Illustration: Svend Vestergaard Jensen

Wolt-budene arbejder på helt urimelige vilkår. De er ikke ansat som lønmodtagere, og det går hårdt ud over deres rettigheder. De strejker nu blandt andet for kravet om, at EU’s ”platformsdirektiv”, der - trods mangler - vil give budene en vis status som lønmodtagere, skal implementeres fuldt ud i Danmark. Det skal fagbevægelsen støtte!

De store og virkelig rige kapitalejere i verden ved godt, hvad der udgør den største trussel imod deres magt: Arbejdernes sammenhold og modstand. Det er ikke tilfældigt, at firmaer som Nemlig.com, Amazon, Uber og Wolt i mange år har arbejdet på at skabe arbejdere uden arbejdsfællesskab, så de ikke kan strejke. De gør det på mange måder og bruger forskellige metoder, men en af dem er at ansætte folk som medejere, partnere eller falske selvstændige.

Når arbejdsgiveren er en App

For Wolt-budene gælder det, at de ikke er lønmodtagere, men at de har indgået et partnerskab og tilmeldt sig en App med en algoritme. Når din arbejdsgiver er en App, har han intet ansigt, han kender ikke dig, og du kan ikke forhandle med ham. Algoritmen er en uigennemskuelig digital regulering af udbud og efterspørgsel - og reelt den, som bestemmer størrelsen på din løn.

Det betyder i praksis, at et Wolt-bud hverken har ret til sygeløn, pension eller ferie og han/hun har ikke nogen forsikring, der dækker uheld mens arbejdet udføres. Det betyder også, at budet selv skal kompensere økonomisk for eventuelle fejl.

Den 27. marts kørte omkring 200 bude i demonstration fra Nørrebros runddel og gennem byen til Wolts hovedkontor ved Ny Carlsberg vej. Deres strejke bestod i, at de gennem 4 timer afviste alle bestillinger, der kom ind på deres apps. Det tvinger platformens algoritme til at tilbyde en højere pris for levering.

De protesterer mod at betalingen for en levering er faldet fra ca. 30 kr. og helt ned til 19 kr. For nogle år siden kunne et Wolt-bud tjene omkring 220 kr. i timen på gode dage - nu er timelønnen reelt nede på 80-100 kr.

Svære betingelser

Da budene ikke er anerkendt som lønmodtagere, kan de ikke være medlem af en fagforening, i hvert fald ikke en, som kan forhandle for dem. Firmaet Just Eat havde en overenskomst med 3F. Det betød, at 20 % var organiserede, og at der både var tillids- og arbejdsmiljørepræsentant. Men de hollandske ejere lukkede afdelingen i Danmark, angiveligt pga. ”udfordrende markedsforhold og nye strategiske prioriteringer”. Så det er alt sammen væk nu - men de mennesker som havde bygget klubben op, er blandt  dem som har taget initiativ til protestaktionerne sammen med foreningen Community House.

Siden den 27. marts har der været flere aktioner, men ikke lige så talstærke. Det her er en meget svær gruppe at organisere og mobilisere. Ingen kompenserer dem for det de mister, når de aktionerer. Og her er der tale om folk, der har meget lidt at overleve for. Ofte migranter uden andre beskæftigelsesmuligheder, og det kan endda være illegale migranter, der betaler andre for at få lov til at bruge appen i deres navn.

Et kvalificeret skøn siger, at der findes ca. 4000 mennesker i København, der har registreret sig på Wolt’s App. Mange lever af det, men lige så mange bruger den sjældent, dvs. at arbejdskraftreserven er stor. Det er så godt som umuligt at vinde en strejke ved at presse arbejdsgiverne økonomisk. Selv den eftermiddag, hvor 200 budene boykottede bestillinger, sørgede WOLT for at give systemet et boost, så nye meldte sig. Bl.a. fordi algoritmen får betalingen til at stige, og det lokker nye på gaden, uvidende om hvad der foregår. Wolt mistede desværre ikke en eneste bestilling, selvom 200 boykottede bestillingerne.

Platformsdirektivet indeholder forbedringer

Platformsarbejdere som Wolt-bude kører ikke bare rundt med pizzaer. Det kan være medicin, butiksvarer, serviceydelser… Der er faktisk ingen grænse for, hvad der i fremtiden kan distribueres via en platform.

Så hvad kan vi gøre?

Wolt-budenes aktioner - og nu også deres tale på 1. maj demonstrationen i København - har sat spørgsmålet på den politiske dagsorden. Og det er vigtigere og også mere aktuelt end nogen sinde. Det er nemlig sådan at EU har vedtaget det såkaldte ”Platformsdirektiv”. Det er langtfra perfekt, men budene selv mener, at det sikrer, at de selv og andre platformsarbejdere skal anerkendes som lønmodtagere. Dette vinder ikke kampen for platformsarbejderne, men det er et afgørende skridt, som kan vende op og ned på det hele. Det indeholder også andre forbedringer, som f.eks. at arbejderne kan kræve, at ejerne af firmaet betaler for at de kan ansætte en ekspert, som kan gennemskue og forklare algoritmerne og dermed aflønningen.

Men platformsdirektivet skal implementeres, og det har Danmark ikke gjort endnu. Det er op til de enkelte lande, hvor meget af direktivet de vil overføre til egen lovgivning.

Forbedringerne i direktivet skal implementeres fuldt ud i Danmark!

Og her kommer problemet.

For mange år siden indgik FH og DA en deal om, at alle direktiver som kommer fra EU, dem implementerer vi så lidt af som overhovedet muligt. Med forbundsformanden for Dansk Metal, Claus Jensens formulering: ”Nødderne knækker vi selv” - med henvisning til den danske model.

Desværre er det som oftest arbejdsgiverne, der spiser kernen, og arbejderne må nøjes med skallen.

Det så vi blandt andet med direktivet om deltidsarbejdernes ligestilling. Her implementerede Danmark ikke reglen om, at deltidsarbejderne skal have overarbejdsbetaling allerede fra 1 time efter den aftale arbejdstid (og ikke først efter 37 timer). EU-domstolen indklagede Danmark for brud på direktivet ,og FH/DA blev tvunget til at efterleve det.

Der har været andre eksempler: Kravet om kædeansvar er også afvist i Danmark, selvom byggefagene har kæmpet for det i årevis.  Så hvordan vil det gå med platformsdirektivet?

Wolt-arbejderne og andre kan med rette frygte, at FH og DA vælger samme model og implementerer på laveste blus. Og det må ikke ske. Den danske model kan overhovedet ikke løse dette problem, og det vil være en katastrofe, hvis fagbevægelsen og venstrefløjen ikke forstår hvor vigtigt det er.

Så hvad kan du gøre her og nu?

> Skriv et brev/en udtalelse til din/jeres fagforening - og kræv at platformsdirektivet bliver implementeret fuldt ud.

> Og læg pres på politikerne for at få dem til at forstå vigtigheden af dette spørgsmål.