Landets første retssag om konsekvenserne af ghettopakken har fundet sted i Helsingør Byret. Flere retssager er undervejs andre steder. Etnicitet - her ikke-vestlige indvandrere, som formuleret i loven - er centralt i sagerne.

af Svend Vestergaard Jensen

“Vinder vi beboere denne retssag, må ghettopakken betragtes som droppet,” siger beboer i boligområdet Nøjsomhed i Helsingør, Riad Salamoun, til Socialistisk Information. Han er en af de beboere, der skal tvangsflyttes.  Han og andre beboere har gennem Institut for Menneskerettigheder rejst en sag ved byretten i Helsingør.

 

To retsmøder med to ugers mellemrum har fundet sted her. Dommen afsiges inden otte uger – senest den 20. november. Dommen, uanset hvem der vinder, vil nok blive anket. Det vil have opsættende virkning, så beboerne kan blive boende, mens sagen verserer.

 

Helsingør Kommune og boligselskabet Boliggården, som administrerer kvarteret Nøjsomhed, forsøgte at undgå, at kvarteret blev en såkaldt hård ghetto. Sammen med boligselskabet blev der lavet dokumentation over hver opgang. Beboerne fik agtindsigt, og tallene viste, at opgange med flest “ikke-vestlige” beboere var dem, der skulle tvangsflyttes. 96 lejligheder skulle tømmes og flyttes, uanset hvor velintegrerede beboerne kunne være. Nu kunne beboere og jurister gå videre. Jurister ved omtalte Institut for Menneskerettigheder var overbeviste om, at en sag var nødvendig at rejse.

 

Flere familier nægter at flytte, fortæller Riad. “De er opsagt på grund af ghettopakken. Otte familier tager kampen hele vejen. Hudfarve eller ikke-vestlig oprindelse skal ikke afgøre vores boligforhold. Vi skal ikke tillade, at vi stigmatiseres”.

 

Advokat for beboerne, Morten Tarp, siger: “Alle de sagsøgte har ikke-vestlig baggrund. Der er i mine øjne ikke bare tale om direkte, men målrettet diskrimination.”

 

“Ikke en del af Danmark”
En række andre sager bliver rejst rundt om i landet. Rina Krøyer, som bor i Vollsmose i Odense og er medlem af Almen Modstand, siger til Socialistisk Information:

 

“Begrebet “ikke-vestlig” er relativt nyt i Danmark. Tidligere lavede man ikke denne skelnen. Men nu er det centralt. Under den seneste valgkamp var Inger Støjberg, dengang som minister, i Vollsmose. Hun sagde, at Vollsmose ikke er en del af Danmark. Hun sagde det faktisk en halv snes gange. De medier, der var til stede, stillede ikke spørgsmål til hendes udsagn.”

 

Beboerne i Vollsmose har indklaget deres sager for Ligebehandlingsnævnet og samarbejder med to advokater. Det sker også andre steder i landet med fokus på, at Folketingets flertal har udpeget et område som en ghetto, blot fordi man mener, at der er for mange fremmede, indvandrere og efterkommere af disse fra ikke-vestlige lande. De må ikke overstige 50 procent, og desuden skal mindst to af fire øvrige kriterier være opfyldt. Disse er: 1) 18 – 64-åriges tilknytning til arbejdsmarkedet, 2) andelen af beboere dømt for lovovertrædelser, 3) andelen af beboere i alderen 30 – 59 år, som alene har en grunduddannelse og 4) den gennemsnitlige bruttoindkomst for beboere i alderen 15 – 64 år.

 

Lær af fortiden
Rina Krøyer fortsætter: “Andre boligområder kommer ikke på ghettolisten, hvis dette “ikke-vestlige baggrund” ikke er med. Uanset de andre kriterier heller ikke er opfyldt. Det er apartheid, hvis folk flytter ud, kan de ikke flytte tilbage. Andre lande fokuserer på dette. Jeg har deltaget i en international konference i Bruxelles, hvor der blev fokuseret på disse forhold i Danmark.”

 

“Vi har ikke lært af fortiden. Læren fra, hvordan grønlændere blev behandlet i Grønland såvel som i Danmark. Ligesom der stadig fokuseres på 3. og 4. generations indvandrere, selvom de er velintegrerede og måske kan flere sprog. Folks baggrund her er altså et minus uanset. Det er, som du udskammes, hvis du ikke er som mig, som “os”. Noget af en ændring i de seneste år”.

 

Der er i Vollsmose, i kvarteret Bøgeparken, stor aktivitet for at forsvare beboere mod tvangsflytning. Boligselskabet her har varslet, at der udsendes opsigelser i november-december 2020.

 

Internationalt fokus
Ghettoloven blev vedtaget af den tidligere VLAK-regering sammen med DF, S og SF som en indsats mod, hvad de såkaldte parallelsamfund. Loven er stærkt kritiseret af FN for dens diskrimination, ligesom den har påkaldt internationale mediers opmærksomhed.

 

Klagerne fra beboerne til Ligebehandlingsnævnet indeholder kritik af, at helhedsplanen for området ikke har været igennem en beboerdemokratisk behandling, som det ellers bør ske i de almene boligforeninger. Helhedsplanen blev lavet af Odense Kommune og de boligselskaber, som administrerer bebyggelserne.

 

Statsracisme kan det vel kaldes, når en lov vedtaget i Folketinget bygger på beboeres etniske baggrund. Uanset om beboere er født i Danmark eller ej. Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere rammes også uanset, hvor velintegrerede de er, hvor godt de taler dansk, hvor godt de end er uddannet, og om de har dansk statsborgerskab.

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com