Foto: Sigøjnerne skal overholde loven (valgplakat fra Chega)
Resultatet fra første runde viser, at partierne bag den højreorienterede regering sammen med de ultraliberale og neofascistiske partier fik over halvdelen af alle afgivne stemmer. På trods heraf var det António José Seguro, som fik flest stemmer (31 procent, 1,7 millioner stemmer). Seguro var leder af PS mellem 2011 og 2014, hvor partiet, mens det var i opposition, samarbejdede om at implementere spareprogrammet under trojkaen.
Marques Mendes, som blev støttet af de to regeringspartier – det borgerlige Partido Social Democrata (PSD) og det konservativt-kristelige CDS-PP), endte på sjettepladsen (11 procent), overhalet af André Ventura, leder af det neofascistiske parti Chega (som betyder Nok) med 23,5 procent, med også af Cotrim Figueiredo, et ultraliberalt medlem af Europa-Parlamentet (16 procent). På valgnatten, og til manges overraskelse på både venstre- og højrefløjen, erklærede PSD-kandidaten og premierministeren sammen med partiet Liberalt Initiativ, at de ikke ville give nogen stemmeopfordring til anden runde.
Selvom han var favorit i de indledende meningsmålinger, endte militærfiguren Gouveia e Melo, tidligere chef for flåden, på femtepladsen med 12 procent af stemmerne. På valgnatten sagde denne outsider uden politisk fortid – der blev kendt som var ansvarlig for distribution af vacciner under coronaepidemien, og som positionerer sig selv som "hverken venstre- eller højrefløj" – intet om anden runde.
Trods de mange stemmer til kandidater fra den radikaliserede højrefløj blev resultatet af første runde modtaget med lettelse af folk på venstrefløjen: De seneste meningsmålinger havde peget på et teknisk uafgjort resultat mellem Seguro, Ventura og Cotrim. For at undgå en omvalg mellem de ultraliberale og neofascisterne var der en desperat koncentration af stemmer til den socialistiske kandidat. Derfor blev kandidaterne fra de tre venstreorienterede partier – der tilsammen fik 9 procent ved parlamentsvalget i maj sidste år – reduceret til kun 4,5 procent. Partiet Livre (Europæiske Grønne, som fik 4 procent ved parlamentsvalget) måtte se sin kandidat, Jorge Pinto, gå tilbage til 0,7 procent. Kommunisternes kandidat (3 procent ved parlamentsvalget) fik 1,6 procent. Den kandidat, der klarede sig bedst, var Catarina Martins fra Bloco de Esquerda (Venstreblokken), tidligere partikoordinator og nuværende medlem af Europa-Parlamentet, som formåede at bevare de 2 procent, som partiet fik i maj.
Dette resultat skyldes Catarina Martins' enestående præstation: Hun kom ud af runden med tv-debatter med over 5 procent i meningsmålingerne. Som den eneste kvinde blandt elleve kandidater gav hun stemme til sociale spørgsmål og støttede generalstrejken i december med fokus på leveomkostninger og ejendomsspekulation samt den internationale situation – hun var den eneste kandidat, der åbent talte for Portugals udtræden af NATO.
Neofascister fører højrefløjen
Under alle omstændigheder repræsenterer dette valg allerede en stor sejr for den yderste højrefløj: De fastholdt andelen af stemmer fra parlamentsvalget og sikrede sig en plads i anden valgrunde. Nu vil enhver yderligere støtte, Ventura kan samle, hjælpe ham med at udråbe sig selv til leder af den "ikke-socialistiske lejr" – et udtryk, der er blevet populariseret på tv for at betegne en højrefløj, der i diskurs og regeringspraksis har afskaffet alle grænser for nyfascisme. Selv premierministeren promoverede sin kandidat ved at angribe Venturas og ... Seguros "ekstremismer"! I denne generelle trumpisering af højrefløjens diskurs har den ægte vare altid en fordelen over kopierne.
Alle meningsmålinger peger på, at António José Seguro fører solidt over Ventura i anden runde. Der er fortsat en udbredt afvisning af nyofascisten, selv blandt mange højrefløjsvælgere. Men det er vanskeligt at forudsige med sikkerhed, hvordan vælgerne vil reagere på, at partierne på den "demokratiske højrefløj", både traditionelle og ultraliberale, sidestiller nyfascisterne og socialisterne på en hidtil uset måde, selvom flere regeringsmedlemmer og IL-ledere allerede har talt til fordel for den moderate Seguro.
Det, der er sikkert, er, at Ventura i anden valgrunde vil vinde tusindvis af stemmer fra højrefløjsvælgere, der for første gang vil stemme på en nyfascist. Hans mål vil være at få en større andel af stemmerne end Luís Montenegros PSD i maj sidste år, og dermed blive lederen af højrefløjen mest flest stemmer og en definitiv præsidentkandidat. Den nuværende mindretalsregering, som får støtte af Chega til at vedtage sine love og bliver bakket op af PS omkring finansloven ... kan komme endnu mere usikkert ud af dette præsidentvalg.
Venstrefløjen på historisk lavpunkt
Tilbagegangen på venstrefløjen er en invitation til refleksion blandt aktivisterne. I den nedadgående kurve i de sidste tre år var det eneste øjeblik, hvor venstrefløjen satte dagsordenen for den offentlige debat, generalstrejken i december sidste år, som blev indkaldt i fællesskab af de største faglige landsorganisationer, CGTP og UGT mod de nye arbejdslove, som regeringen søger at indføre.
Generalstrejkens succes satte Ventura i defensiven - han holdt op med at beskylde strejken for at være den yderste venstrefløjs værk og begyndte at tilbyde dialog med de strejkendes retfærdige krav - og tvang Seguro til at love, at hvis han blev valgt til præsident, ville han nedlægge veto mod den nye arbejdslov.
Med eller uden en politisk krise i horisonten må venstrefløjen i de sociale kampe træne de dialoger, der vil gøre det muligt at undgå en politisk marginalisering. Generalstrejken er et signal om den vej, vi skal følge: mere engagement i kampe og bevægelser uden for partiet, mere engagement i solidaritet mod fascisme, flere fælles rum til at forstå den æra, vi lever i. Disse er afgørende betingelser, for at der i den næste valgperiode kan opstå et samlet alternativ, der tilbyder troværdighed snarere end splittelse.
Jorge Costa har været leder i Bloco de Esquerda (Venstreblokken) siden dets grundlæggelse i 1999 og har fungeret som parlamentsmedlem for Venstreblokken fra 2009 til 2011 og fra 2015 til 2019.
20. januar 2026
Oversat fra Viento Sur af Åge Skovrind
