Udvidet brug af dødsstraf, flere beføjelser til politiet, lange straffe til oppositionspolitikere og censur. Belarus' diktator strammer grebet om sin stedse mere modvillige befolkning

af Maria Yeryoma, Arne Lund

Sviatlana Tsikhanouskaya stillede op i præsidentvalget i 2021 mod Lukashenko og opholder sig nu i eksil i Polen. Hun er en af de mange belarussere, som myndighederne anklager for ”terrorisme”. Her taler hun i EU-Parlamentet i 2021. Foto: Flickr.com. CC-BY-4.0: © European Union 2021 – Source: EP.

 

Maria Yeryoma er belarussisk redaktør ved Kyiv Independent, og netmediet TUT.by – landets største uafhængige online medie. I maj 2021 blev netmediet TUT.by udsat for en razzia, 15 ansatte blev tilbageholdt, og tvunget til at forlade landet, hvis de ville fortsætte deres arbejde. Maria Yeryoma flyttede til Kyiv, hvor hun har medvirket til at etablere et nyt medie – Zerkalo. De belarussere, der ikke støtter krigen, kan orientere sig i det nyhedsbrev, Yeryoma udsender.

 

Denne artikel er en sammenskrivning af hendes nyhedsbrev fra den 27. maj og en artikel fra den 11. maj.

 

Krigen i Ukraine

FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, anmodede den 18. maj om at lette sanktionerne, så der kan etableres en sikker rute for korneksport fra Ukraine gennem Belarus. Hvis ikke, frygter han en global sultkatastrofe. FN’s tænketank Gro Intelligence erklærede, at forsendelse med jernbane via Belarus kun vil klare ca. 10 procent af hvedeeksporten, sammenlignet med førkrigs-niveauet.

 

Forslaget blev kommenteret af oppositionens leder, Svitlana Tikhanouskaya: “Lukashenko [præsident i Belarus, o.a.] skaber et falsk dilemma. Med en truende verdenssult som påskud forsøger han at løbe fra sit ansvar for terror og krigen i Ukraine. Prøver på at vende tilbage til almindelige tilstande og tjene penge på at sælge gødningsstoffer, så han kan fortsætte med at ødelægge Belarus og Ukraine.”

 

Lukashenko er ude af stand til at klare den vaklende økonomi og indenrigspolitiske krise, der opstod efter de omfattende protester mod den udbredte svindel i forbindelse med præsidentvalget i 2020. I stigende grad er Lukashenko blevet afhængig af Putin, der dermed har sikret sig en allieret i krigen mod Ukraine.

 

Lukashenko tillader stationeringen af russisk artilleri og missiler i Belarus, og at det sigter mod ukrainske byer. Han har også tilladt, at russiske tropper passerer gennem landet. Fra grænsen til Ukraine var de russiske soldater i stand til at nå Kyiv allerede i krigens første uger.

 

Overvågningsgruppen Belaruski Hajun rapporterer, at køretøjer med Iskander-missilet (række-vidde 4-500 km) er set på vej mod den ukrainske grænse. Det er første gang, siden hovedparten af de russiske tropper trak sig tilbage fra det nordlige Ukraine. Hertil kommer den ukrainske hærs oplysning om, at to Tochka-U-missiler (rækkevidde 125 km) er set i Belarus. Begge missiltyper kan udstyres med atomvåben.

 

Belarus’ militær fortsætter sine manøvrer – som “reaktion på NATO.” Sikkerhedsrådet siger, at landet er omgivet af fjender, og at undergravende og rekognoscerende grupper fra Ukraine, regelmæssigt trænger ind i Belarus – uden dog at være i stand til at dokumentere udsagnet.

 

Jernbaneguerillaen

Ikke alle belarussere er enige i Lukashenkos beslutning om at støtte russerne, det er der flere eksempler på. En bataljon, der er opkaldt efter en belarussisk nationalhelt, kæmper sammen med den ukrainske hær mod Rusland. Den har nu mandskab nok til at få status som et regiment (ca. 1.200 soldater), og omfatter to bataljoner, der hver er opkaldet efter faldne belarussiske soldater..

 

Siden starten på krigen, har Belarus’ statsbaner været ramt af angreb, der har lammet togtrafikken i et par uger. Indenrigsministeriet oplyser, at mindst seks forskellige sektorer har været udsat for angreb. Jernbaneguerillaen – et netværk af jernbanearbejdere, hackere og krigsmodstandere – har brændt signalanlæg, ødelagt sporskifter mv., og har dermed forsinket togtrafikken med våben og forsyninger til den russiske hær.

 

Oleksandr Kamyshin, chef for Ukraines statsbaner, oplyser at angrebene yder et væsentligt bidrag til at forhindre den russiske offensive nordfra. Myndighederne i Belarus kalder det terrorisme og har indtil videre arresteret 60 personer.

 

Når opposition bliver til terror

Belarus er eneste europæiske land med dødsstraf. Siden 1991 er knap 300 blevet henrettet, ifølge OSCE. Nu udvider Lukashenko loven, så der også kan afsiges dødsdomme for “forsøg på at udøve terror.” Menneskerettighedsaktivister erklærer, at loven skal skræmme Lukashenkos modstandere, som staten ofte stempler som terrorister. Loven trådte i kraft 26. maj, og vil muligvis også komme til at omfatte verserende retssager.

