Du er det fineste jeg ved.
Du er det vigtigste i verden.
Du er som stjernerne, som vinden og som bølgerne,
som fuglene, som blomsterne på marken.
Du er min ledestjerne og ven.
Du er min tro, mit håb, min længsel.
Du er mit blod og mine lunger, mine øjne, mine skuldre,
mine hænder og mit hjerte.
Frihed er dit smukke navn.
Venskab er din stolte moder.
Retfærd er din bror, (og) freden er din søster,
kampen er din far, (og) fremtiden dit ansvar.

 

Sådan synger Björn Afzelius i sin sang til friheden. Og selv om det ret beset er Friheden han hylder, er der rigtig god grund til at fremhæve sangen i dag, hvor vi fejrer Grundlovsdag og de første spæde skridt frem mod demokrati. En vandring vi langt fra har afsluttet – men det vil jeg vende tilbage til.

 

Men det giver mening i dag, for frihed er forudsætningen for demokrati. Og demokrati er forudsætningen for frihed. Uden frihed – intet demokrati. Hvis ikke vi har et samfund hvor vi skaber muligheder for mennesker for at træffe frie, selvstændige valg, for sig selv og de fællesskaber, de indgår i, så får vi ikke et fuldt demokratisk samfund.

 

Det er bl.a. derfor, velfærdssamfundet er en frihedsmaskine. Fordi den sikrer, at du kan tage en uddannelse, du kan transportere dig, du kan blive behandlet, hvis du bliver syg, du er sikret en indtægt, hvis du bliver ramt af arbejdsløshed eller sygdom. At vi som fællesskab anerkender vi har et ansvar for den enkelte. Og den enkelte har et ansvar for fællesskabet.

 

Der er også derfor, jeg er hamrende stolt af de forbedringer, vi i Enhedslisten fik ind i regeringsgrundlaget. Vederlagsfri tandpleje – i første omgang for førtidspensionister, special- og omsorgstandplejen og folk på eksisterende ordninger – men med en principiel beslutning om at nu skal brugerbetalingen udfases. Endegyldigt. Fordi det betyder konkret frihed for mennesker – jeg har været i kontakt med mange – som nu kommer ud af deres skamfulde isolation, som de har holdt sig i, fordi de har været flove over deres tandsæt. Men som nu får mulighed for behandling.

 

Gratis kollektiv transport for unge under 22. Også en model, der tænkes udvidet til 25 år i indeværende regeringsperiode. Fordi det giver unge mennesker en øget frihed. Fordi det øger efterspørgslen på de kollektive løsninger. Vi har set de enorme positive erfaringer det har givet i Fredericia, da bybusserne blev gjort gratis. Det er en konkret frihedsrettighed at kunne transportere sig.

 

Vi forbedrer mulighederne for byggeri af almennyttige boliger, så mennesker kan få en bolig med en husleje, der er til at betale. Uden at være underlagt profithensyn til en udlejer, men hvor man i stedet som lejer har demokratiske rettigheder, over hvordan det boligområde, man bor i, skal bestyres og udvikle sig.

 

Væk med momsen på frugt og grønt og halvering af momsen på fødevarer. Så den økonomiske spændetrøje, som især studerende, pensionister, kontanthjælpsmodtagere, lavtlønnede oplever strammes, nu bliver løsnet. Der giver en større økonomisk frihed.

 

Det er ikke politisk spin. Det er ikke politik, vi leger Det er ikke luftige reformer, der giver potentiel, intentionel effekt om mange år. Det er konkret politik, der kan mærkes her og nu, og som løfter menneskers og fællesskabers frihed. Så de kan bidrage til at selvstændiggøre, at øge selvbestemmelse, selvforvaltning og selvværd. Og solidaritet.

 

Derfor er kampen for frisættelse fra markedet og profithensyn også en frihedskamp, som styrker de demokratiske muligheder. Det viser, at det er venstrefløjen, der kan give svar og fungere mod værn mod de højrepopulistiske og fascistiske tendenser, vi ser i Danmark, Europa og resten af verden. Og derfor skal vi konstant kæmpe for at udvide frihedsrettighederne i alle livets aspekter.

 

Omvendt gælder det også. Uden Demokrati – ingen frihed. Siden jeg satte mine ben i Folketinget som folkevalgt første gang, har jeg dagligt måtte knibe mig i armen. Man går i rammer, der tydeligt er tiltænkt konger, grever og baroner. Men i stedet er det en bonderøv fra Hjørring, der med fuld ret kan gå rundt og bidrage til at beslutte love her i landet. Fordi det er vores hus. Det er folkets hus. Og enhver med et mandat har retten til at deltage i den demokratiske lovgivningsproces. Det er for mig essensen i demokrati. At vi ved og anerkender, at magten skal fordeles, hvis ikke den skal forvitre og forblænde dem, der besidder den. Så de magtfulde tyranniserer de magtesløse. Og de magtesløse dermed mister deres frihed.

 

Jeg synes, det tydeligste eksempel aktuelt, vi ser på dette, er i forhold til muligheden for at få statsborgerskab og hetzen mod mennesker med en anden tro eller etnicitet end den kristne, danske. Gennem mit arbejde i Indfødsretsudvalget, får jeg ugentligt henvendelser fra borgere, som netop føler sig ekskluderede og netop magtesløse. Unge mennesker, født eller opvokset i det land, de kender som deres, Danmark. Hvor de har gået i skole, har slået sig, blevet trøstet og fået plaster på, spillet rundbold, fået det første kys. Har levet hele deres liv. På godt og ondt. Men som ikke har de demokratiske rettigheder, som at kunne stemme til den lovgivende forsamling i det land, de bor i, når de bliver 18. Fordi deres forældre ikke har været danske statsborgere. Og hvor de er underlagt et kafkask system, med regler, kontrol, ventetider, ingen retssikkerhed. Men til gengæld er klar fornemmelse af uvelkommenhed, på grund af deres tro eller forældres oprindelse.

 

Eller som i Luna Arabs tilfælde, en ung gymnasieelev fra Middelfart, som Mikkel Bjørn mente aldrig kunne blive dansk, fordi hun hed Arab til efternavn. Måske er hun endda laktose-intolerant! Det er et grundlæggende angreb på vores kollegaer, naboer og venner med anden etnisk oprindelse. Det er et angreb på os. For her er der ikke noget dem og os. Der er et VI. VI er borgere i dette land og vi bør nyde de samme demokratiske rettigheder, uanset køn, tro, etnicitet, seksuel eller politisk orientering. For ellers bliver vi aldrig et frit samfund.

 

Derfor er det helt afgørende at vi fortsætter kampen for de demokratiske rettigheder – og at de gælder alle – også dem, som vi er hamrende uenige med. For som Rosa Luxemburg sagde det. Frihed er altid friheden for de anderledes tænkende. Lad os derfor bruge denne grundlovsdag til at forpligte os på at fortsætte kampen for både Frihed og Demokrati. Fordi de er hinandens forudsætninger Og fordi det er den sikreste måde at forhindre, at de magtfulde tyranniserer de magtesløse.

 

God Grundlovsdag.