Læsetid: 3 minutterFoto: Victoria Pigul fra ukrainske Sotsialnyi Rukh på pressemødet
Dannelsen af den ny alliance blev bekendtgjort på et pressemøde den 12. januar 2024 i Polens parlament Sejmen. Med i alliancen er Budoucnost (Tjekkiet), Demos (Rumænien), KARTU (Litauen), Razem (Polen), Szikra Mozgalom (Ungarn) og Sotsialnyi Rukh (Ukraine).
Sotsialnyi Rukh var repræsenteret af Victoria Pigul fra Kyiv, som fremlagde bevægelsens synspunkter. Ifølge Zofia Malisz, projektkoordinator for Razem og medlem af partiets ledelse, er den central- og østeuropæiske venstrefløjs stemme næsten ikke blevet blevet hørt i EU indtil nu. Dannelsen af CEEGLA skal ændre dette. ”Vi ønsker at støtte hinanden i valgkampagnen til Europa-Parlamentet, for at styrke den unge, grønne venstreorienterede stemme fra Østersøen til Balkan,” forklarede hun.
Alle de deltagende organisationer mener, at årsagerne til den økonomiske, sociale og klimamæssige krise har sine rødder i det kapitalistiske systems logik.
”I modsætning til dem, der betragter det som dyrt og ikke ønskværdigt, så værdsætter vi den offentlige service – sundhed, uddannelse og socialt sikkerhedsnet – som en nøgle til et samfund, der bygger på lighed, solidaritet og værdighed, hedder det på den nye alliances hjemmeside.
”Vi er besluttede på at bygge en stærk, alsidig og bæredygtig økonomi, der dur til alle. Vi hæver vores stemmer for at forme en europæisk og global økonomi, der har befolkningen i fokus. Ideen om at vores region blot og bart er et kapitalistisk forsøgslaboratorium for Europas semi-periferi og verdensordenen må afvises”.
CEEGLA beskriver sig selv som ” en ny generation, som har oplevet desillusion efter Østblokkens kollaps og den efterfølgende overgang til kapitalismen”. ” Vi har hverken nostalgi i forhold til de tidligere regimer eller illusioner om det mislykkede nyliberale projekt, som er blevet implementeret i vores region. Vi må bevæge os fremad, ikke baglæns. Vi støtter europæisk integration og udviklingen af et demokratisk, socialt og bæredygtigt Europa.” Disse er alliancens værdier.
Blandt CEEGLAs topprioriteringer er modstand mod russisk aggression, som ødelægger Ukraine og er en trussel mod regionen som helhed. ”Den eneste grund til, at russiske tropper ikke endnu har angrebet Polen og Rumænien, er fordi amerikanske tropper er udstationeret der. Vi er overbeviste om, at landene i vores region i fællesskab må opbygge deres egen identitet og styrke,” udtalte Pigul. ”Jeg taler ikke blot om militær styrke. Rusland udnytter de europæiske landes svaghed – klima- og boligkrisen, forringelsen af levestandarder og fremgangen for den yderste højrefløj,” advarede hun. ”Uden at adressere disse spørgsmål, kan vi ikke garantere vores sikkerhed”.
Som det blev understreget af Maciej Konieczny, parlamentsmedlem for polske Razem ”har Ukraine stadig i dag brug for europæisk solidaritet, landet behøver økonomisk, finansiel og militær støtte for at slå den russiske aggression tilbage og beskytte vores sikkerhed”. Som bekendt har den polske venstrefløj fra første dag af den russiske invasion talt for at slette Ukraines udenrigsgæld for at sikre en bæredygtig fremtid for vores land.
Sotsialnyi Rukh håber på, at samarbejdet med allierede fra den østeuropæiske region vil hjælpe det ukrainske folk til nemmere at få militære forsyninger til at styrke vores forsvar, til at styrke sociale prioriteringer i den europæiske integrationsproces og lede genopbygningen efter krigen i hele samfundets interesser.
Vi takker vores kammerater fra Litauen, Polen, Tjekkiet, Rumænien og Ungarn for at støtte os i denne vanskelige tid for Ukraine og for at deltage i at udvikle venstrefløjen på internationalt niveau!
Vi opfordrer alle til at følge opdateringer på vores officielle hjemmeside
15 januar 2024
Oversat fra International Viewpoint af Leif Mikkelsen
Først bragt på ukrainsk på Sotsialnyi Rukhs hjemmeside
At går ind for Nato, og EU , og nogle sociale netværk, med tilføjelse med teoretiske sovs at alle problemer skyldes kapitalisme – ,”skal være socialistisk politik “.
Ingen analyse af vores tid militarisme og liberal samfund som skabt enorme kløft mellem de snikkende rige og fattige. Enorme koncentrationer af monopol giganter og magt centrer . Derfor tro jeg ikke at alt som beskrives sig som socialister er det .