Gift- og industrilandbruget har haft voldsomme og fatale konsekvenser. Målrettet avl for størst mulige kuld presser grisene langt mere, end de biologisk er skabt til. Fisk er forsvundet fra vandløb, fjorde og kystnære områder. Drikkevand er forurenet med pesticider. 90 procent af insekterne er væk. Monokultur har skadet biodiversiteten. Jorden er udpint. Og landbrugets enorme CO2-udledning fortsætter.

 

Det er opløftende, at ubehaget og modstanden mod svineindustrien har bredt sig langt ind i Socialdemokratiet og i de borgerlige partier. De to danske dokumentarfilm ("Hvem passer på grisene?") vist i TV 2 i december 2024 og november 2025 viste de horrible forhold i staldene bl.a. hos fire topfolk i landbruget. Gode aktivisters optagelser med skjult kamera fra svinebesætningerne er en af mange brikker, som har styrket og udviklet modstanden mod svinefabrikker og det konventionelle landbrug.

 

Det siger noget, at der lige nu kører ikke mindre end to borgerforslag om svineindustrien. Et med krav om bedre dyrevelfærd har allerede 70.000+ (langt over de krævede 50.000) underskrifter. Et andet er - mere vidtgående - et forslag om en afvikling af svineindustrien og en gennemgribende omstilling af landbruget.

 

Der blæser nye landbrugspolitiske vinde, hvor Danmark ikke skal være en stor animalsk eksportmaskine for verdensmarkedet.

 

6 tons gylle pr. dansker

60 procent af Danmarks areal er opdyrket landbrugsland. Danmark er – sammen med Bangladesh – verdens mest opdyrkede land. Vi er dét EU-land med mindst vild natur. Vi har Europas ringeste biodiversitet både til lands og til vands.

 

De 80% af landbrugsarealet anvendes til foderdyrkning til svin, kvæg og andre produktionsdyr. Kun 4% af det samlede landbrugsareal bruges til at dyrke afgrøder, som mennesker spiser direkte.

 

Og Danmark tager hvert år suverænt førstepladsen i hele verden, når vi ser på, hvor meget kød vi samlet set producerer pr. indbygger (tallet er næsten 350 kg). Hovedparten eksporteres til Tyskland, Polen og Kina.

 

Der fødes årligt 40 millioner grise herhjemme, men hver fjerde af de nyfødte pattegrise – omtrent 10 millioner – dør i løbet af de første par dage. De mange svin giver voldsomme problemer for miljøet. Gyllen er en cocktail af antibiotika, sprøjtegifte, kønshormoner og tungmetaller. Årligt produceres der i Danmark 36 millioner tons gylle fra de mere end 200 millioner industridyr. Udledningerne af gylle fra den danske kødindustri er nu oppe på seks tons årligt – for hver eneste dansker! De 36 millioner tons tis og lort sprøjtes ud i landdistrikterne.

 

Kvælstof, fosfor og tungmetaller fra gyllen udvaskes i vandmiljøet, og giver problemer med forurening og iltsvind i vandløb, søer og kystvande.

 

Drop monokultur

Landbrugsjorden er i en usund tilstand, siger bl.a. professor Mogens Greve fra Århus Universitet. Det gælder 90% af de danske landbrugsjorde. Jorden er slidt. Den mangler det naturlige kulstof. Det konventionelle landbrug har udpint jorden. Det er sket gennem de sidste 80 år med gift- og industrilandbrugets voldsomme brug af kunstgødning, gylle og pesticider.

 

Hundredetusindvis tons soja fra sydamerikanske regnskove proppes hvert år i de danske svin og malkekøer i en hæmningsløs profitjagt på bekostning af hensyn til klima og natur, dyr og mennesker.

 

Men der er andre muligheder. "Drop monokultur og industriel tænkning og variér jeres landbrug – det betaler sig", udtalte Laura Vang Rasmussen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Det blev – af alle steder – omtalt i Landbrugsavisen 5. april 2024. Et globalt kæmpestudie ledet af Københavns Universitet sammen med det tyske Hohenheim Universitet har undersøgt effekten af diversitet i landbrug. Konklusionen var, at de positive effekter stiger for hvert tiltag. Og negative effekter var svære at finde. 58 forskere fra fem kontinenter har samarbejdet i det enorme landbrugsstudie, der har samlet data fra 24 forskningsprojekter.

 

Der er også utallige andre studier i og konkrete erfaringer med et helt anderledes bæredygtigt, økologisk og regenerativt landbrug - som imidlertid i en profitstyret økonomi har dårlige odds i kampen mod det altdominerende industrilandbrug.

 

Derfor er der brug for politiske indgreb og radikale systemiske ændringer.

 

Marineret i tilskud

For nogle år siden forsøgte tænketanken Kraka at gøre op, hvor stort et bidrag dansk landbrug gav til samfundsøkonomien, hvis man modregnede den skade på klima og miljø, som erhvervet forårsager. Med gødning, pesticider og klimagasser. Regnestykket gav nul. Et stort rundt 0.

 

Landbruget er et erhverv marineret i tilskudskroner. Hver evig eneste måned modtager landbruget en check på 1 mia., dvs. 1000 millioner kr. To tredjedele af støttekronerne er hektarstøtte, så de store landbrug høster mest. Det forstærker udviklingen mod færre og større brug. Derfor er der nu kun 5.800 heltidsbedrifter – antallet af heltidsbedrifter er næsten halveret over de sidste ti år. Samtidig er Danmark det land i EU, der bruger klart færrest penge på at understøtte landdistrikter, natur og småskala-landbrug.

