Netmagasinet Solidaritet

Støt kurdernes kamp – Forsvar Rojava

{{brizy_dc_image_alt entityId=
Det kurdiske selvstyre i Rojava er - med Tyrkiets åbenlyse tilskyndelse og USA’s accept - blevet angrebet af det nye syriske styres hær. Der foregår forhandlinger, og i skrivende stund er der stadig en skrøbelig våbenhvile. Men der er hårdt brug for international solidaritet, hvis der skal være håb om, at kurdernes ret til selvbestemmelse respekteres.
Af SAPs Forretningsudvalg
Læsetid: 6 minutter

 

I den nordøstlige del af Syrien, i et geografisk område på størrelse med Danmark, bor omkring to millioner mennesker, hvoraf den største del er kurdere. De andre dele af befolkningen er arabere, assyrere og andre.

 

Kurderne kalder området for Rojava, som på kurdisk betyder vest, fordi det er den vestlige del af det landområde, der bebos af det kurdiske folk. Den nordlige del af dette område, som kaldes Kurdistan, ligger i Tyrkiet, den østlige del i Iran og den sydlige del i Irak.

 

Rojava har siden 2013 været en reelt selvstyrende region i Syrien, men er aldrig blevet formelt anerkendt som sådan, hverken af det syriske Assad-diktatur eller af FN. Ikke desto mindre har styret i Rojava formået at opbygge en selvstændig social og politisk eksistens for befolkningen i området.

 

Rojava er gang på gang blevet truet og angrebet militært udefra - ikke mindst fra Tyrkiet, som i årtier også har forfulgt og undertrykt kurderne i Tyrkiet. Den største trussel kom dog fra de religiøse fascister i Islamisk Stat.

 

Kampen om Kobane

I september 2014 angreb IS-krigere den kurdiske by Kobane, tæt på grænsen til Tyrkiet, og i løbet af få dage flygtede over 130.000 af de civile indbyggere til Tyrkiet, hvor de blev mødt af tyrkiske sikkerhedsstyrker.

 

Tilbage i Kobane tog kurdiske væbnede styrker, i form af YPG (Folkets Beskyttelses Enheder) og YPJ (Kvindernes Beskyttelses Enheder), kampen op mod IS. Efter fire måneders kamp, hvor kurderne fik luftstøtte fra en koalition ledet af USA, havde de kurdiske styrker fordrevet IS, og de havde genvundet kontrollen over byen i januar 2015. I juni 2015 forsøgte IS-styrker igen at erobre byen, men blev hurtigt slået tilbage.

 

Kurdernes sejr over Islamisk Stat blev et vendepunkt, hvor kurdernes eksistens blev kendt verden over, og deres krav om anerkendelse og ret til selvstyre fik opbakning i langt videre kredse end tidligere.

 

Efter krav fra USA, som ønskede en bredere koalition i kampen mod IS, indgik de kurdiske styrker i 2015 i den militære enhed SDF (Syrian Democratic Forces – Syriens demokratiske styrker), som også omfattede nogle arabiske grupper, men hvor hovedparten var kurdere fra YPG og YPJ.

 

I den fortsatte kamp mod IS erobrede SDF i årene efter sejren i Kobane flere områder i det nordlige Syrien, hvor flertallet af befolkningen er arabere. Formålet var ikke at få mere land under kurdisk kontrol, men at skabe sikkerhed for, at IS ikke blev gendannet i området.

 

USA overlod også SDF det tvivlsomme ansvar for at indespærre alle tilfangetagne (formodede) IS-krigere samt deres familier i enorme fangelejre på ubestemt tid. De vestlige lande har kun i meget begrænset omfang taget ansvaret for de mange borgere herfra, der var blandt fangerne.

