1) Vi er for Krims selvbestemmelse men kun efter tilbagetrækningen af de russiske militære styrker, der udfører denne skamløse intervention. Vi er for folkenes selvbestemmelse og ikke den elite af lejetropper hvis ”selvbestemmelse” handler om at beskytte sig selv mod Krims befolkning med mundingerne af russiske automatvåben. Resultatet af separatisme på Krim vil blive en genfødsel af det russiske imperium, som vil betyde truslen om en verdenskrig

2) Retfærdiggørelsen af Putins aggression er det nationalistiske hysteri, som lederne af Maidan har ignoreret. Aggressive fremmedfjendske vittigheder blev betragtet sin noget helt normalt og selv i dag på anti-krigs-blokader kan stadig høres provokerende slogans som ”Leve nationen! Død over dens fjender!” Kremls manipulation med disse slogans har skabt frygt hos folk i øst og syd. Aggressionen iværksat af Den Russiske Føderation er åbenlyst imperialistisk og rettet mod den revolutionære republik (den ægte revolution, ugunstig for oligarkerne, kun lige begyndt at udfolde sig og for at sætte spørgsmålet om social udrensning på dagsordenen)

En befrielseskrig vil, ledet af de ukrainske oligarker opløse sig selv i en udvikling af samfundet i fascistisk retning: vi kan forvente samling omkring mytiske nationale interesser, et hæmningsløst diktatur og gennemførelsen af sociale politikker med henblik på at koncentrere rigdom i hænderne på eliten. Vores regering kan kun gøre krav på folkelig legitimitet efter at have udført en social udrensning. Imidlertid er regeringen blevet legitimeret af truslen om udenlandsk intervention – vi er blevet tvunget til at elske et regime ikke vores land. Regeringen i Ukraine er skridt for skridt kommet direkte i hænderne på oligarker (Kolomoisky og Taruta er blevet guvernører). Oligarkerne plyndrede vores land og nu kræver de at sultne mennesker skal stille til forsvar for deres korrupte stat!

3) Maidan var ikke en homogen bevægelse – radikale nationalister forurenede virkelig protesten med fremmedhad, men heldigvis bestemmer de ikke Maidans krav. Befolkningen i det østlige og sydlige Ukraine samt medlemmer af etniske minoriteter skulle vide at der på Maidan stod mange repræsentanter for de kræfter, der forsvarer internationalistiske, venstreorienterede og demokratiske holdninger. At understøtte myten om et ”fascistisk Maidan” er at legitimere ny-nazististers magtanvendelse mod sådanne borgere, som her nævnes, og som er uenige med dem. Vi er meget bedrøvede over at se at antifascistiske idéer bliver udnyttet til at retfærdiggøre krig. Antifascisme er solidaritet ikke intervention!

4) Borgere i det vestlige og centrale Ukraine skulle presse regeringen til ikke at tillade sproglig diskrimination, ødelæggelse af monumenter eller tilskyndelse til unødvendig fjendtlighed. ”Ukrainisering” ledet af oligarkerne kan kun realiseres i en chauvinistisk form. Det er nødvendigt at gennemgå sprogpolitik og at udvide retten til at bruge modersmålet i de regioner, hvor der er behov for det. Den nationale – kulturelle renæssance for de ukrainske og andre folkeslag i vores land er uadskillelig fra løsningen af sociale spørgsmål.

5) Vi er for bevarelsen af et forenet Ukraine som et enestående kulturelt fænomen. Sameksistens af forskellige etniske grupper kan kun berige universel menneskelig kultur. I tilfælde af landets opsplitning vil chauvinistiske love blive etableret i begge dets dele. Alle konflikter i Ukraine er et resultat af oligarkernes diktatur. Ukraine kan konsolideres på grundlag af en sejr over oligarkernes love – arbejderne i øst og syd vil i samme grad have social forandring og de bør forstå at opflammende konflikter blot udskyder udsigterne til forbedringer til en uforudsigelig fremtid.

6) Den Russiske Føderations regering styres af de mest konservative fortalere for kapitalens interesser. Og derfor må de borgere, der støtter en folkeafstemning om ”genforening” med Rusland hellere forberede sig på en politistat og en anti-social politik. Vi vil ikke anerkende præcedens for en sejr for russisk imperialisme. Trods påstande fra ukrainske borgerlige nationalister, er der ingen spor af socialisme efterladt overhovedet i Rusland. Befolkningen i Ukraine vil begynde at hade russerne endnu mere, mens de imperialistiske og revanchistiske illusioner blandt de russiske masser vil vokse stærkere. De Hitler-agtige løfter om et bedre liv vil munde ud i en katastrofe for den angribende nation. Lad os ikke glemme, at denne krig også er en mulighed for vestlig kapital til at sætte sine egne hære ind og beslaglægge en del af ukrainsk territorium .

7) Det er nødvendigt i første omgang at appellere til den russisktalende befolkning i Ukraine og til de russere, som ikke støtter krig. De må sabotere mobilisering og besættelseshærens bevægelser. Samtidigt må de udøve vedvarende pres på den russiske regering og den russiske hovedstad. Russisk imperialisme udnytter dem til at styrke sin dominans gennem en folkeafstemning. Det er nødvendigt at skabe internationale brigader til at opretholde lovlig orden, at gå imod gensidig chauvinisme, at forsvare strategiske faciliteter, til at udføre propaganda blandt tropper, samt at modsætte sig afvæbningen af ukrainske tropper. Skab arbejdernes selvforsvars-komitéer på virksomhederne for at beskytte dem mod ekstern intervention og de uheldige ”ejeres” begærlige hænder. Organiser enheder med dem, du har tillid til, eller dem du er parat til at vælge. Den ukrainske hær bør handle under borgernes kontrol. Hvorfor dø under ledelse af nationalister om Parubiy og Yarosh?. De har uduelige taktiske fejl på Euromaidan og fyren op under etniske fjendtligheder på deres samvittighed. Hvorfor dø for Akhmetovs-Kolomoiskys interesser? Arbejderne i alle nationer skulle lære solidaritet af de ukrainske oligarker – de overvandt alle deres forskelle og blev forenet omkring deres fælles klasseinteresser.

Ned med bandit-bureakraterne, der er blevet separatister!

Ned med russisk imperialisme!

Ned med de ukrainske chauvinister!

Længe leve arbejdernes uafhængige Ukraine!

Oversat fra International Viewpoint af Ebbe Rand Jørgensen