Mit navn er Helge Bo Jensen, og jeg sidder i kommunalbestyrelsen for Enhedslisten i Albertslund. Men jeg lover jer, at det jeg vil sige næsten ikke kommer til at handle om kommunale forhold.

Jeg vil starte med et digt af Halfdan Rasmussens. Jeg undskylder meget, at det er skrevet før der var nogen der talte om kvindelig værnepligt 😉

Definitioner (Frit Danmark 1962-63).

En soldat er en fhv. civilist der uddannes til at optræde uciviliseret for at bevare civilisationen.
En menig soldat er en soldat undergivet en foresat.
En foresat er en højere befalingsmand med en lavere moral.
En lav moral er forudsætningen for en god soldat.
En god soldat er en soldat uden personlighed.
En soldat uden personlighed er en mand uden overbevisning.
En mand uden bevidsthed er ikke meget bevendt.
En mand der ikke er meget bevendt er ikke meget anvendelig.
En uanvendelig mand er ikke nogen mand.
En mand der ikke er nogen mand kan ikke bruges til noget.
En mand der ikke kan bruges til noget må bruges til noget andet.
En mand der ikke kan bruges til andet kan altid bruges som soldat.
En soldat er en dresseret civilist der forsvarer sig mod et angreb.
Angreb er det bedste forsvar.
Det man angriber kaldes fjenden.
Fjenden består af fjendtlige soldater.
Fjendtlige soldater angriber altid uprovokeret.
Uprovokerede angreb kræver omgående gengældelse.
Omgående gengældelse gengældes omgående af fjenden.
Når fjenden kapitulerer har man fred.
Freden må forsvares.
Det er militært forsvarligt at angribe fjenden.
Fjenden er fej.
Vore soldater er tapre.
Tapre soldater kaldes helte.
Tordenskjold var en helt . . .
Hvor fanden er mine tændstikker?

1.maj handler om solidaritet, også om international solidaritet. Om almindelige menneskers kamp for en bedre tilværelse og for et andet samfund. Det gælder i Albertslund, i Danmark, i hele verden.

Danmark er lige nu politisk og militært direkte involveret i mindst (Yemen) to forfærdelige krige. Krigen i Gaza – og krigen i Ukraine.

I Gaza støtter Danmark de der bomber civile, altså Israel. i Ukraine støtter Danmark derimod de der bliver bombet, altså Ukraine (ser bort fra at der også bliver bombet på den anden side i Donbas og på Krim).

I Ukraine er angreb på suveræniteten og internationalt anerkendte grænser helt afgørende. I Gaza og på Vestbredden har Israel siden 1948 fået lov til at se helt bort fra internationalt anerkendte grænser.

Hykleriet er åbenlyst. Skyldes det racisme, er det fordi Ukraines befolkning ligner os mere end palæstinenserne? Næppe (rascisme er et redskab/et symptom snarere end en årsag).

Det handler om imperialisme.

1) Ruslands imperialistiske ønske om at dominere sit nærområde. Israels ønske om at besætte og sætte sig på hele det hellige land.

2) Og – USA’s/NATOs, altså vores imperialisme – ønske om at bevare og udvide deres magt til hele verden. I Mellemøsten er Israel en strategisk allieret (i kampen mod Iran og bevægelser som Hamas og Hizbollah). I Ukraine handler det om at svække Rusland (og Kina) mest muligt. NATO og USA inddæmmer Rusland. Vi kæmper om nødvendigt til den sidste ukrainer – om nødvendigt uanset risiko for en ny verdenskrig.

3) Der hersker en forestilling om at vores imperialisme er bedre, mere demokratisk og mindre barbarisk end Rusland. Det savner ethvert historisk grundlag. Rusland (og USSR) er de rene amatører ud i imperialisme sammenlignet med især Englands og senest USA’s imperier. Såvel økonomisk som militært. England var de første med terrorbombardementer af en civilbefolkning (København i 1807), Tyskland stod for det første folkemord i 1900-tallet (Namibia), USA var først med (og hidtil eneste) brug af atomvåben, England først med KZ-lejre.

I nyere tid husk: Vietnam, Indonesien, Chile, Irak, Afghanistan.

4) I ingen af tilfældene, hverken i Palæstina eller Ukraine spiller ofrene (de civile eller bevæbnede) nogen rolle, andet end at det kan være et propagandamæssigt mareridt (som i Gaza) – eller en gave til støtte for krigsindsatsen (som i Ukraine).
Vores politikere og medier vælger så i stor stil at ignorere de første (ofrene i Gaza), og fremhæve de sidste (i Ukraine). Vi bringes til at identificere os med ukrainerne/Ukraine og ikke med palæstinenserne. Så kommer racismen.

Venstrefløjen (også flertallet i Enhedslisten) kræver våbenhvile og fredsforhandlinger i det ene tilfælde, men fortsat krig i det andet. Det hænger ikke sammen!

