Et af de kendteste eksempler på, hvordan krige bruges til at teste våbnene, er den spanske borgerkrig, hvor Hitler afprøvede de våben, især jagerbomberen Stuka, der få år senere blev indsat i Anden Verdenskrig. I Vietnam testede USA napalmbomber, kemiske midler til at ødelægge de skove, hvor de vietnamesiske guerillaer skjulte sig, udviklede nye geværer, der er bedre egnet til vanskelige klimatiske forhold, og påbegyndte den satellitkommunikation, der med tiden blev til internettet.

I Irak gjaldt det krydsermissiler, bomber med forsinket udløsning og laserstyrede bomber. Sammen med Israel har USA udviklet våben, der testes på Gazas befolkning. Israel er i øvrigt storeksportør af overvågnings- og sikkerhedsudstyr, også testet i de besatte områder.

Rusland har testet over 320 forskellige våbentyper i Syrien, blandt andet klyngebomber, fortæller Ruslands forsvarsminister til Tass den 20. august 2021.

Krigen i Ukraine tegner til at blive det store gennembrud for droner og laserstyrede våben, og som vil tvinge militærstrateger til at gentænke deres hidtidige opfattelser af, hvordan en krig udkæmpes.

I Ukraine balancerer USA/NATO mellem at hjælpe “Ukraine med at vinde, uden at Rusland taber,” og på den anden side, så skal våbenhjælpen jo betales, og det kan kun ske, hvis der er kunder, der vil købe de våben, der er blevet testet i stedfortræderkrigen.

Civilbefolkningen som forsøgskaniner

Denne krig er som krige er flest: Den rammer langt flere civile end soldater, blandt andet fordi der bruges ammunition, der er designet til det. Den russiske hær bruger artillerisystemer, der er en videreudvikling af Anden Verdenskrigs Stalinorgler – hvor flere raketter kan affyres samtidig og med meget høj hastighed. Der bruges propeldrevne granater med en enorm sprængkraft, og som forvolder store skader i boligområder og på infrastrukturen. Russerne hævder, at når boligområder rammes, er det fordi den ukrainske hær opstiller deres artilleri dér.

Den ukrainske hærs artilleri stammer fra Sovjettiden, og her er man ved at løbe tør for ammunition. Russernes langtrækkende artilleri (styrkeforhold 20:1) har ødelagt en stor del af jernbanenettet i baglandet, hvilket gør det svært at få de vestlige våben frem til fronten i landets østlige del. For at råde bod herpå har USA sendt det langtrækkende autonome Himas-system (High Mobility Artillery System), der får data fra satellitter. USA afviser dog at sende missilsystemer, der kan ramme mål i Rusland. HIMAS er tidligere blevet testet i Afghanistan og i Irak. I Ukraine opnås nu erfaringer fra kampe mod en modstander, der er udrustet med nogenlunde mere jævnbyrdige våben.

Patologer har ifølge Guardian fundet flechetter i lig fra massegrave, nær Kyiv. En flechette er en 3 cm pil. Når en granat, der indeholder ca. 8.000 flechetter, affyres, så detonerer denne kort før målet, og pilene spredes ud over et stort område og rammer i flæng. Flechetter giver uforholdsmæssigt alvorlige skader og kan desuden bore sig ind i bygninger, biler mv. USA brugte flechetter i Vietnam.

Tanks. artilleri og missiler

Ukraine råder over ældre T-64-tanks, også fra Sovjetunionen.. Derfor trygler Zelensky om vestlige tanks, og det ser nu ud til, at Tyskland vil sende 50 avancerede Gepard-tanks. Dele af NATO-miljøet har længe tøvet med at sende tanks til Ukraine, da dette kan ses som en optrapning af krigen. De russiske styrker har T-72 kampvogne og de tungere, opgraderede T-90’ere, med en selvladende kanon, og et avanceret forsvar mod panserværnsraketter, der dog ikke stærkt nok til at kunne modstå de nye Javelin-missiler.

Russernes seneste opfindelse er supersoniske missiler, der med en fart på 3.000 km/t er næsten umulige at skyde ned. Missilet er under udvikling, og der rapporteres kun om få affyringer. De russiske standardmissiler er Kalibr og det kraftigere Iskander. Begge hævdes officielt at være præcisionsvåben; reelt har de en fejlmargen på ca. 40 procent.

Med de håndbårne amerikanske Javelin-anti-tankmissiler har ukrainerne fået et slagkraftigt våben, det kan trænger gennem den tykkeste russiske armering – derom vidner de mange udbrændte russiske tanks. Både Javelin og det knap så kraftige svenske AT4 kan bruges uden forudgående træning. Stinger-missilet er laserstyret og bruges mod fly og helikoptere.

Laservåben – måske fremtidens unikke våben – består af en varmeimpuls, der lammer et angribende objekt eller blænder fx en pilot. I 2014 begyndte den israelske hær at bruge laserståler til nedskydning af palæstinensiske droner og mortérgranater. Siden har USA udviklet teknikken, så den kan bruges på skibe og fra fly. Lidt forsinket har den russiske hær udviklet deres laservåben, og så skal modparten jo i gang med at finde på noget nyt og kraftigere.

Den russiske minister for militær udvikling, Yuri Borisov, fortæller til Eurasian Times 20. maj 2022, “at laservåbnet kan nedskyde en drone 5 km borte, lamme satellitter på en afstand af 1.500 km, og baserer sig på nye fysiske principper, der er udviklet af atomforskningscenteret, Rosatom.”

De beskidte våben

Klyngebomber var tidligere et granathylster eller tønder, der indeholdt sprængstof, metalstumper, søm og skruer. Siden den første Golfkrig i 1991 er der sket en betydelig udvikling. Lige før nutidens klyngebomber rammer jorden, udløses utallige små bomber, der spredes over et stort område. Nogle eksploderer straks, andre er timet til senere udløsning. Nogle klyngebomber indeholder eksplosiver, andre udløser en kemisk brand på størrelse med en fodboldbane. Når granaten detonerer, opstår en sky af brændstof, som giver en eksplosion, der suger luften til sig, så alle indenfor en vis radius bliver kvalt. I 2014 blev de brugt i Donbas, mens russerne har brugt dem i Kharkiv og Mykolaiv.

Siden USA’s brug af napalmbomber i Vietnam er de blevet videreudviklet og har i dag en sprængkraft, der minder om en mini-atombombe. Napalmbomber har “forsinket udløsning” og består af petroleum og plastik, der ved eksplosion bliver til gele, klæber til huden, og da napalm næres af luften, er det næsten umulig at slukke.

Ngo’en Amrscontrol.org rapporterer, at civile har været mål for termobariske missiler, der ligeledes bruger atmosfærens ilt som brændstof. Ved nedslaget opstår en dampsky, der derefter detonerer. Den akutte brug af atmosfærisk ilt bevirker, at ofrene med ét får ilten suget ud af lungerne. Trykket er så voldsomt, at det også rammer dem, der opholder sig indendørs. Bomberne kan desuden ødelægge bygninger, infrastrukturer og vegetation.

Termit-bomber består af aluminiumpulver og metaloxid, der ved antænding udvikler op til 2.500 graders varme og har lang brændtid. Fosforbomber danner en tyk, eksplosiv røg, som kvæler og brænder og bruges, når fjenden “skal ryges ud.” Blev brugt af USA i Fallujah i Irak, hvor ca. 70 procent af de dræbte var civile. Human Rights Watch rapporterede for nylig, at Etiopiens regering har brugte dem mod oprørere i Tigray-provinsen.

