Lad os straks slå fast, hvorfor det nuværende udspil ikke er acceptabelt.

– Der vil komme endnu mere karakterræs i folkeskolen. Den karakter-sortering, som udspillet opererer med i forhold til den nye EPX (en erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, der kombinerer teoretisk viden med praktisk læring) og den klassiske STX (den 3-årige gymnasiale uddannelse) vil forplante sig ned i folkeskolen.

– 10. klasse afskaffes som et kommunalt tilbud. Dette vil have stor betydning for de elever, der trænger til et ekstra år for at modnes. Hvis det kun er efterskolerne, der giver eleverne en mulighed for at udvikle andre sider af sig selv i 10. klasse, vil mange være afskåret dette, bl.a. af økonomiske grunde (uanset lidt forbedrede tilskudsmuligheder).

– HTX (den 3-årige gymnasiale uddannelse, hvor der er fokus på tekniske og naturvidenskabelige fag kombineret med almene fag) afskaffes. I en tid hvor alle netop fodres med oplysningerne om, at der mangler folk på de naturvidenskabelige uddannelser, ingeniører, biokemikere, fysikere mv., så virker det helt paradoksalt, at man vil nedlægge den ungdomsuddannelse, der understøtter elever med interesse for det tekniske og naturfaglige.

– Den nye EPX vil have utroligt svært ved ikke at blive opfattet som et andenrangs-gymnasium, som eleverne vil søge at undgå.

– Professionsuddannelserne vil blive beskåret med tre måneder – selv om flere fag tvært imod ønsker en forlængelse.

– Forudsætningerne for at blive jordemoder eller socialrådgiver svækkes – uden at kompensere dette i uddannelsernes indhold og varighed

– Nedlæggelse af VUC som selvstændig institution.  Voksenuddannelse er ekstremt vigtigt for mange mennesker, og det er et voldsomt sats at tro, at kvalitet og udbud kan bevares i de nye konstruktioner.

– På mange måder synes forslaget mere fokuseret på kortsigtede “forbedring af arbejdsudbuddet” end på en forbedring af uddannelserne. Både ved at presse unge hurtigt gennem systemet og ved at sikre studerende som billig eller gratis arbejdskraft i praktikdelen af uddannelserne.

Plads til forbedring

Der ligger jo en lang historik på området. Thorning-regeringen søgte at skabe den bedst uddannede generation. Det gav en kraftig akademisering af folkeskolen, karakterer og eksamener i alle fag. Det praktisk/musiske blev presset ud til fordel for boglige kompetencer. Samtidig manglede erhvervsuddannelserne midler, og nedslidte lokaler, nedslidte maskiner, dårlig økonomi i et uddannelsessystem, der blev styret med hård hånd via et taksametersystem, og en konstant mangel på lærepladser. Der er ikke noget at sige til, at mange unge mennesker fravalgte disse uddannelser og tog en gymnasievej, også selv om de så efter gymnasiet tog en erhvervsfaglig uddannelse.

Det er dette forløb, som regeringen nu vil gøre op med og forsøge at skabe bedre vilkår på de erhvervsfaglige uddannelser. Det er sådan set positivt, men deres løsning lægger op til mere tidlig sortering af elever og nedlæggelser af flere eksisterende muligheder, simpelthen fordi det er en del af finansieringen. Det er tidligere set, hvordan regeringen aktivt har forringet de videregående uddannelser med nedskæring af kandidatforløb, og som chefredaktør for A4 Medier, Kristian Madsen, bemærker i P1’s Genstart, så er der vel ikke en eneste anden regering i verden, der aktivt arbejder på at sænke landets gennemsnitlige uddannelsesniveau.

Til gengæld så er den nuværende situation på de erhvervsfaglige uddannelser heller ikke holdbar, så der er behov for at skabe noget nyt. Det nytter altså ikke, at vi som socialister bare vil bevare det eksisterende; vi må offensivt præsentere et alternativ.

 Alternativ med græsrodsforankring

I skrivende stund har Enhedslistens Uddannelsespolitiske Udvalg skrevet et udkast til en politik på området, der skal give et bud på fremtidens ungdomsuddannelser. Det skal naturligvis diskuteres i partiet, men der er mange gode tanker, som vi bør udvikle på og bringe i spil.

Men det er ikke nok, at sådanne udspil forbliver rent parlamentariske. Hvis vi for alvor skal lægge et pres i systemet og vinde opbakning, så må det bredere ud. Enhedslisten har masser af medlemmer ude på skolerne, lærere både i folkeskoler, gymnasier, tekniske skoler mv. De spiller en afgørende rolle i at tage diskussionerne. Få det bragt op over frokostbordet og i de faglige klubber. Rejse spørgsmålet på generalforsamlinger i de lokale fagforeninger og i det hele taget bringe det ind i fagbevægelsen.  I mindst lige så høj grad er der også unge medlemmer i Enhedslisten, SUF og RGU, som lige nu er elever eller studerende på skolerne. De skal naturligvis inddrages på samme vis. Det er jo deres fremtid, det gælder!

Det kræver, at Enhedslisten som parti for alvor sørger for at inddrage vores medlemmer, skabe kontakter mellem forskellige grupper, både for at udvikle politikken, men også for at udbrede den.

De fleste erkender, at der må ske ændringer på uddannelsesområdet. Det er altså en gylden chance for Enhedslisten til at komme med et offensivt progressivt udspil. Men det er også et oplagt område at vise, hvordan Enhedslisten som socialistisk parti kan gå på to ben og koble den parlamentariske ageren med vores græsrodsarbejde.

Socialistisk ArbejderPolitiks Forretningsudvalg, den 10.november 2024