Bevægelsen
Heldigvis reagerer millioner over hele verden mod Israels barbariske krig mod Gaza. Vi har set historisk omfattende og langvarige demonstrationer – også i Danmark. Med 10.000 vis af demonstrerende gennem nu snart 7 måneder. Unge, lidt ældre, mange med palæstinensisk og anden etnisk baggrund. Utroligt bredt og opmuntrende.

Vi har fra vores lokalafdelings side bakket op og deltaget lige fra starten. Og vi har taget initiativ til forslag, der støtter palæstinenserne i KB – og det lykkedes at få dem vedtaget. Kravene fra demonstrationerne i hele verden og i DK er enkle og til at forstå.

Men demonstrationer er åbenlyst ikke nok. Der skal mere til. Som vi skrev i en udtalelse fra vores generalforsamling sidste weekend: Derfor opfordrer vi til:
• en både diplomatisk, kulturel og handelsmæssig boykot af Israel.
• at Danmark, ligesom 139 andre lande, anerkender Palæstina som selvstændig stat.
• at regeringen tilslutter sig Sydafrikas anklage mod Israel ved den internationale domstol for at begå folkemord.
• at regeringen forbyder våbensalg til Israel.
• at danske våbenfirmaer, der har understøttet Israels krig, skal eksproprieres.

Vi beskyldes for antisemitisme.

Hvis man tillader sig at mene noget andet end regeringen, så mere end antydes det, at man er Hamas-sympatisør. Og antisemitisk. Kritik af Israels handlinger bliver gjort til antisemitisme. I Danmark er det indtil videre kun blevet til verbale angreb på deltagere i nogle af de største demonstrationer i nyere tid.

Men Tysklands eksempel viser hvor galt det kan gå – og hvor meget der er på spil. ​

For få uger siden opløste politiet i Berlin en Palæstinakongres og Yanis Varoufakis, der skulle have talt ved konferencen, fik indrejseforbud. Han må ikke engang deltage i zoom-møder eller få afspillet videoklip ved arrangementer i Tyskland.
Varoufakis er økonom og tidligere græsk finansminister. Fra den tale han ville have holdt:

” hvis en eneste jøde bliver truet, hvor som helst, bare fordi hun eller han er jøde, vil jeg være den første til at bære Davidsstjernen på mit revers og tilbyde min solidaritet – koste hvad det vil, uanset hvad det kræver. Universelle menneskerettigheder er enten universelle, eller også betyder de ingenting. ”

”På samme måde gælder, at når palæstinensere bliver massakreret, fordi de er palæstinensere – i henhold til dogme om, hvis de er døde palæstinensere, må de have været Hamas-medlemmer – vil jeg bære min keffiyeh (partisantørklæde) og tilbyde min solidaritet uanset omkostningerne, uanset hvad det kræver.
Universelle menneskerettigheder er enten universelle, eller også betyder de ingenting. ”

”Bliver to millioner israelske jøder, som blev smidt ud af deres hjem og placeret i et udendørs fængsel for generationer tilbage, stadig tilbageholdt i dette udendørs fængsel uden adgang til omverdenen, med minimal adgang til mad og vand, uden mulighed for et normalt liv eller for at rejse nogen steder hen, mens de med jævne mellemrum bliver bombet? Nej.
Bliver israelske jøder udsultet med forsæt af en besættelseshær, mens deres børn vrider sig på gulvet og skriger af sult? Nej.

Er der tusindvis af sårede jødiske børn uden overlevende forældre, der kravler gennem murbrokkerne af det, der engang var deres hjem? Nej.

Bliver israelske jøder bombet af verdens mest sofistikerede fly og bomber? Nej.”

”Fordømmer jeg Hamas’ grusomheder? Jeg fordømmer hver eneste grusomhed, uanset hvem der er gerningsmand eller offer. Hvad jeg ikke fordømmer, er væbnet modstand mod et apartheidsystem, der er designet som del af et langsomt ulmende, men ubønhørligt etnisk udrensningsprogram. Sagt på en anden måde fordømmer jeg ethvert angreb på civile, mens jeg samtidig hylder enhver, der sætter livet på spil for at rive muren ned.”

Afslutning
Venstrefløjen er naturligvis imod ethvert angreb på civile – og vi bør samtidig (som Varoufakis) fastholde et besat folks ret til at forsvare sig også med militære midler. Det er ikke det samme som at det altid er klogt, eller at vi altid bør støtte eller fx sende våben.

Vi er desværre ikke enige om sige nej til Danmarks våbenstøtte til Ukraine (heller ikke i Enhedslisten i Albertslund) – men vi bør kunne blive enige om at presse på for fredsforhandlinger og afslutning af krigen. Om at stoppe eskalationen og den vanvittige oprustning.

Giv freden en chance!

God 1. maj!

Talen blev holdt ved Enhedslisten Albertslunds 1. maj arrangement.