content-picture.php

Også når det handler om CO2-udledningen, den menneskeskabte klimakatastrofe, er der en rød og en grøn kurve.  - Hvor det heller ikke handler om politiske farver, men om den katastrofale røde eller den nødtvungent acceptable grønne udviklingskurve. Den klimaplan, som regeringen i denne uge har spillet ud med, lægger op til, at Danmark ufortrødent skal fortsætte med at følge ”den røde kurve”.

af SAPs Forretningsudvalg

Dette er ikke bare en hån mod den klimabevægelse, der i høj grad var med til at bringe regeringen til magten. Det er en hån mod det, der skal til, for at bremse katastrofen og bevare en beboelig klode.

 

En reduktion på 2 mio. tons CO2 lyder måske af en del. Men når det er et tal for den reduktion, planens tiltag i alt vil nå op på i 2030, er det latterligt lidt. Det er nemlig kun en smule over en tiendedel af den reduktion, vi på dette tidspunkt allermindst skal være nået op på.

 

At lægge så uambitiøst ud, endda mens der stadig er masser af lavthængende frugter, er helt katastrofalt. Fordi det kan gøre det vanskeligt overhovedet at nå 2030-målet, men især fordi det allerede er nu, på kort sigt, der skal ske noget, hvis ophobningen af CO2 i atmosfæren skal begrænses og kapløbet med klimakatastrofen skal vindes.

 

Derfor er det f.eks. helt absurd, at planen for udfasning af oliefyr er lavet ud fra, at kun 25-50% af oliefyrene og under 25% af gasfyrene skal udskiftes i de kommende 4 år, mens resten af fossil-opvarmningen åbenbart bare skal fortsætte længe endnu… Ligeledes de totalt uambitiøse planer for energirenoveringen af boligmassen – herunder de allerede aftalte selvfinansierede renoveringer i den almene sektor, hvor man med en massiv støtte burde gennemføre en langt mere omfattende og effektiv energirenovering.

 

Det er f.eks. også ubegribeligt, at regeringen ikke lige nu følger op på krisen i turisme- og fly-brachen med en storstilet plan for at ændre forbrugsmønstrene og begrænse CO2udledningen i den forbindelse – integreret i de nødvendige tiltag for at sikre andre, grønne, arbejdspladser til de ansatte.

 

De to meget opreklamerede ”energi-øer” er grundlæggende gode initiativer, men når de ikke følges op af – og i værste fald er tænkt til at erstatte – de stærkt påkrævede hurtigere etableringer af yderligere vindmølleparker, er også dette alt for lidt og alt for langsomt.
Og sådan kunne man blive ved.

 

Kapitalens sande venner
Det, der måske springer allermest i øjnene, er, at planerne er fyldt med direkte og indirekte tilskud og støtte til det private erhvervsliv (læs: ejernes profitter). Mens der omvendt ikke sendes en eneste regning den vej, f.eks. end ikke de drivhus-afgifter til industrien, som selv borgerlige vismænd opfatter som nødvendige redskaber til en omstilling.

 

Ikke så overraskende, egentlig, når man konstaterer, at SD-regeringens udspil stort set udelukkende er et udpluk af de kataloger, som de regeringsnedsatte direktør-klubber – undskyld, ’klimapartnerskaber’ – har udarbejdet.

 

Ikke overraskende, at begrebet ’klimaretfærdighed’ og enhver social vinkel på klima-regningen ikke er på hylden i den butik. Og selvfølgelig endnu mindre overraskende, at alle de indgreb i markeds-/profit-styringen af produktion og forbrug, som også er nødvendige for at nå til et bæredygtigt samfund (se f.eks. vores kommentar https://socinf.dk/genopretningen-maa-vaere-en-roed-groen-klimaredning/ ) er absolut fraværende.

 

Det er stærkt foruroligende, at regeringen med et sådant udspil ikke har inviteret venstrefløjen, men de borgerlige partier til samarbejde. Et samarbejde om at gøre for lidt for sent.

 

Klimabevægelse NU!
Regeringens udspil er en hån mod den klimabevægelse, der i høj grad var med til at give partierne bag ’forståelsespapiret’ det flertal, der har overladt Socialdemokraterne regeringsmagten. Den forrige regerings grønne snak havde vist sig helt utroværdig, fordi den så åbenlyst var i lommen på industribaroner, svinebaroner og kvotekonger. Regeringsudspillet afslører, at det er den nuværende regering i udgangspunktet også.

 

Man må glæde sig over, at klimabevægelserne rører på sig: At 15 grønne organisationer for få dage siden sammen har formuleret en række betydeligt mere vidtgående krav til ”en grøn og retfærdig genstart”. At f.eks. paraplyorganiseringen ”Klimabevægelsen” har rejst kravet om en 32 timers arbejdsuge. Og at skuffelsen og vreden over regeringens slappe udspil ser ud til at have et omfang, der måske – selv på trods af corona-lammelsen – kan danne baggrund for mobilisering. Selvfølgelig under sundhedsmæssigt forsvarlige former!

 

Regeringens elendige udspil og åbenlyse invitation til de borgerlige demonstrerer uhyggeligt tydeligt, at klimakampen ikke kan vindes af nok så dygtige politikere bag Christiansborgs tykke mure eller med et kryds hvert fjerde år. Det er kun den folkelige bevægelse, der kan afværge katastrofen.

 

SAP’s Forretningsudvalg, den 25.maj 2020

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com