Netmagasinet Solidaritet

Historisk bilstrejke i USA

{{brizy_dc_image_alt entityId=
Strejken i USA:s bilindustri kan blive lige så vigtig som det faglige gennembrud for snart 90 år siden. Støtten til bilarbejderne og deres faglige ledelse er massiv.
Af Lars Henriksson
Læsetid: 3 minutter

Det amerikanske bilarbejderforbund UAW er nu i strejke på fjerde uge. Det er første gang, man strejker mod alle de tre store samtidig: Ford, GM og Stellantis (tidligere Chrysler).

 

[Denne artikel er skrevet umiddelbart efter starten på strejken, o.a.]

Med en taktik, de kalder Stand Up Strikes – en henvisning til de sitdown-strejker, som i 1966 førte til det faglige gennembrud i USA, lader de til at have overrumplet firmaerne. Taktikken er fleksibel og indebærer, at de fleste af de 140.000 medlemmer, som er omfattet af forhandlingerne, fortsat arbejder normalt, mens en hvilken som helst fabrik kan stoppes med meget kort varsel. Det sparer på strejkekassen og sætter firmaerne i en usikker situation. Til en begynndelse er det kun fabrikker, der er udtaget, en af de mest profitable fra hvert foirma, men hvis ikke firmaerne er indstillet på at komme med seriøse bud, vil man sandsynligvis udtage flere på fredag. Det betyder, at alle medlemmer er nødt til at engagerer sig, og at firmaerne får meget svært ved at forberede modtræk.

 

Beretningerne strømmer ind om, hvordan det fungerer lokalt. Flere steder har bevidste læk om strejke fået ledelsen til at sende motorer og andet materiel til andre fabrikker, kun for at opdage, at det ikke kunne lade sig gøre at laste materiellet, og at den fabrik, de troede var på vej til strejke, slet ikke gjorde det. Et medlem beskrev det på sociale medier som et spil ”Sænke Slagskibe”, hvor UAW ved præcist, hvor modstanderen har sine skibe.

 

Den direkte kontakt medmedlemmerne via nettet er også gået forbi de lokaleledere, som stadig er loyale overfor Administration Caucus – den bureaukratiske fraktion, som i årtier har stået i spidsen for UAW, indtil de blev stemt ud tidligere i år. En fremgang i den aktuelle konflikt vil være en ændring af den linje med eftergivenhed, som den gamle ledelse stod for siden 1970’erne og en mulighed for at vende den tilbagegang, som har betydet, at UAW har mistet tre fjerdedele af sine medlemmer siden da. Særligt vigtigt netop nu, eftersom der bliver opført og planlagt en række batterifabrikker, som det skulle være muligt at organisere med en sejr i ryggen. Bilfirmaerne blev i denne uge sat under yderligere pres, da det canadiske fagforbund Unifor varslede en strejke mod Fords fabrikker i landet.

 

Strejken er også blevet afspejlet politisk. Donald Trump har stillet sig på sine milliardærvenners side og fordømt UAW og dens ledelse. Bernie Sanders talte omvendt sammen med UAW's Shawn Fain i Detroit og er i medierne gået ud med et hårdt budskab mod bilfirmaernes grådighed, og hvor vigtigt det er for alle arbejdere, a UAW vinder.

 

Bildirektørerne har på deres måde hjulpet til, da GM’s chef Mary Barra på CNN forsvarede sin årsindkomst på 26 millioner dollar – en stigning på 34 procent på fire år. Tilfældigvis tæt på den lønstigning, som UAW kræver for de kommende fire år.

 

UAW’s måde at argumentere og organisere har ikke kun fået tilslutning fra egne medlemmer. I en undersøgelse fra Gallup svarede 75 procent, at de stod på UAW’s side i konflikten.

 

21. september 2023

 

Oversat fra Internationalen (Sverige) af Åge Skovrind