Netmagasinet Solidaritet

Socialistisk Påskeseminar: Højreradikalisering på fremmarch i Østeuropa, men hvorfor?

{{brizy_dc_image_alt entityId=
I denne workshop tager vi udgangspunkt i Rumænien for at forstå, hvorfor mange fattige mennesker i Østeuropa søger mod autoritære kandidater. Eller gør de det?
Af PS-Gruppen
Læsetid: 2 minutter

 

Workshop v. Benedicte Toftegaard

Lørdag d. 4. april kl. 9:30 – 11:30

 

Polen har i mange år været under indflydelse af stærk konservatisme, Victor Orban regerer Ungarn med sit budskab: Ingen migration, intet køn og ingen krig. Inden for de sidste år har Slovakiet fået valgt Robert Fico, der forsøger at angribe retsstaten og i Tjekkiet blev den højrenationale mangemillionær Andrej Babiš valgt med 34,5 % af stemmerne.

 

I Rumænien blev første runde af præsidentvalget i november 2024 annulleret, fordi en ukendt højreradikal kandidat opnåede flest stemmer. I anden omgang vandt den neoliberale kandidat til stor lettelse for EU og NATO, men det var tæt på.

 

I denne workshop er det netop Rumænien vi vil tage udgangspunkt i, for at forstå, hvorfor mange fattige mennesker i Østeuropa søger mod autoritære kandidater. Eller gør de det?

 

Måske handler det også om, at nye liberale politikere efter murens fald har solgt ud og privatiseret landenes energiressourcer, industri og landbrugsjord. At de har efterladt en befolkning ude på landet uden arbejdspladser og fremtidsmuligheder.

 

Da Rumæniens brutale diktator Ceausescu blev henrettet i december 1989, var befolkningstallet 23 mio. Nu er tallet 19 mio. og det er de unge, som har forladt landet for at arbejde i Europa.  Mindstelønnen er under fattigdomsgrænsen, uddannelsessystemet elendigt, der florerer stadig analfabetisme og sundhedssystemet er præget af korruption. Politikerleden er udbredt, men der findes dog også opblussen af arbejderkampe, studenterprotester mod nedskæringer og forsøg på at opbygge nye fagforeninger.

 

Benedicte Toftegård er medlem af SAP, typograf og tidligere tillidsmand. Benedicte har rejst i Rumænien siden 2017 og taler sproget på samtaleniveau. Hun har skrevet både artikler og essays om landets historie og politiske udvikling.

 

Se det samlede program her

Gå direkte til tilmelding

Læs præsentation af de enkelte workshops (opdateres løbende)

Inviter venner til påskeseminaret på Facebook!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *