Rumænerne måbede, da de så valgresultatet af første runde af præsidentvalget. En uafhængig, relativ ukendt, men stærkt højreorienteret, kandidat overhalede alle andre og kom ind på en førsteplads med 22,94 procent - stik imod alle valgprognoser. Nu demonstreres der i flere byer. Men hvem er han, hvem stemte på ham, og hvordan kunne det ske?

af Benedicte Toftegård

Læsetid: 4 minutter

 

Collage: Benedicte Toftegård

 

[Få historien oplæst her] Han hedder Călin Georgescu, er 62 år og universitetsprofessor og ser man ham på en af de utallige TIK-Tok-videoer, han har udsendt, optræder han som en nydelig, saglig og velafbalanceret mand, der står i sin dagligstue ved bogreolen og diverse ophængte diplomer. Han er næsten det modsatte af Donald Trump.

 

Med en behagelig stemme taler han om at være imod krig, om inflation og leveomkostninger, og om hvordan ”systemet” har svigtet den almindelige rumæner. Han taler om, at Rumænien hverken skal høre til øst eller vest, men være sig selv. Han taler om national stolthed og identitet, om det ”Dybe Rumænien”, og om at rumænerne skal gøre, hvad der er Guds mening med dem.

 

Men tag ikke fejl. Călin Georgescu har tidligere gjort sig bemærket som forsvarer af 30’ernes særlige rumænske udgave af fascismen, der var tæt vævet sammen med religiøs mysticisme. Legionærerne og marskal Antonescu, der blev dømt som krigsforbryder, og som stod bag massiv udryddelse af jøder og sigøjnere bl.a. i koncentrationslejren i Transnistrien. Călin Georgescu er benægter af Holocaust, beundrer af Putin, han ønsker at Rumænien skal udtræde af både EU og NATO og som følge heraf at stoppe al form for støtte til Ukraine.

 

De unge og de udvandrede

Næsten 31 procent af førstegangsvælgerne, det vil sige unge mellem 18 og 24 år, stemte på Georgescu. Han opnåede også en høj procentdel blandt unge i alderen 25-34 år, 26 procent, og næsten 28 procent af unge mellem 35 og 44 år. Mens de ældre ikke bakkede op i samme grad.14 procent blandt personer i alderen 55-64 år og kun 8 procent blandt personer over 65 år.

 

Det hænger sandsynligvis sammen med hans brug af Tik-Tok ,hvor gennemsnitsalderen for brugere er lav.

 

De d,er har stemt på Georgescu, kommer fra de fattigste områder af Rumænien, og det er primært folk med kun grundskoleuddannelse eller lav uddannelse.

 

Og så har han hentet stor opbakning blandt de rumænere, som arbejder overalt i Europa – stærkt underbetalt og ofte under ringe arbejdsvilkår. For eksempel dem, der river sundhedsskadelig asbest ned fra danske tagkonstruktioner og kun sporadisk ser deres børn og familie, eller de mange, der bliver snydt for løn og tillæg under horrible arbejdsvilkår i de tyske slagterier. Fordi de ikke har mulighed for at kunne forsørge sig selv i deres eget land, hvor priserne på basale fødevarer og alt muligt andet stiger og stiger, hvor man ofte skal betale penge under bordet hos lægen, hvor mindstelønnen er 3.500 kr. om måneden, og hvor korruptionen florerer.

 

Det er en protest mod de gamle politikere og mod et system, som har svigtet dem. Når jeg har rejst rundt i Rumænien, har jeg ofte mødt folk, der er fortvivlede over, hvordan udenlandske firmaer opkøber virksomheder, jord og ressourcer. Ældre mennesker siger i alvor til mig, at der er mere analfabetisme og dårligere sundhed end under Ceausescu. De har søgt efter en stærk mand. Men ved de, hvad det er, de har stemt på?

 

Når algoritmerne kører kampagne

Călin Georgescu har ikke noget parti bag sig. Han anmeldte først sit kandidatur den 1. oktober 2024 og har tilsyneladende ingen økonomisk formue. Men han har ikke desto mindre bombarderet nettet med TIK-TOK-videoer. Og på en måde der har stimuleret algoritmerne. Når folk har søgt efter information om f.eks. den socialdemokratiske kandidat eller et hvilket som helst spørgsmål om præsidentvalget, er Călin Georgescu poppet op som et forslag. Det er nærliggende at tro, at der står russere bagved, men indtil videre har man ikke kunnet finde beviser for dette. Den rumænske regering har nu anmodet EU-Kommissionen om at indhente en redegørelse fra det kinesiske ejede Tik-Tok.

 

De skriver blandt andet:

 

”Ifølge rapporten fra Expert Forum (EFOR) (Policy Brief nr. 190) registrerede den uafhængige kandidat Calin Georgescu en betydelig stigning i vælgerpræferencer, fra 2 procent til 22 procent. Denne udvikling blev i høj grad tilskrevet en kampagne udført på TikTok, baseret på:

• koordinering af konti, der aktivt har fremmet valgindhold, uden passende markeringer

• kunstig forstærkning af beskeder gennem algoritmer ved hjælp af dedikerede hashtags, såsom #echilibrușiverticalitate, som har tiltrukket millioner af visninger.

Disse handlinger har rejst mistanke om manipulation af den offentlige mening gennem en uhensigtsmæssig brug af Tik Tok-platformen og manglende gennemsigtighed i forvaltningen af politisk indhold.”

 

Demonstrationer i flere byer

Om aftenen den 25. november gik de første i demonstration på universitetspladsen i Bukarest mod Călin Georgescu, men også i byer som Constanța, Iași, Craiova, Timișoara, Sibiu og Brașov. På plakaterne stod: ”Rumænien er truet af legionærdiktatur”, ”For et europæisk demokrati”, “Demokrati, IKKE tyveri!” og de råbte slogans fra december-revolutionen i 1989: “I dag i Timisoara, i morgen i hele landet”.

 

Opfordringen til demonstrationen kom i form af beskeder, der cirkulerede på Whatsapp uden at have en erklæret initiativtager. Arrangørerne siger, at demonstrationer vil finde sted fra kl. 19.00 på universitetet hver dag, indtil anden afstemningsrunde den 8. december. Foreløbig tælles antallet af demonstranter i hundreder, og det er fortrinsvis unge mennesker.

 

Et umuligt valg

Det rumænske valgsystem fungerer sådan, at der normalt er to valgrunder, hvor de to kandidater, som har fået flest stemmer, kæmper om det endelige resultat, så nu må det ellers normalt socialdemokratiske Rumænien vælge mellem Călin Georgescu og Elena Lasconi (19,8 procent) fra partiet ”Save Romania Union” et liberalt, centrum-højreparti. Den socialdemokratiske kandidat Marcel Ciolacu opnåede kun at komme ind på en tredjeplads (19,15 procent). Han har nu trukket sig fra formandsposten.

 

Men inden valget den 8. december skal rumænerne også stemme om sammensætningen af parlamentet. Det sker på nationaldagen den 1. december. Her er opstillet 31 partier og dertil 19 organisationer af nationale mindretal, heriblandt romaer. Teoretisk har rumænerne en chance for at afværge katastrofen ved at vælge et rødt parlament, men reelt eksisterer der ikke noget alternativ til PSD – det socialdemokrati, som voksede direkte ud af resterne fra Ceausescus stalinisme, som er berygtet for korruptionsskandaler, og som reelt har ført en liberalistisk politik.

 

Kilder: Den rumænsksprogede avis RFI, The Guardian, France24

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com