Talebans sejr kan give afsæt til, at ekstremistiske grupper foretager langt voldsommere angreb end tidligere og kan true Kinas økonomiske interesser. En genopblussen af den religiøse eller etniske vold kan udfordre Kinas kampagne mod uighurerne i Xinjiang-provinsen.

af Rachel Zhang

Angrebet på USA den 11. september 2001, rejste verden over råbet “vi er alle amerikanere.” Washingtons indsats for at bekæmpe terrorisme og bilaterale forhold blev enten styrket eller smuldrede, afhængig af hvor andre regeringer stod.

 

Kinesiske forretningsmænd i Pakistan følger udviklingen i Afghanistan nøje og er urolige for, at de kaotiske tilstande vil sive over grænsen og føre til angreb på kinesiske arbejdere og interesser.

 

“For tiden er de fleste kinesiske handelsfolk i Pakistan rejst hjem. Dels på grund af frygten for Covid, og dels som følge af urolighederne i Afghanistan, der har forværret sikkerhedssituationen her,” fortæller forretningsmanden Peng. Han bor i Punjab-provinsens hovedstad, Lahore, sammen med sin bror. Siden 2016 har de eksporteret mineraler til Kina fra Afghanistan, via den pakistanske havneby, Karachi.

 

“Sikkerhedssituationen i Pakistan har længe været bekymrende og blev yderligere forværret, inden Kabul faldt. Terrorgrupper trængte ind over den afghansk-pakistanske grænse,” fortæller Peng. Så længe sikkerheden kan kontrolleres, bliver de to brødre dog i landet for at drive forretning.

 

Kinesere i farezonen

Det seneste terrorangreb på kinesere fandt sted i den fjerntliggende provins Baluchistan (ligger syd for Afghanistan). Det har dog ikke haft nogen direkte virkning på os. Provinsen er stort set forbudt område for både udlændinge og de fleste pakistanere, da området anses for at være farligt. Vi er bange for, at en dag vil terroristerne ramme os…. Fortsætter de kaotiske tilstande i Afghanistan, og breder de sig yderligere her til Pakistan, da vil vi rejse hjem til Kina.”

 

Baluchistan er en højborg for ekstremist- og separatistgrupper, bl.a. Islamisk Stat og Baluchistans Befrielseshær (BLA), der angiveligt sponsoreres af både Iran og Indien. I Baluchistan ligger havnebyen, Gwadar, der er et vigtigt led i den kinesisk-pakistanske økonomiske korridor (CPEC), og som indgår i Kinas flagskib: Belt and Road Initiative.

 

Frygten bredte sig blandt kinesere, bosiddende i Pakistan, da en bus blev sprængt i luften i juli, og 13 mennesker blev dræbt, heriblandt 9 kinesiske teknikere. Bussen var på vej til vandkraft-anlægget i Dasu, der er en del af CPEC. Det er endnu ikke opklaret hvem der stod bag bomb-ningen, men de pakistanske myndigheder mener, der var tale om et selvmordsangreb med forbindelse til BLA..

 

En opfattelse, der deles af den kinesiske regering, der ligeledes er bekymret over, at Taleban atter har sat sig på magten. Det kan nemlig føre til en tilbagekomst af regionale terrorgrupper og ekstremistiske kræfter, der vil kunne true Kinas voksende økonomiske interesser i Centralasien.

 

Beijing frygter desuden, at Talebans magtovertagelse kan udgøre en trussel mod den kinesiske kampagne med det muslimske mindretal, uighurerne, i XInjiang-provinsen, der grænser op til Afghanistan. Kina gør derfor sin støtte til Taleban afhængig af, at Taleban fuldstændig afbryder forbindelse til alle terrorgrupper.

 

Taleban holdes i kort snor af Kina

Den kinesiske regering har dog budt den foreløbige regering i Kabul velkommen. Man ser den som et nødvendigt skridt for at kunne genoprette ro og orden, og indlede genopbygningen af landet efter de langvarige krige.

 

Beijing vil donere en humanitær hjælpepakken til Afghanistan på 31 mio, dollar og har desuden sikret tilsagn fra nabolandene, herunder også Pakistan, om at dele efterretnings-oplysninger med henblik på at kunne slå ned på den regionale terrorisme.

 

“Talebans sejr vil sandsynligvis styrke ekstremisternes selvtillid,” siger Yan Wei, professor ved Kinas Nordvest Universitet: “At Taleban har været i stand til at genvinde magten til trods for et langvarigt og stærkt militært pres fra USA og de vestlige styrker, og endog kunne vælte den afghanske regering inden de amerikanske tropper helt havde trukket sig ud, vil opmuntre ekstremistiske grupper i det sydlige Asien og i Mellemøsten. Fortsætter Taleban med at beskytte de ekstremistiske grupper, vil det afgjort stimulere udviklingen af dem, og de kan være fristet til at imitere Talebans udvikling, der bestod i at bruge religionen til at mobilisere marginaliserede folk i landområderne.”

 

Beijing har længe ønsket at ekspandere CPEC i Afghanistan, men har kun gjort få fremskridt på grund af den flydende situation. I sidste uge talte Abdul Salam Hanafi, vicedirektør for Talebans diplomatiske repræsentation i Doha, Qatar, i en telefonsamtale med Kinas viceudenrigsminister, Wu Jianghao, om at Kinas Belt and Road-program var “styrende” for udviklingen af Afghanistan, og at man håbede på, at kunne fortsætte med at støtte og deltage i programmet.

 

Men Beijing er forsigtig, Mens det var ét af de første lande til at tage kontakt til Taleban, så har Kina formelt set ikke anerkendt den nye regering endnu og vil forsat holde nøje øje med, om Taleban holder sine løfter om ikke at have kontakt med terrorgrupperne.

 

Afghansk Taleban har tætte forbindelser til andre militante og ekstremistiske grupper i regionen, herunder al-Qaeda og pakistansk Taleban, også kendt som Tehrik-i-Taleban Pakistan (TTP) – en aflægger af afghansk Taleban, der flygtede til Pakistan efter USA’s invasion i 2001.

 

Som tak for at have støttet kampen mod Sovjetunionen, fik al-Qaeda husly i Afghanistan i 1996, og Taleban afviste, at udlevere lederen, Osama bin Laden, efter angrebet 11. september 2001.

 

Kina er også bekymret over de store mængder våben ammunition, helikoptere mv., som Taleban har erobret fra den afghanske hær, samt det, som amerikanerne efterlod, inden de trak sig ud af landet.

 

Frygten for nye terrorangreb

Prins Turki Al-Faisal, tidligere saudisk diplomat, kritiserede sidst i august amerikanerne i CNBC: “Jeg ved ikke, om det skyldes inkompetence, ligegyldighed eller dårlige ledelse – eller en kombination deraf, når amerikaneren bare stikker af og efterlader så store mængder våben, der let kan falde i hænderne på terrorgrupper, der kan bruge dem mod mål i Saudi Arabien.”

 

Li Wei, anti-terrorspecialist i Kinas Institut for Internationale Relationer, er enig i, at Talebans sejr vil stimulere ekstreme kræfter: “Efter at Taleban har taget magten, har flere terroristgrupper gratuleret dem. Skønt Taleban har forpligtiget sig til ikke at give husly til terroristgrupper, så har vi til gode at se, i hvilken udstrækning Taleban vil holde sine løfter. I betragtning af den fremtidige udvikling, kan Taleban være uvillig til at lade terroristgrupper bruge landet som skjulested, sådan som det skete i 90’erne. Økonomisk udvikling er af største betydning og skal baseres på sikkerhed og stabilitet.”

 

Huang Minxing, professor ved Nordvest Universitet, siger, at den nuværende situation er mere usikker end i 2001, inden USA og dets allierede slog ned på Taleban og al-Qaeda.

 

“Kina holder sig til sit princip om ikke-indblanding og kan kun se på, om Taleban kan leve op til sine løfter om at afbryde forbindelserne til terrorgrupper. Kina kan yde en betydelig hjælp, støtte og investeringer til opbygning af landet, men det kan kun ske, når Afghanistan er stabiliseret og Talebans politik imødekommer det globale samfunds forventninger.”

 

Taleban har reageret på Beijings engagement med et løfte om, at det ikke vil tillade terrorgrupper at bruge Afghanistan som husly for at skade andre nationers sikkerhed. Taleban har også ladet forstå, at man vil etablere et mere moderat styre i Kabul.

På et møde i kinesiske Tianjin i juli mellem Kinas udenrigsminister og højtstående Taleban-ledere, kaldte Taleban Kina for “en ven” og har lovet at sikre kinesiske arbejdere og investorer.

 

“Det er langt ude at tale om at Kina hjælper Taleban til at blive mere moderat og rationel, eftersom Kinas indflydelse på Taleban er ganske begrænset,” sagde Song Luzheng, forsker i internationale relationer ved Fudans universitet.

 

“Kina kan kun overtale Taleban ud fra, hvad det tjener dets egne interesser, og det er fx ikke at give husly til terrorgrupper. Mens det er korrekt, at Kina kan bruge sin økonomiske styrke til at udstrække sin indflydelse, så må en sådan indflydelse ikke overvurderes. Kina vil ikke oprette diplomatiske forbindelser med Taleban på denne side af G20-topmødet i Italien, der afholdes sidst i oktober, og hvor USA og Kina skal mødes for første gang, siden Joe Biden tiltrådte. USA vil se det som en ydmygelse, hvis Kina anerkender Taleban inden G20-topmødet.”

 

9. september 2021

 

Rachel Zhang skriver i South China Morning Post primært om diplomatiske relationer. Hun har en master i journalistik fra Boston Universitet, og har tidligere arbejdet i tænketanke på Tsinghua universitetet.

 

Oversat og bearbejdet fra South China Morning Post af Arne Lund

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com