Læsetid: 2 minutterFoto: Martin Vorel. Libreshot.com
Torsdag den 28. marts kl. 9:30 – 11:30
Workshop v. David Rønne
Praktisk skoling: Hvordan kommer du til at handle med dine meningsfæller?
Vi har i år besluttet at lave et praktisk skolingsspor, hvor det handler om at få fingrene i bolledejen. Der vil være en kort introduktion til, hvordan vi forstår praktisk politisk arbejde med mål om fælles handling og forandring. – Og så vil deltagerne i workshoppen afprøve og arbejde med de metoder og værktøjer, som bliver præsenteret.
Der er ikke én opskrift, og alle handlingsinitiativer har forskelligt afsæt og mål. Ikke desto mindre er der opsamlet mange erfaringer om opbygning af dels enkeltsagsbevægelser, som ofte opstår på baggrund af en akut situation, dels opbygning af mere institutionaliserede bevægelser, som har indvirkning på dagligdagens livsforhold.
Som socialister vil vi gerne have flere med og bygge bro imellem de forskellige initiativer, men hvordan kan vi være med til at tage det første skridt og gøre det?
De tre workshopholdere vil indenfor denne ramme, dele ud af deres erfaringer og invitere til konkret træning af metoder og færdigheder til at møde og opbygge initiativer sammen med folk, som gerne vil handle. De tre temaer er:
1. How to: Designe og producere politisk materiale
2. How to: Mobilisere på et enkeltsagsspørgsmål knyttet til hverdagslivet
3. How to: Tage snakken med din kollega om fagforeningen
How to: Designe og producere digitalt politisk materiale?
● Hvordan får man utilfredshed og engagement oversat til en idé eller mange idéer, til et budskab og en fortælling, som kan spredes digitalt og samles op af flere, der vil handle for forandring?
● Hvordan starter man idéprocessen?
● Hvordan udvælger man og konkretiserer idéen til et budskab med ord og billeder?
● Hvordan udvikler man en fortælling og en rød tråd i kommunikationen?
● Hvordan skaber man opbakning i en aktivistgruppe om at centrere kommunikationen om en hovedfortælling?
● Hvilke digitale værktøjer findes, – og hvilke skal man vælge?
Se og del begivenheden “Socialistisk Påskeseminar” på Facebook
Læs mere om Socialistisk Påskeseminar: program, pris og tilmelding
Gå direkte til tilmelding
Se omtale af workshops (opdateres)