Fredag d. 18. april kl. 14:00 – 16:00
Workshop v. Mabel
Foredraget vil være på engelsk med mulighed for oversættelse.
I den autonome region Bangsamoro i den muslimske del af Mindanao bliver oprindelige folk frarøvet deres fædrene jord af grådige selskaber med projekter inden for agroindustri og minedrift. Landsbyfællesskabernes livsvilkår er stærkt truet, fordi traditionelle familier, politikere på vej frem og politiske krigsherrer samarbejder med de store selskaber om at uddrage profit på råstofrige territorier, der tilhører oprindelige folk, og underminerer på den måde Sulagad (et koncept vedrørende fødevaresuverænitet og agroøkologi), der har opretholdt miljøet i generationer.
De oprindelige folks fællesskaber er i besiddelse af værdifulde videnssystemer og metoder, der i overensstemmelse med naturen mildner klimaforandringernes indvirkninger, og som undermineres, når de fædrene domæner trues. Det sker, når de bliver til områder, hvis eneste formål er at få mineraler op af jorden, hvad der fører til fordrivelse og kulturel opløsning.
Småbønderne kæmper på samme måde imod det industrielle landbrugs indtrængen med brug af sprøjtemidler og overgang til dyrkning af en enkelt afgrøde. De står over for truslen om at miste deres landbrugsterritorier til udviklingsprojekter, der forvandler deres livsvigtige jorde til industrielle og kommercielle zoner – initiativer, der især er presset igennem af lokale politikere og andre med magtpositioner, støttet af staten.
Deres arbejde forener kvinder, unge, bønder og oprindelige folk om at forsvare territorier mod udvindingsindustrier, samtidig med at de kæmper for at fremme bæredygtige alternativer med rødder i erfaringsbaseret viden. Vi tror, at ægte klimaløsninger må respektere selvbestemmelse, styrke fælles rettigheder til jord og fornægte økonomiske modeller, der prioriterer profit over mennesker og planeten.
Mabel er medlem af den filippinske sektion af Fjerde Internationale.
Læs mere om Socialistisk Påskeseminar: program, pris og tilmelding
Gå direkte til tilmelding
Se omtale af workshops (opdateres)







