Den nye militæralliance mellem USA, Australien og Storbritannien – Aukus – er udtryk for en meget alvorlig optrapning af den nye kolde krig imod Kina. Den øger derfor de internationale spændinger og er en trussel mod freden.

af Fiona Edwards

US-atomdreven ubåd af typen Virginia. Foto: U.S. Navy/Wikimedia

 

Den nye alliance, hvor Storbritannien og USA vil forsyne Australien med teknologi og ekspertise til at benytte atomdrevne u-både, er en krigsberedt magtdemonstration, der er en trussel mod freden og stabiliteten i Stillehavsområdet.

 

Aftalen om Aukus kommer netop på et tidspunkt, hvor USA skærper fjendtligheden over for Kina. Efter ydmygelsen i Afghanistan bliver det militære fokus i endnu højere grad rettet imod Kina.

 

Det er åbenlyst, at USA nu bevæger sig væk fra den katastrofale ’krig mod terror’ for at koncentrere sig om det, som udenrigsminister Anthony Blinken har betegnet som USA’s ’største geopolitiske udfordring’ – at sætte en stopper for Kinas fortsatte færd mod magtens tinder og opretholde USA’s globale dominans i det 21. århundrede. Det er derfor, temperaturen stiger i USA’s nye kolde krig mod Kina.

 

Det er vigtigt at bemærke, at der kun er tre lande med i den militære pagt, og at USA’s nærmeste europæiske allierede ikke er med.

 

Frankrig har taget meget skarpt afstand fra pagten, da landets kontrakt med Australien om at levere u-både er blevet revet i stykker ved samme lejlighed.

 

New Zealand er ikke med i pagten, og landets anti-atompolitik indebærer, at Australiens atomdrevne u-både formenes adgang til New Zealands havne og farvande.

 

Den nye militæralliance er blevet mødt med udbredt kritik og fordømmelse på internationalt plan.

 

På trods af, at den nye internationale pagt er iøjnefaldende smal og ildeset overalt – Ausuk repræsenterer et lille mindretal af menneskeheden – så er det vigtigt, at anti-krigsbevægelsen ikke undervurderer, at USA stadigvæk har sin enorme militære kapacitet i behold og er i stand til at udslette hele lande og destabilisere hele verdensdele.

 

USA’s militarisering af Stillehavsområdet

USA’s militarisering af Stillehavsområdet har været tiltagende, siden præsident Obama i 2012 gik over til Pivot-strategien over for Asien (’drejning mod Asien’, diplomatisk, økonomisk, militært).

 

USA har 400 baser langs Kinas grænser, og præsident Biden ønsker et militært budget på 753 mia. dollar, især med henblik på at opgradere USA’s militære kapacitet med et nyt højteknologisk arsenal, så de kan få overtaget over Kina.

 

’The Committee for a Sane US-China Policy’ påpeger, at Bidens budget indebærer ‘opfordringer til, at Pentagon samler alle bestræbelser for at forberede en total krig mod Den Kinesiske Folkerepublik. I modsætning til tidligere, hvor de væbnede styrker forventedes at være forberedt på mange forskellige slags trusler – fra terrorangreb til regionale konflikter i Mellemøsten og Asien – så underordner dette års budget alle disse hensyn under den altoverskyggende opgave at kunne få overtaget i en konfrontation med Kina.

 

De diskussioner, der finder sted på militært topniveau i USA, er særligt bekymrende.

 

Den øverstkommanderende for US Strategic Command, admiral Charles Richard, skrev i en artikel i et militært tidsskrift i januar 2021:”Der er en reel mulighed for, at en regional krise med Rusland eller Kina kan eskalere meget hurtigt til en konflikt, hvor kernevåben bliver inddraget’, og at USA ’må ændre sin primære antagelse af, at ’anvendelse af kernevåben ikke er mulig’ til ’anvendelse af kernevåben er en meget realistisk mulighed’ og gøre sig klar til at stå over for denne mulighed.”

 

Det er i den sammenhæng, Aukus-alliancen, med den nukleare indhold, skal ses.

