Læsetid: 3 minutterFredag den 29. marts kl. 9:30 – 11:30
PRAKTISK SKOLINGSRÆKKE
Workshop v. Lone Degn
Der vil være en kort introduktion til, hvordan vi forstår praktisk politisk arbejde med mål om fælles handling og forandring. – Og så vil deltagerne i workshoppen afprøve og arbejde med de metoder og værktøjer, som bliver præsenteret.
Der er ikke én opskrift, og alle handlingsinitiativer har forskelligt afsæt og mål. Ikke desto mindre er der opsamlet mange erfaringer om opbygning af dels enkeltsagsbevægelser, som ofte opstår på baggrund af en akut situation, dels opbygning af mere institutionaliserede bevægelser, som har indvirkning på dagligdagens livsforhold.
Som socialister vil vi gerne have flere med og bygge bro imellem de forskellige initiativer, men hvordan kan vi være med til at tage det første skridt og gøre det?
De tre workshopholdere vil indenfor denne ramme, dele ud af deres erfaringer og invitere til konkret træning af metoder og færdigheder til at møde og opbygge initiativer sammen med folk, som gerne vil handle. De tre temaer er:
1. How to: Designe og producere politisk materiale
2. How to: Mobilisere på et enkeltsagsspørgsmål knyttet til hverdagslivet
3. How to: Tage snakken med din kollega om fagforeningen
How to: Mobilisere på et enkeltsagsspørgsmål, knyttet til hverdagslivet?
Når en enkeltsagsbevægelse opstår, er det oftest båret af mennesker, der kæmper mod uretfærdighed, nedskæringer eller ødelæggende forhold knyttet til deres hverdagsliv.
Eksempler kunne være en skolelukning, ødelæggelse af et lokalt naturområde, eller utrygge trafikforhold.
Men det at have en sag som i udgangspunktet er fælles for mange, er ikke ensbetydende med, at mange engagerer sig. Så hvordan får vi mennesker omkring os med? Og hvordan får vi glæde af forskellige erfaringer, idéer og praksisser om styreformer, arbejdsmetoder, holdninger, kommunikation m.m. Og er alt lige godt?
I workshoppen vil vi inddrage erfaringer og dilemmaer fra virkeligheden eller cases, med fokus på hvad der fremmer demokratiske og handlingsorienterede praksisser. Sigtet er at arbejde systematisk med, hvordan vi mobiliserer og inddrage forskellige erfaringer og synspunkter, når vi opbygger bevægelser på en brændende platform. Vi vil arbejde i en ånd af learning by doing.
Lone Degn er medlem af SAP og Enhedslisten – og har erfaring fra kampe mod byggeprojekter, skolelukning, nedlæggelse af fritidshjem og er aktiv i blandt andet EL Århus’ aktivistgruppe. Lone arbejder til dagligt som organizer i fagforeningen Teknisk Landsforbund.
Læs mere om Socialistisk Påskeseminar: program, pris og tilmelding
Gå direkte til tilmelding
Se omtale af andre workshops