra Wagenknechts Alliance – Fornuft og Retfærdighed) blev stiftet i januar 2024 og har navn efter medlem af Forbundsdagen Sahra Wagenknecht. Hun blev første gang medlem af Forbundsdagen for Die Linke i 2009 og var indtil 2013 medlem af næstformandskabet i partiet.