 

Rojavas demokratiske selvstyre 

Rojavas officielle navn er DAANES (Nord- og Østsyriens demokratiske selvstyrende administration), der blev oprettet i 2018. Det er selvstyrets erklærede mål ”at organisere regionens anliggender baseret på principperne om deltagerdemokrati, social retfærdighed og lighed mellem alle etniske og religiøse samfund” og ”ligestilling mellem kvinder og mænd.”

 

Det er i høj grad lykkedes i Rojava at leve op til disse mål, selv om de ydre betingelser har været svære, ikke mindst de gentagne militære angreb fra Tyrkiet. En anden begrænsning er, at det ikke lykkedes i ret stort omfang at inddrage den arabiske del af befolkningen i det demokratiske selvstyre. Især i områderne med et arabisk flertal, som SDF befriede fra IS, har der tilsyneladende været problemer med dette.

 

Rojava under angreb

Siden diktatoren Assads fald i december 2024 og oprettelsen af det nye regime i Syrien er kurderne igen kommet under et massivt angreb. Det startede i den syriske storby Aleppo med omkring to millioner indbyggere. Her angreb den syriske hær i januar i år de SDF-kontrollerede områder af byen, hvor indbyggerne var kurdere. Det førte til, at ca. 100.000 civile kurdere blev drevet på flugt. Mange er vendt tilbage, men titusinder er flygtet, især til Rojava.

 

Samtidig med angrebet i Aleppo gennemførte den syriske hær en offensiv mod Rojava, hvor den erobrede over halvdelen af selvstyrets område – især de dele, hvor arabere er den største gruppe i befolkningen. SDF trak sig tilbage til de områder, hvor kurdere er den største gruppe i befolkningen.

 

Efter nogle ugers kampe indgik parterne efter krav fra USA en våbenhvile, som skulle give plads for, at fanger fra Islamisk Stat kunne blive flyttet fra fangelejren al-Hol til et mere sikkert sted, formentlig i Irak. I skrivende stund er det ikke afgjort, hvad der vil ske, efter at denne operation er udført.  Der foregår forhandlinger mellem Rojavas politiske ledelse og det syriske styre. Kurdernes ret til selvbestemmelse bliver kun respekteret i disse forhandlinger, hvis der kommer et internationalt pres, der kan modvirke presset fra Tyrkiet.

 

I kampene mellem Syriens hær og kurderne i SDF har Tyrkiet åbenlyst støttet de syriske angreb - med det erklærede mål, at det kurdiske selvstyre i Rojava bliver nedkæmpet og opløst. Tyrkiet hævder, at Rojava er en trussel mod Tyrkiets nationale sikkerhed. I betragtning af det tyrkiske militærs overvældende styrke i forhold til kurdernes, er det en påstand, der er lige så absurd, som den er rationel, når målet er at undertrykke den kurdiske nationalitet med alle midler.

 

Forsvar Rojava

På mange måder er Rojava både et socialt og politisk eksperiment, som ikke har nogle fortilfælde i denne del af verden, og som har været og er et lys i mørket i en verden, der domineres af både formelle og reelle diktaturer. Derfor har Rojava krav på støtte og solidaritet fra alle socialister og demokrater - uanset både fejl og mangler.

 

Støtten til selvstyre for de kurdiske områder i Syrien er en støtte til det undertrykte kurdiske folks ret til selvbestemmelse, og det er lige så meget en kamp mod Tyrkiets undertrykkelse af kurderne, som det er en kamp mod det nye styre i Syrien.

 

Den danske regering skal bruge alle muligheder, herunder i EU, til at stille følgende betingelser for samarbejde med det nye syriske regime:

 

  • At ethvert angreb på den kurdiske befolkning, såvel som mod andre nationale mindretal i Syrien, stopper.
  • At det fuldt ud anerkender retten til selvstyre for Rojava - både i de kurdiske områder og i de andre områder, hvor et flertal af befolkningen ønsker det.
    Forsvar Rojava - Støt kurdernes kamp

 

Socialistisk ArbejderPolitiks forretningsudvalg, den 15.februar 2026

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *