Samtidig fremstår aftalen som grøn og nyder opbakning fra mange grønne kræfter, bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, SF og den (af og til) grønne del af Radikale Venstre og Konservative.

Men hvis omstillingen til bæredygtighed i landbruget billedlig talt er som en rejse fra Rådhuspladsen i København til Eiffeltårnet i Paris, så er den Grønne Trepart de ganske få første skridt fra rådhustårnet i retning mod Herstedvester.

Vi er glade, bare vi bevæger os lidt i den rigtige retning, og glemmer helt, om vi overhovedet når de mål, vi skal nå, hvis menneskeheden skal overleve

Danmark og verden har overskredet 6 af 9 planetære grænser, og vi er ganske få år fra at overskride Tipping Points. Det haster nærmest ubeskriveligt med effektive handlinger. Ikke desto mindre har ingen – hverken i regering eller forligspartier – forsøgt at sætte aftalen i forhold til de afgørende MÅL, vi er nødt til både at sigte efter OG NÅ, hvis vi vil overleve.

De vigtigste mål er: Det globale CO2-budget (overskrides senest 2030). De planetære grænser (6 af 9 er overskredne, 2 øvrige er på vej). Parisaftalen (vi overskred midlertidigt 1,5 grader i år og overskrider senest 2030 permanent de 1,5 grader). Tipping Points (de første fem overskrides ca. 2030) (2).

Planetær nødretstilstand

Danmark og verden befinder sig på vej ind i en planetær nødretstilstand. Alle større reformer skal måles på, om de ændrer denne kurs.

Landbruget står for 35 procent af samtlige vores CO2-udledninger og er en hovedårsag til biodiversitetskrisen, vand- og muldkrisen. Grøn Trepart satte (modvilligt) landbruget til debat efter flere års heftigt folkeligt pres og debat om det danske landbrugs virkelig mange skadelige virkninger – fra dyrevelfærd over klima og miljø til giftige fødevarer.

Vi kan konstatere, at landbruget med trepartsaften nu er fredet, bortset fra at nogle landbrug vil blive købt ud til natur og skov. De kan fortsætte kursen mod kaos.

For ifølge den grønne trepartsaftale fra i dag den 18. november 2024 ….

• Så skal landbruget IKKE omstille fra kød til planter. Hønsehaller, kæmpe svinefabrikker og tusindvis af køer i stalde kan uhindret fortsætte deres CO2- og metangas udledninger fra et landbrug med 2 mio. dyr – en verdensrekord i dyreproduktion per borger.

Også selvom vi ved, at 89 procent af landbrugets udledninger stammer fra dyreproduktionen. Okay, det er nævnt i aftalen, at Plantefonden får et i denne milliardsammenhæng ganske lille beløb til fremme af planteproduktion. Men det er på ingen måde prioriteret.

• Dansk landbrug skal IKKE omstille fra det kemiske landbrug, der nedbryder naturen, til et regenerativt landbrug, der genopbygger naturen.

Alene her kunne man ellers sikre sig mod kvælstofudledningen til vores hav.  Har DN ikke set dét? Regenerativ dyrkning er nævnt i aftalen som noget ønskeligt, men på ingen måde prioriteret. Inden længe vil dét med stor sikkerhed føre til fødevareusikkerhed og forsyningskrise.

• Landbruget skal IKKE være en del af klimaløsningen. Landbruget har fået så lille en CO2-afgift, at det reelt ikke kommer til at betyde noget. For lidt: CO2 afgiften bliver 120 kr. efter bundfradrag. For sent: Først fra år 2030.  Og når afgiften er fuldt udfoldet i 2035 er den efter bundfradrag 300 kr. Det vil ikke tvinge en omstilling til mindre CO2 igennem, sådan som hele formålet var med en CO2-afgift.

Regeringen har lavet en klimaafgift, som er seks gange lavere end den for industrien. En afgift så lav, at den knap nok vil få betydning. Til gengæld sender regeringen milliarder til usikre teknologier, der fastlåser dansk landbrug i en uholdbar udvikling.

