En anledning til at mindes folkesangeren Per Dichs udødelige sang om ’det rige møgsvin’s seksuelle overgreb på den fattige pige - og ikke mindst pointen/omkvædet/titlen.
Knap 10 år efter populariseringen af #MeToo, er det svært at blive overrasket hver gang endnu en rig, magtfuld, oftest mand, bliver afsløret for at have begået seksuelle overgreb. Og det er allerede ved at blive hverdagskost at læse sensations-artikler om omfanget af Epsteins netværk af venner, bekendte og forbryderiske ligesindede.
Men den slags artikler og overskrifter er i høj grad en distrahering, der står i vejen for en dybere erkendelse af, at magtmisbrug i alle former er et grundlæggende vilkår i det kapitalistiske system.
Det er uadskilleligt fra Epsteins forbrydelser, at skalaen og varigheden kun har kunnet lade sig gøre pga. hans rigdom og dermed også hans adgang til magtfulde politiske personer. Hans forbrydelser mod talrige piger og kvinder er et udtryk for den herskermentalitet, som er en integreret del af det kapitalistiske system. For en mand som Epstein gav hans rigdom og indflydelse ham magt til at udøve seksuelle overgreb mod piger og kvinder, som ikke havde den rigdom og indflydelse. Rigdom og indflydelse var midler, der gjorde det muligt for ham at begå sine forbrydelser. Og hans rigdom og indflydelse gjorde, at han slap afsted med det i årtier.
Hævet over lov og ret
Som hans mange e-mail kommunikationer viser, følte fremtrædende medlemmer af verdens herskende klasse i inderkredsen omkring Epstein sig hævet over love og moral i en grad, så de indbyrdes mere eller mindre åbent kunne referere til noget, der forekommer at være overlagte og systematiske forbrydelser.
Denne arrogance viste sig velbegrundet. Da et forældrepar i 2006 stædigt forsøgte at få Epstein dømt for overgrebene på deres 14-årige datter, blev sagen - efter to år, hvor det i efterforskningen tydeligt fremgik, at sagen var del af et omfattende kompleks - afsluttet med en aftale om, at Epstein tilstod rufferi af bl.a. en mindreårig, men slap med 13 måneders fængsel under særligt milde betingelser.
Kun takket være en graver-journalists afsløringer vedrørende denne efterforskning og den skandaløse dom, blev der efter 10 år, hvor forbrydelserne fortsatte, i 2018 sat gang i en ny efterforskning. Denne førte hurtigt til anholdelse af Epstein - med sigtelser, der svarede til 45 års fængsel. Men da Epstein kort efter blev fundet død i sin fængselscelle - iflg. myndighederne efter et selvmord - blev der (ikke overraskende) igen forsøgt lagt et tungt låg på sagen. Først af Biden-regeringen, siden af Trump.
Kun i kraft af et omfattende folkeligt pres, der har haft medløb i en del medier, lykkedes det at presse en lov om offentliggørelse af ”Epstein-filerne” igennem kongressen. De nu offentliggjorte 3 mio. filer (dokumenter, e-mails, fotos og videoer) udgør ca. halvdelen af det samlede materiale. Og det er Trumps justitsministerium, der har stået for sorteringen og overstregningerne i det offentliggjorte materiale.
Man skal ikke være specielt konspirations-teoretisk anlagt for at mene, at magtfulde kræfter gennem hele forløbet - med en del succes - har gjort sig store anstrengelser for at forhindre både afdækningen af og domsfældelser i sagen.
Toppen af et isbjerg
Sorteringen og redigeringen i justitsministeriet har angiveligt handlet om materialets relevans og unødvendige gentagelser, og om hensyn til ofrene, igangværende undersøgelser, amerikansk national sikkerhed m.v. Men forhistorien taget i betragtning er det ikke overraskende, at mange er mistroiske over for dette…
Alene af det offentliggjorte materiale fremgår det, hvor omfattende sagen er. Nogle af de europæiske spor er allerede på vej til at medføre ny efterforskning. Det gælder specielt spor, der peger på Epsteins brug af afpresning til at skaffe sig hemmelige dokumenter - formentlig vel som led i spionage. Man må håbe, at der også vil blive efterforsket yderligere i Epsteins hjælp og støtte til sin nære ven Steve Bannon - specielt i dennes intense politiske arbejde for at styrke og organisere det yderste højre i en række europæiske lande. Epsteins egne politiske sympatier ser for øvrigt ud til at have flyttet sig noget over årene: Han har givet store økonomiske bidrag til Demokrater i tidligere perioder, men støttet/været tæt på fremtrædende MAGA-personligheder i nyere tid. Måske har han bare lagt sig op ad de pt. mest magtfulde dele af overklassen?
Mange har undret sig over, at Epstein-filerne foreløbig næsten udelukkende har ført til skandaler, anklager og nye undersøgelser i Europa, hvorimod overklassen i USA foreløbig i langt mindre grad står for skud. Dette kan selvfølgelig både hænge sammen med sorteringen af det offentliggjorte materiale og med involverede ”magtfulde mænds” indflydelse i både retssystemet og resten af det amerikanske samfund.
Men alt i alt tyder meget på, at det stadig kun er toppen af isbjerget, der er dukket op.
Klasseperspektivet: Sådan er kapitalismen…
Senest har især de britiske og norske kongehuse været i fokus for deres forbindelser til Epstein. Men selvom eks-prins Andrew skulle ende i fængsel, så kan det kun producere retfærdighed i meget begrænset omfang.
Med rette er meget af kritikken og de offentlige meninger om Epstein & co. baseret på det kønnede aspekt af forbrydelserne. Men at ignorere klasseperspektivet er også at ignorere, at den næste kongelige overgrebsforbryder har de samme ressourcer i form af rigdom og magt til at gentage Andrews ugerninger. Det samme gør sig gældende for den næste forretningsmand med eget privatfly og egen private ø. Uden at italesætte den strukturelle magt, de ressourcer og den indflydelse, som er på spil her, vil den her slags systematisk udnyttelse af økonomisk og socialt sårbare personer fortsætte.
Det er en stor klub af bundrådne, moralforladte rige folk, der sidder i toppen af verdensmagten. En større offentlig indsigt i dette er alt andet lige et skridt i den rigtige retning. Men det er venstrefløjens særlige opgave at påpege, at vi ikke kan håbe at komme den slags systematiske seksuelle udnyttelse af piger og kvinder til livs uden klassekamp. Uden at omstyrte de økonomisk uretfærdige, klassedelte systemer, der skaber både incitamenterne og midlerne til at begå dem - og magtstrukturerne til (som hovedregel) at slippe godt fra det. For sådan er kapitalismen…
Socialistisk ArbejderPolitiks forretningsudvalg, den 22.februar 2026
