Netmagasinet Solidaritet

Socialistisk Påskeseminar: Den syriske revolution – resultater og fremtidsudsigter

{{brizy_dc_image_alt entityId=
I denne workshop vil vi udforske de mange forskellige dynamikker, der prægede den syriske revolution, hvilken slags styre Assad repræsenterede, og hvilke perspektiver der nu åbner sig for Syrien.
Af PS-Gruppen
Læsetid: 2 minutter

 

Torsdag den 17. april kl. 14:00 – 16:00

En samtale mellem Basel Hamama og Perter Saxtrup

 

Da Bashar al-Assad d. 8 december sidste år flygtede fra Syrien til Rusland, markerede det enden på et 54-årigt langt diktatorisk dynasti og en foreløbig konklusion på de 14 års borgerkrig, der har hærget Syrien, siden Assad iværksatte sin blodige undertrykkelse af den syriske revolution i 2011.

Assads fald har afsløret hvad aktivister og revolutionære havde fortalt om i årtier med torturfængsler, massegrave og ufattelig lidelse. Tyrannens fald er blevet fejret af syrere over hele verden.

 

Den stærkeste af de militære grupper, som væltede sig Assad, er en gruppe kaldet Hayat Tharir al-Sham, forkortet HTS. Det er denne gruppe, der nu sidder på magten i Damaskus. Men hvordan kan en radikalt islamisk gruppe udtrykke den folkelige og antisekteriske revolutions ønsker og behov?

 

*Workshoppen vil blive afviklet som en slags ’live podcast’, så samtalen vil blive optaget*

 

Basel Hamama er ingeniør, der i 2017 flygtede fra Syrien for at undslippe militærtjeneste i Assads hær. Peter Saxtrup er bager, medlem af SAP og tidligere medlem af Fjerde Internationales Internationale Komite.

 

Læs mere om Socialistisk Påskeseminar: program, pris og tilmelding

Gå direkte til tilmelding

Se omtale af workshops (opdateres)