Man vil tilmed bruge CO2-reduktionerne fra trepartsaftalen til at sælge såkaldte CO2-kreditter til andre EU-lande – tilladelser til at udlede mere CO2. Så flyttes udledningerne bare til udlandet. Eksperter siger sjovt nok også, at det er noget af det dårligste, vi kan gøre for klimaet.

• Aftalen sikrer IKKE den nødvendige omstilling af vores madforbrug til et klodevenligt madforbrug i stedet for det nuværende klimaskadelige forbrug af store mængder kød, fastfood, købemad, mad fra den anden side af kloden osv., som er en stor drivkraft i landbrugets katastrofekurs. Produktion og forbrug skal følges ad, og i øjeblikket er begge dele stærkt klimaskadelige.

• Landbruget skal IKKE ifølge aftalen omstille deres produktion, så de standser med at producere giftige fødevarer eller skabe giftigt drikkevand med rester af tungmetaller, pesticider, PFAS, miljøgifte. I dag tisser børn og unge pesticider, der som bekendt oprindelig blev fremstillet under Anden Verdenskrig som et våben til kemisk krigsførelse.

• Aftalen sikrer IKKE en omstilling fra landbrugets systematiske dyremishandling i fx hønse- og svinefabrikker til dyrevelfærd. Dyrevelfærdsloven er aldrig blevet implementeret, og ingen statslig instans følger op på det. Resultatet er skandaløst.

• Landbruget skal IKKE ifølge aftalen omstille fra den systematiske brug af gift, kunstgødning, gylle, pløjning, store fossildrevne maskiner, der er godt i gang med at destruere økosystemer og skabe muldflugt på verdensplan, herunder Danmark, hvor omkring 30 procent af vores areal er truet af muldødelæggelse og -muldlugt.

• Aftalen løser IKKE generationsskifteproblemet (gennemsnitsalderen i landbruget er tæt på 60 år) og nærmest ingen unge har mulighed for at købe et landbrug, fordi gennemsnitsprisen er på 40 mio. kr.

• Ligesom aftalen intet ændrer på den katastrofale centralisering af dansk landbrug, hvor 61 procent af landets areal ejers af 0,6 procent af befolkningen.

• Aftalen ændrer heller ikke på Folketingets deregulering af landbruget fra 2015 og frem, som gør at udenlandske kapitalfonde kan opkøbe dansk jord til produktion af mad til fx Kina eller Frankrig, uden at vi har nogen indflydelse på det. Her ligger (også) en fødevarekrise og venter.

• I aftalen forudsætter forligspartierne, at man ikke skal overholde EU’s Vandrammedirektiv. EU-direktivet som blev lavet i år 2000 og altså har eksisteret i mere end 20 år, siger, at Danmark i lighed med en række andre EU-lande, skal sikre ”god økologisk stand” i kystnære farvande, søer, vandløb etc. senest i 2027.

Oprindelig skulle dette være sikret senest i 2015; man havde 15 år til at rette ind, men foretog sig reelt intet. Danmark fik udsat sin andel af indsatsen til 2027 med henvisning til, at skiftende danske regeringer intet havde gjort for at bedre vandmiljøet. Og bad så om udsættelse.

Nu vil man så igen-igen udsætte tingene. Vi er tæt på 2027, og regeringen vil udsætte fristen til 2030; denne gang med henvisning til, at man ikke kan nå det inden 2027, og at ingen andre EU-lande overholder deres del af Vandrammedirektivet, som Jeppe Bruus sagde ved præsentationen af Trepartsaftalen på pressekonferencen i dag den 18.11. 2024.

Ikke mange med kendskab til Vandmiljøets elendige tilstand i Danmark regner med, at man har en kinamands chance for at overholde den nye tidsaftale ift. Vandrammedirektivet, der ifølge Grøn Trepart skal nås senest i 2030. Men aftalen er jo ‘dejligt’ langt på den anden side af et regeringsskifte; og så kan der jo ske så meget i mellemtiden – vi har hele 5½ år!

