Men henvisningen til ”sociale hensyn” er intet andet end en dårlig undskyldning. Det demonstreres bl.a. ved, at regeringen totalt sjofler den kollektive transport – og det giver store problemer for alle dem, der ikke har bil, og har katastrofale følger for klimaet. Regeringens ”hensyn” fokuserer i virkeligheden kun på virksomhedernes profitter.

Der er al mulig grund til, at klimaomstillingen skal skrues sammen på en måde, så det ikke rammer de fattigste urimeligt hårdt og lader de velhavende svine videre. Det er bare overhovedet ikke det, regeringens politik – bortset fra de hule fraser – handler om.

Den del af befolkningen, der ikke har bil, er i gennemsnit bestemt ikke den mest velhavende eller privilegerede del af befolkningen. Og det er dem, der er afhængige af den kollektive transport, som lige nu har udviklet sig til at være ufatteligt dyr og dårlig, sammenlignet med udviklingen på bilområdet.

I kølvandet på passagernedgang forårsaget af især coronaen, energiprisstigningerne og den generelle inflation, er trafikselskaber over hele landet i økonomiske problemer. Forsøg på at imødegå disse med færre ruter og afgange og/eller højere priser har sat ekstra gang i passagerflugten. Lige nu er kommuner og regioner i færd med at lukke bustrafikken ned i en grad, så det i praksis bliver næsten umuligt at leve uden en bil i betydelige dele af landet. I hvert fald hvis man ikke er er rask og rørig eller har formuer at spendere på taxakørsel – og ikke vil være spærret inde i sit hjem. Flere steder sparer man endda også flexbussen – den sidste, ofte ret dyre, livline – væk.

Klimakatastrofal trafikpolitik

Finansloven retter ikke op på dette – tværtimod. 125 mio. kr., der i et tidligere forlig med bl.a. Enhedslisten er afsat til støtte til kollektiv trafik, planlægges brugt til at fylde alle mulige tilfældige huller i trafikbudgettet – bl.a. saltning af motorveje! Der er tale om, at regeringen vil se passivt til, mens der foregår en voldsom indskrænkning og mange steder nærmest en slagtning af den kollektive trafik. Det er på en gang dybt asocialt og hamrende klimafjendsk.

Det er helt rimeligt, at der også skal findes gode løsninger for de mange mennesker, der er tvunget til hver dag at bruge timer på at pendle til deres arbejde. De skal hverken have deres økonomi undermineret eller bruge timevis ekstra på transport. Men løsningen er ikke bare uendelig privatbilisme, heller ikke bare med andre brændstoffer. Klima- og miljøbelastningen fra en elbil er også betydelig. Endnu mindre er løsningen selvfølgelig bare at øge befordringsfradraget og lade det fossile trafikvanvid fortsætte uforandret.

Det, der skal arbejdes på – også for dem, der lige nu er bilister – er i hastigt tempo at sikre ægte klimavenlige, effektive og billige løsninger. Generelt er den vigtigste og allerbedste løsning selvfølgelig at sikre en decentralisering af arbejdspladserne, så der bliver langt færre, der tvinges til at pendle langt! Men indtil det lykkes, og hvor transport i øvrigt er nødvendigt, handler det først og fremmest om at tilbyde gode, billige og klimavenlige alternativer. Og det vil i rigtig mange tilfælde forudsætte et godt net af eldrevne, kollektive transportmidler til hoveddelen af turen.

En helt anden vej (/bane!)

En reelt social trafikpolitik må derfor fokusere på:

• Massive investeringer i offentlig, kollektiv trafik, der kommer de fattigste, de trafikalt svageste og de klimabevidste til gavn:
• Langt bedre og landsdækkende kollektive trafik.
• Billige priser på lange stræk og gratis transport i byområderne, så vi sikrer en reel trafikomlægning og dermed god udnyttelse (mange passagerer) i busser og tog.
• Nej til privatisering af den kollektive transport: De skattefinansierede investeringer og tilskud skal komme brugerne (og de ansatte) til gode – ikke spildes på profit til private lommer.
• Topprioritet til at fremme sikre rammer for cykeltransport i nærområderne.
• Økonomiske præmier til pendlere, der bruger cykel og/eller kollektiv transport hele eller en stor del af vejen. – Frem for finanslovsforslagets bevidstløse hævelse af transportfradraget, der tvært imod igen bare sender folk over i bilerne.
• Attraktive alternativer til ferieformen billige flyture: Billig, hurtig og bekvem transport til populære turistmål – f.eks. eksprestog og nattog.
• Forbud mod indenrigsfly – der indlysende er overflødigt klimasvineri i et så lille land som Danmark. Til gengæld skal der sikres hurtige togforbindelser til hele landet.
• Varetransporten skal for det første gøres væsentligt dyrere, så prisen afspejler de klimamæssige omkostninger – og dermed begrænses.
• Derudover skal varetransporten i videst muligt omfang tvinges væk fra lastbiler (og fly, selvfølgelig), over i eldrevne tog og skibe.

Organiser de lokale protester

Hykleriet kender ingen grænser, når regeringen i stedet for den slags tiltag vælger at fyre milliarder af på motorvejsbyggerier o.l., på lufthavnsudvidelser, på øget befordringsfradrag og på at grønvaske business-danmarks indenrigsflyveture.

Der er brug for et samlet trafik-oprør. Ikke mindst fagforeningerne har også et ansvar for at kræve klimarigtige løsninger for deres pendlende medlemmer, herunder de mange bilister. – Frem for bevidstløst at tage til takke med højere skattefradrag og flere motorvejstimer bag rattet.

Ude i kommunerne er de bil-løse allerede oppe på mærkerne mange steder – ved udsigten til absurde nedskæringer i bus- og flextrafikken i de budgetter, der forhandles lige nu. Nedskæringerne skal tages af bordet, og der skal en genopretning i gang. Kommunalpolitikerne skal nægte at svinge regeringens blodige sparekniv, sætte hælene i og kræve, at regeringen leverer pengene fra den sprængfyldte statskasse i stedet for at give skattelettelser til de rige.

Enhedslistens lokalafdelinger og alle medlemmer har lige nu en vigtig opgave med at deltage i organiseringen af modstanden. Kampen om busserne er både social kamp og klimakamp – og der skal massivt pres på for at vende udviklingen. Den kollektive trafik skal ikke afvikles, men udvikles!

Socialistisk ArbejderPolitiks Forretningsudvalg, den 7.september 2023