FN ‘s Sikkerhedsråd har ikke kunnet verificere de russiske påstande om, at Ukraine er ved at udvikle biologiske våben. Rygterne kan dog ikke helt afvises, for WHO opfordrer Ukraines sundhedsmyndigheder til at “ødelægge de højrisikable patogener, for at de ikke skal falde i hænderne på de krigsførende parter.” Mere uldent bliver det i og med, at Joe Bidens søn, Hunter, har været involveret i udviklingsprogrammerne og været “mellemmand” mellem de ukrainske laboratorier og USA’s militær-biologiske laboratorier.

Det var ventet, at Ruslands overlegenhed i luften ville have afgjort krigen hurtigt, blandt andet ved at indsætte jagerbomberen SU-25, der i Syrien bidrog til at vende Assads truende nederlag til det modsatte. Det viste sig imidlertid, at det ukrainske landbaserede luftforsvar var mere, end russerne kunne klare, og dels at organiseringen af luftkrigen var så ringe, er hærledelsen valgte at satse på missilangreb.

Ukraines jagerfly er ældre russiske MIG-jagere, som ikke er meget værd i moderne krigsførelse. Polen tilbød at overføre 33 ældre MIG-jagere til Ukraine. Det forbød USA, da det af Rusland kunne tolkes som en NATO-intervention. Af samme grund har USA afvist at sende F-16-fly til Ukraine.

Droner: Et discountvåben med stor effekt

For få år siden etablerede ukrainske nørder en droneenhed, der har spillet en central rolle i de mere spektakulære indsatser. Ifølge Guardian kan den ukrainske dronesucces påvirke fremtidens krige. For når et tungt og avanceret militær som det russiske er sårbar overfor små, ubemandende fly, udrustet med missiler og bomber, så tvinges militærets planlægning til at tage bestik deraf.

Krigen har været et (salgs)gennembrud for Tyrkiets drone Bayraktar TB2 og USA’s Switchblade, der begge dirigeres i sikker afstand af operatører, der bruger GPS-informationer. Bayraktar TB2 er effektiv ved angreb på tanks og pansrede køretøjer og bidrog med sine små, termobariske missiler til sænkningen af det russiske slagskib “Moskva” i april..

Eldrevne Switchblade-droner vejer 10 kilo, og kan flyve 100 km/t. Dronens kamera gør det muligt for operatøren at ramme præcist med missiler med “forsinket” udløsning. Det varmesøgende missil finder selv frem til det sted, hvor tankens ellers uigennemtrængelige stålpanser er svagest. Her sprænger den første eksplosion revner i skjoldet og giver dermed adgang til den anden, langt voldsomme eksplosive ladning, der trænger ind i tanken og ødelægger denne.

Ukrainerne fremstiller nu egne droner, hvoraf nogle er designet til at kaste en Molotov-cocktail.

Nok kan droner ikke erstatte fly, men de har dog sat den russiske våbenindustri i en prekær situation, når de mest avancerede tanks ikke kan modstå et angreb fra en drone produceret af et lille ukendt våbenfirma, der nu ser kunderne komme strømmende til.

Rusland er eksperter i cyberkrig og har tidligere lammet Ukraines energiforsyning. Siden er ukrainske hackertivister gået til angreb på Rusland. Ikke så meget for at lamme infrastrukturen, mere for at levere et alternativ til det virkelighedsfjerne mediebillede, som tegnes af krigen. For eksempel hackes russiske tv-stationer, hvor udsendelser afbrydes for at vise krigens rædselsbilleder. Andre hackertivister overbelaster russiske hjemmesider, og har for eksempel ramt aktiebørsen, Udenrigsministeriet og en statsbank. I Belarus har jernbaneguerillaen og hackertivister forsinket russiske militærtransporter med kurs mod Ukraine.

Ikke alt er teknik, også naturen kan bruges. Delfiner indrulleres nu i det russiske militære våbenlager. Delfiner har evner, som overgår mennesker og teknologi, de er gode til at spotte miner og beskytter mod angreb fra fjendtlige frømænd og dykkere, og så kan de trænes til at angribe.

Er der stadig noget, der endnu ikke er forsøgt brugt som våben? Det skulle da lige være planteriget, men det skal nok komme.