 

Landbrugets au-pair-ordning

Svinefabrikkerne er præget af få ansatte og arbejdskraft med dårlige løn- og arbejdsvilkår.

 

Praktikanter blev tidligere importeret især fra Østeuropa, men i dag er det især fra Vietnam og Uganda. Andre kommer fra Thailand, Indien, Filippinerne og Kenya. Sidste år var der 2160 opholdstilladelser.

 

Landbrugets praktikantordning er statsautoriseret social dumping – landbrugets "au-pair-ordning". Startlønnen er på 79,86 kr. i timen i de første 6 måneder. De sidste 12 måneder stiger den lidt.

 

Forholdene for migrantarbejdere i de danske svinestalde er så groteske, at der er ansatte i landbruget, som optræder i Bolig- og Socialstyrelsens statistik over menneskehandel.

 

Landbrug & Fødevarer - et demokratisk problem

Landbrugsindustriens top forsøger via retssystemet at lukke munden på kritikken af erhvervet. Det skete allerede for Mikael Witte i 1978 med hans plakat "Danske svin er sunde, de strutter af penicillin". Først to år efter ophævede Højesteret fogedforbuddet mod plakaten. Landbrugets top forsøger også i dag at stoppe kritik af landbruget med retssager eller trusler om retssager. Det skete således for at forhindre offentliggørelsen af aktivisters optagelser med skjult kamera fra svinebesætninger.

 

Landbrug & Fødevarer (L&F) er en ekstremt stærk interesseorganisation, som udøver massiv politisk lobbyvirksomhed. Magtforskere har med rette kaldt organisationen "en stat i staten". Organisationen har opnået en magt, som slet ikke står mål med de få aktører de repræsenterer. "Landbrug og Fødevarers indflydelse er slet ikke proportionel med erhvervets reelle størrelse", siger magtforskeren Christoph Houman Ellersgaard. Med andre ord: L&F udgør et demokratisk problem.

 

De flere hundrede lobbyister udøver "quiet politics" gennem deres netværksposter i bl.a. statens råd, kommissioner, fonde og udvalg. L&F har mindst én repræsentant siddende i 114 forskellige statslige udvalg, paneler, råd mv. Til sammenligning har Danmarks Naturfredningsforening kun plads i 53 forskellige udvalg.

 

L&F modtager sågar flere invitationer til at afgive høringssvar på klimaområdet og sidder i flere udvalg under Miljøministeriet end Danmarks Naturfredningsforening. Oven i hatten har en række andre landbrugsorganisationer poster – det gælder Danish Crown, Arla Foods, DLG, forskellige landbrugsskoler, landbrugsindustriens såkaldte forskningsinstitution SEGES og interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug.

 

Radikal omlægning

Danish Crown foreslog i 2025 at udvide produktionen af slagtesvin i Danmark med 10 millioner slagtesvin. Det skal ske ved at bygge flere svinefabrikker på Sjælland. De danske svineproducenter vil stifte et ejendomsselskab, som skal finansiere byggeriet af de nye stalde. En klar provokation – lodret mod løfterne i forbindelse med den grønne trepartsaftale om mindre animalsk produktion ved udtagning af landbrugsareal. Og kommunerne har end ikke magt til at stoppe det.

 

Det bedste modsvar er en folkelig aktivitet og modstand mod svinefabrikkerne. At samle grønne organisationer, faglige organisationer og grønne partier.

 

L&F har købt domænenavnet "svinevalg.dk". Det er næppe, fordi de har tænkt sig at bruge det, eller ønsker at det bliver et vigtigt spørgsmål til folketingsvalget. De ønsker at forhindre modstandere mod svinefabrikkerne i at bruge det. Nervøsiteten i landbruget er velbegrundet, for det kommende valg giver mulighed for at samle og styrke modstanden mod svinefabrikkerne.

 

Der er masser af grobund og allerede adskillige initiativer i gang for at opbygge en folkelig bevægelse mod det nuværende gift- og industrilandbrug, for lukning af svinefabrikkerne, for mindre animalsk produktion og for økologisk produktion.

 

En bevægelse, der f.eks. kan kræve bedre betingelser for lokale kampe mod svineindustrien - ved at kommunerne får magt til at begrænse den (forslaget er allerede stillet af Ø, men ikke vedtaget). Og som også kan stille vidtgående krav, som ovennævnte borgerforslag, og rejse perspektivet om en radikal omlægning af landbruget, inkl. ejerforholdene, til en lokalt forankret, økologisk og langt mere vegetabilsk fødevareproduktion - stik modsat den nuværende udvikling.

 

Her og nu kan en samlet bevægelse sætte centrale fælles krav på valgets dagsordenen - og derved tvinge partierne til løfter om handling. Men endnu vigtigere kan en stærk bevægelse fortsætte kampen mod den destruktive landbrugsindustri efter valget. Al erfaring viser, at det bliver nødvendigt - uanset om landbrugsministeren er fra V eller S.

 

Socialistisk Arbejder Politiks forretningsudvalg, den 8.februar 2026