En gang om året holder vi landsmøde, der er åbent for alle medlemmer. Her lægger vi de overordnede linjer for det kommende års arbejde og vælger en landsledelse, der med ca. 6 møder om året er organisationens ledelse imellem landsmøderne.
Desuden mødes mange af SAPs medlemmer på det åbne firedages påskeseminar, der er ramme om en række politiske møder og workshops.
Landsledelsen nedsætter et forretningsudvalg, der varetager den daglige ledelse. Forretningsudvalget sørger blandt andet for at udarbejde SAP’s politiske ’ugekommentar’.
En vigtig arbejdsgruppe er redaktionen for Socialistisk Information, SAP’s udadvendte blad, der kommer dels som netmagasin hver 14.dag, dels som kvartalstidsskrift.
De unge SAP’ere har en arbejdsgruppe, SAP-U, der bl.a. arrangerer dansk deltagelse i Fjerde Internationales åbne, Internationale Socialistiske Ungdomslejr (ISUL) hver sommer.