 

USA-administrationen har en klar plan for, hvordan den skal skaffe sig allierede, der vil støtte militariseringen af Stillehavsområdet.

 

Ud over Aukus-pagten med Australien og Storbritannien har USA fået Indien, Japan og Australien med i ’Quad’ – en strategisk dialog, der sigter mod at skabe en diplomatisk og militær alliance, der kan slå kontra over for Kina.

 

Japan er lige nu i gang med sin mest omfattende militærøvelse i næsten 30 år som et træk, der også er rettet mod Kina.

 

Mens det kun er lykkedes for USA at få et mindre antal lande til at støtte sin militære oprustning mod Kina, så er det stadigvæk en kendsgerning, at USA’s militær er ekstremt stærkt.

 

I 2020 brugte USA mere på ’forsvaret’ end de næste 11 lande på listen gjorde sammenlagt, og nu gør USA sig klar til en ny kold krig mod Kina med enorme investeringer i en teknologisk opgradering af sine våben.

 

International modstand mod den nye kolde krig

Optrapningen af USA’s aggression mod Kina møder stigende international modstand, når mere progressive kræfter tager bladet fra munden over for truslen om en ny kold krig.

 

Der er vigtige politiske personligheder i både Australien og Storbritannien, der øjeblikkeligt har fordømt den nye Aukus-militæralliance.

 

Paul Keating, tidligere premierminister i Australien, har karakteriseret aftalen som et ’yderligere dramatisk tab af australsk suverænitet’, og advaret om, at ’hvis USA’s militær i al sin magt og vælde ikke kunne slå en bande Taliban-oprørere med AK-47 rifler i åbne pickup-biler, hvordan vil deres chancer så være i en regulær krig mod Kina, ikke blot den største stat i verden, men dem, der har magten over og besidder det største landområde i Asien?’

 

Den tidligere leder af det britiske Labour-parti, Jeremy Corbyn, har også sagt klart fra over for Aukus, og slog fast, at det at ’begynde på en ny kold krig ikke bringer fred, retfærdighed og menneskerettigheder til verden’.

 

Modstanden i det globale Syd mod den kolde krig er endnu mere udtalt, fordi regeringer og partier og bevægelser, der repræsenterer snesevis af millioner af mennesker, der går ind for et ’win-win’-samarbejde med Kina som et velkomment alternativ til USA’s diktater.

 

I Latinamerika er der f.eks. progressive kræfter, der prioriterer relationer med Kina, der er til gavn for begge parter, fordi Kina tilbyder de latinamerikanske lande vacciner, samhandel, investeringer og respekt for landenes suverænitet.

 

Det er et velkomment alternativ til USA-kup, destabiliseringskampagner og økonomisk krigsførelse, der stadigvæk volder omfattende menneskelige lidelser i Latinamerika.

 

Reaktionen på dannelsen af Aukus fra João Pedro Stedile – lederen af de jordløse landarbejderes bevægelse, den største sociale bevægelse i Latinamerika – er også repræsentativ for den latinamerikanske venstrefløjs indstilling til den nye kolde krig.

 

Han tweetede: ”Biden bekendtgør en strategisk plan for at inddæmme Kina: anskaffelse af dusinvis af atomdrevne u-både sammen med Storbritannien og Australien. Mens de bruger penge på våben, følger Kina sin egen vision ved at bekæmpe fattigdom, ulighed og inddrage landene på Silkevejen. Biden-regeringen er ingenting, den er bare et talerør for imperialistiske kapitalinteresser. Våben producenterne er taknemmelige.”

 

Det er livsvigtigt, at progressive kræfter over hele verden forenes i kampen mod den USA-anførte militarisering af Stillehavsområdet og den trussel, som den udgør, ikke blot mod Kina, men mod hele menneskeheden.

 

Det, som verden har brug for, er et globalt samarbejde for kunne håndtere de trusler, som alle lande deler, fra pandemien og klimaforandringerne, ikke en ny kold krig.

 

18, september 2021

 

Fiona Edward er medlem af den internationale organisationskomité i kampagnen No Cold War.

 

Oversat fra Morning Star af Niels Overgaard Hansen

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com