Kvælstofudledningerne reduceres

Det skal selvfølgelig og retfærdigvis siges, at aftalen rummer løsninger, som givetvis vil reducere kvælstofudledningerne til havmiljøet og de indre farvande væsentligt. Måske ikke nok til at få ålegræs, fisk og liv tilbage i havet, eftersom landbrugets kvælstofudledninger fortsætter; de skal blot reduceres med ca. 14.000 tons.  Videnskaben har ønsket en reduktion på årligt 18.000 tons, ifølge Karen Timmermann (Biodiversitetsrådet).

I trepartens løsninger ligger gemt en systematik med en større statslig fond – Danmarks Grønne Arealfond – der med 43 milliarder kr. i lommen kan opkøbe landbrug og omlægge det til natur, vådområder og skov. Det er en vigtig mekanisme, som kan udnyttes til at omstille det samlede landbrug med; omend i en lidt anden udgave (3).

Det hører også med til positiv-siden, at der skal plantes en milliard træer og udtages 15 procent af landbrugsjorden til natur, skov og vådområder.  Blot går tidsplanen for disse beplantninger helt frem til 2045, hvilket må siges at være alt for sent, hvis man på nogen måde vil tage klimavidenskabens advarsler alvorligt.

Fra “landbrugets omstilling” til “reduktion af kvælstofudledningerne”

Hvor landbruget som helhed var i fokus i debatten gennem de sidste par år, blev kvælstofudledningerne det nye fokus for trepartsforhandlingerne sidste sommer. Bl.a. som følge af den chokerende effekt, som iltsvind og havdød havde på os alle.

Dermed gjorde landbruget det let for sig selv. Og Danmarks Naturfredningsforening støttede desværre dette fokusskifte ved at insistere meget lidt på fx klimaløsninger, biodiversitet, regenerative dyrkningsformer, omstilling til planteproduktion og i det hele taget fokusset på den samlede omstilling af landbruget og i stedet satse på kvælstofudledningerne, som havde en markant folkelig opbakning.

Nu har vi så fået en aftale, der hovedsagelig – og desværre i helt utilstrækkelig grad – næsten kun forholder sig til landbrugets udledning af kvælstof fra gylle og kunstgødning og dermed den havdød og det iltsvind, som kvælstoffet medfører.

Hermed risikerer vi at landbrugets dybt nødvendige samlede omstilling udskydes alt for længe. For nu vil landbruget sige, at de som det første landbrug i verden har accepteret en CO2-afgift. De vil med rette kunne sige, at de er gået med til opkøb af landbrugsjord og omlægning til vådområder, natur og skov. M.m.

Hermed har vi ydet vores, vil Landbrug & Fødevare sige. Og ingen politiske partier vil risikere igen at forsøge en omstilling. Men det er i den grad nødvendigt (4).  Så det håber vi, at alle grønne kræfter kan samles om fremover.

Også selvom det ligger snublende nær at frygte, at de grønne kræfter bag aftalen, som SF og DN, der har været med til at indgå trepartsaftalen, primært vil forsvare den og måske ikke medvirke til landbrugets omstilling foreløbig.

Det må ikke ske. Dertil har vi for travlt med at få skabt CO2-reduktioner i det danske erhverv – landbruget – som står for de helt store klima- og miljøskader udover havmiljøet.

18. november 2024

Indlægget er tidligere bragt på Det Fælles Bedstes Facebookside

Noter:

1) Sådan konkluderer den hidtil mest omfattende undersøgelser af klodens landbrug og fødevareproduktion – IPES FOOD: “From Uniformity to Diversity”, juni 2016

2) Se interviewet mellem klimaforskerne Kevin Anderson og Johan Rockstrøn her

3) Se ”Den Nationale Handlingsplan for omstilling af mad og landbrug” side 63-81 om Arealreform og Jordfonde

4) Se samme Nationale Handlingsplan side 18-23 hvor landbrugets kriser kort opridses. Det uddybes i planens bilag