Ukraine er centrum for en farlig strid mellem USA og Rusland, der kan føre til en russisk invasion, til at de vestlige lande indfører økonomiske sanktioner, og til gensidig cyberkrigsførelse. Med to atommagter indblandet kan det i værste fald ende med en atomkrig.

af Dan La Botz

Kort: The World Factbook 2021. Washington, DC: Central Intelligence Agency, 2021.

 

Ukraines planer om at tilslutte sig NATO er det centrale punkt i striden. Både Biden og Putin fremmaner såvel deres landes imperialistiske fortid som de aktuelle ambitioner. De bruger Ukraine som et påskud til at understrege deres krav om at dominere Østeuropa.

 

For nogen tid siden beklagede Putin sig over, at “Sovjetunionens kollaps var den største geopolitiske katastrofe i det 20. århundrede” Både under zarstyret og siden under Sovjetunionen, var Ukraine en del af Rusland, og Putin ser ud til at længes efter at generobre og genintegrere Ukraine i Rusland. I dag hævder han, at USA og dets allierede truer Rusland gennem støtten til Ukraine, og han har derfor mobiliseret omkring 100.000 tropper tæt på Ukraine, parate til at invadere.

 

Biden har fremsat aggressive påstande. I juni 2021 fortalte han sine vestlige allierede, at “USA er tilbage i førerrollen igen sammen med nationer, der deler vore dybeste og kostbareste værdier… Vi er af den opfattelse, at NATO er vital for vores evne til at opretholde USA’s sikkerhed resten af dette århundrede.”

 

Biden fremhævede især, at “USA står for solidaritet med vore værdsatte partnere Ukraine og Georgien, og vi vil fortsætte med at støtte de reformer, der kan bringe dem tættere på NATO.” Han erklærede desuden, at USA anser NATO-traktatens artikel 5 – musketereden – ifølge hvilken et angreb på ét NATO-land, er et angreb på alle – “som en hellig forpligtelse:”

 

Ukraine er geografisk, politisk og kulturelt delt mellem pro-vestlige og pro-russiske interesser. Landet blev uafhængigt, da Sovjetunionen brød sammen i 1991, og etablerede relationer til både de tidligere Sovjet-republikker og til NATO, og siden også til EU.

 

Da tidligere premierminister Viktor Yanokovisch, der foretrak en alliance med Rusland, manipulerede valget i 2004, udløste det den orange revolution, der fik presset et omvalg igennem, som den vestligt orienterede Viktor Yuschenko, vandt. Yanukovich vandt til gengæld præsidentvalget i 2010, og han suspenderede den nære tilknytning til EU og tilsluttede i stedet landet til Ruslands Eurasiske Økonomiske Union. Dette førte til protesterne på Euromaidan og den ukrainske revolution i 2014, hvor Yanukovich blev afsat og erstattet af en pro-vestlig præsident.

 

Som reaktion herpå lod Putin i 2014 russiske styrker invadere og besætte Krim-halvøen med en påstand om, at den var russisk. Han fremprovokerede tillige en krig i Donbass-regionen i det østlige Ukraine, og anerkendte to “republikker”, der kræver autonomi. Putin understøtter fortsat guerillaer i området. Siden konflikten brød i 2014 har omkring 13.000 mennesker mistet livet. (Læs: Andrej Kurkovs Grå bier).

 

Det centrale i den russisk-amerikanske konflikt er spørgsmålet om Ukraines tilknytning til NATO. Ukraine kom med i NATO’s koordinationsudvalg i 1991 og har siden da haft et tæt samarbejde tæt med alliancen. På NATO-topmødet i 2021 genbekræftede NATO-regeringscheferne, at Ukraine skulle have fuldt medlemskab af alliancen, og de understregede, at det havde Rusland ikke magt til at forhindre.

 

Putin kræver, at Ukraine ikke må tilslutte sig NATO, og at NATO’s styrker i Østeuropa skal trække sig tilbage. Såfremt Ukraine bliver medlem af NATO, “da vil Rusland agere som USA ville gøre, hvis der blev placeret offensive våben tæt på USA’s territorium.”

 

Putin bringer her Cuba-krisen i 1962 erindring, hvor USA pressede Sovjetunionen til ikke at opstille missiler på Cuba, da dette ellers kunne udløse en atomkrig.

 

Det yderste venstre modsætter sig både Biden og Putin. Der er ingen antikrigsbevægelser i USA eller Rusland. Det er derfor nødvendigt, at vi siger fra nu og for det første protesterer mod den amerikanske imperialisme, og ligeledes mod den russiske indblanding. Og at vi støtter en bevægelse for et uafhængigt Ukraine – ikke et land, der kontrolleres af landets reaktionære oligarker.

 

4. januar 2022

 

Dan La Botz er medredaktør af New Politics.

 

Oversat fra New Politics af Arne Lund

Artiklen er skrevet til L’Anticapitaliste – ugeavisen for det franske Ny Antikapitalistiske Parti (NPA)

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com