 

Belarus’ parlament har behandlet en lov, der giver domstolene mulighed for at føre retssager in absentia. Det skal gælde retssager, der omhandler “forbrydelser mod staten,” og “forsøg på terror,” samt personer, der påstås at true den nationale sikkerhed. Tidligere blev dødsstraf idømt dem, der begik terror, og som resulterede i tilskadekomst. Belarus’ Statssikkerhedskomite – KGB – har en liste på 42 personer og 3 organisationer – “påståede terrorister,” der bl.a. omfatter jernbaneguerillaen.

 

En ny lov fra den 18. maj udvider uropolitiets muligheder for at bruge skydevåben, samt hvornår uropolitiet kan indsættes. Førhen kunne det først ske, når uropolitiet blev anmodet om at assistere det almindelige politi med at beskytte den offentlige orden. Nu forpligtiges uropolitiet til at gribe direkte ind på eget initiativ. Fremover vil det være tilladt for uropolitiet at skyde på folk, der ikke adlyder, eller på dem, der trænger ind på forbudte områder.

 

Belarus er det eneste land i Europa, der idømmer dødsstraf. Menneskerettighedsaktivisterne havde håbet på et moratorium, men nu sker der i stedet en udvidelse, hvilket betyder, at aktiv modstand mod Belarus’ indblanding i Ruslands krig i Ukraine kan give dødsstraf.

 

Lukashenkos støtter i parlamentet har retfærdiggjort den skærpede brug af dødsstraf: “Initiativet er, i betragtning af det betydelige antal personer, der aspirerer i at sabotere offentlige faciliteter, infrastruktur, transport, militær og energiforsyning, absolut hensigtsmæssigt.”

 

Sviatlana Tsikhanouskaya, der stillede op ved præsidentvalget som oppositionens hovedkandidat, og som nu lever i eksil i Litauen, og hvis mand har fået 18 års fængsel for samme “forbrydelse,”  tidligere kulturminister, diplomaten Pavel Latushko, samt NEXTA-sitet, der bruger Telegram – den regimekritiske oppositions foretrukne medie – står også på KGB’s liste. KGB har ikke kunnet fremlægge beviser for, at de pågældende vil begå terror. Anklagen for terror er et dække over, at det reelt drejer sig om politisk motiverede retssager.

 

Det ser imidlertid ikke ud til, at være et problem for myndighederne i Belarus. Som Lukanshenko sagde i september 2020 i forbindelse med de omfattende demonstrationer, der blev udløst af valgsvindel: “Vi lever ikke i tider, hvor der er tid til at tage sig af loven.”

 

Menneskerettighedsorganisationen Viasna rapporterer om 33.000 administrative tilbageholdelser og anholdelser, alene i 2020. Mange sager var baseret på vidneudsagn fra medlemmer af sikkerhedsstyrkerne, der i retten havde ansigtet dækket af elefanthuer, og uden at deres navne blev oplyst. “Vidnerne” lavede ofte faktuelle fejl i deres forklaringer.

 

En anden sag er mod bankmanden Viktor Babariko, der blev arresteret, da han stillede op til præsidentvalget i 2020, og nu er anklaget for ulovlige økonomiske aktiviteter. Hans advokat, der har forbud mod at fortælle, hvad anklagen går ud på, kalder processen retsstridig.

 

“Sådanne sager er nemme at forfalske,” siger demokratibevægelsen NAU. “Ser vi nærmere på KGB’s liste, da er tydeligt, at de, der står på listen, ikke har til hensigt, at sprænge nogen som helst i luften. Ingen af dem, har begået en eneste terroristisk handling. I starten handlede det udelukkende om at skræmme folk. Men med de lange straffe, som en række oppositionspolitikere er blevet idømt, er det nu blevet langt mere risikabelt, at sætte sig op mod Lukashenko.” I starten af maj i år sad der i Belarus’ fængsler 1.186 politiske fanger.

 

Knægtelsen af det frie ord

Myndighederne stormer avisredaktioner og journalisters hjem, fratager korrespondenter deres akkreditering, blokerer adgangen til internettet, ifølge Belarus-journalisternes sammenslutning. Den lokale afdeling af PEN er blevet forbudt af en domstol, og Lukashenko har åbent erklæret, at han vil “rense Belarus for NGO’ere, for de er banditter og fremmede agenter.” Har han lært det af Putin og Viktor Orban?

 

Forlaget Knyhauvka, der har specialiseret sig i at udgive bøger om Belarus’ historie, fik over 200 bøger beslaglagt, og forlæggeren blev sendt i fængsel i 10 dage. Også en ansat i boghandlen blev arresteret. For nylig suspenderede regimet aktiviteterne i flere uafhængige forlag. Razziaer i forlag og boghandler faldt sammen med et forbud mod salg af George Orwells 1984, der har længe har stået på bestsellerlisten. Statsejede boghandler fik besked på at fjerne bogen fra hylderne. Informationsministeriet benægter imidlertid, at der skulle være indført et forbud.

 

Lukashenko anser medierne og det frie ord for at være de største trusler mod hans præsidentembede, som han har siddet på siden 1994.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com