At USA standser støtten til Saudi-Arabiens krig i Yemen er en sejr for anti-krigsbevægelsen, men der er grund til at være på vagt.

af Lucy Nichols

Præsident Biden har erklæret, at han vil standse støtten til Saudi-Arabiens krig i Yemen, seks år efter, at krigen startede.

 

USA, Storbritannien og forskellige andre vestlige lande har forsynet Saudi-Arabien og dets allierede med våben siden længe før 2015, hvor den saudisk ledede koalition påbegyndte luftbombardementer af den yemenitiske by Sana’a. På trods af blodbadet, det skabte, er salget fra USA og Storbritannien kun steget markant siden da. De to lande har effektivt muliggjort ødelæggelsen af det, der allerede var Mellemøstens fattigste land.

 

Konflikten i Yemen har forårsaget verdens værste humanitære katastrofe, med sult, tørke, kolera, og Covid 19 pandemi, som har dræbt hundredtusinder og tvangsfordrevet millioner. Vestlig støtte til krigen har direkte ført til mange tusinde dødsfald, med britisk producerede bomber brugt mod bryllupper, begravelser og skolebusser.

 

Under Trump godkendte USA salg af våben for over 100 milliarder dollar til Saudi-Arabien og lovede for yderligere 530 milliarder dollar over en periode på 10 år. Trumps administration satte også Houthi-oprørerne på deres ”terrorliste”, hvilket dog er blevet ophævet under den nye administration, så hjælpeorganisationer igen kan levere livsnødvendige forsyninger til civilbefolkningen i Yemen.

 

Den nye præsidents beslutning om at standse våbensalg til Saudi-Arabien kommer som en del af den meget varslede ’nulstilling af udenrigspolitikken’. Præsidenten hævder, at ’moralsk lederskab’ nu skal prioriteres, og at han vil forpligte sig til at modtage flere af verdens flygtninge.

 

I en tale tidligere i starten af februar beskrev Biden krigens rædsler i Yemen og erklærede, at i hele hans præsidentperiode kommer diplomati i centrum for USA’s udenrigspolitik.

 

Men virkeligheden er, at Biden har et mangeårigt engagement for USA-imperialismen. Han stemte for USA’s invasion af Irak i 2003 og overvågede USA’s nedkastning af over 26.000 bomber i Mellemøsten og Nordafrika – alene i 2016.

 

Biden var vicepræsident under Obama med et stort udenrigspolitisk ansvar, da præsidenten i 2015 bakkede den saudisk ledede krig i Yemen op. Biden støtter også højlydt Israel og fordømmer stadig BDS-aktioner i USA. Den tale, hvor han erklærede en ny politik i Yemen, var domineret af aggressiv retorik overfor Rusland og Kina.

 

Kovendingen overfor den rædselsvækkende krig i Yemen er delvis et resultat af en ny justering af prioriteringerne i udenrigspolitikken. Biden ser ud til at ønske spændingen overfor Iran nedbragt – i det mindste på kort sigt. Det markerer nok også delvis en erkendelse af, at Saudi-koalitionen ikke har gjort fremskridt i krigen. Men det er også en reaktion på et folkeligt pres. Meningsmålinger i USA viser massiv modstand mod krigen, og i Kongressen har der endda været en afstemning imod den. Den verdensomspændende aktionsdag 25. januar var det første tegn på effektivt internationalt pres i sagen.

 

Selvom dette klart er en sejr for anti-krigsbevægelsen, er det samtidig langt fra at være nogen afslutning af krigen, og vi skal være på vagt. Bidens udtalelse om, at han støtter saudiernes ret til at forsvare sig militært, giver USA plads til at sno sig gevaldigt i sagen.

 

Bevægelsen må lægge stor vægt på opfølgning for at sikre gennemførelsen. Og den britiske regering har ikke reageret. Den er nu den primære vestlige støtte til krigen. Det gør det meget mere realistisk at tvinge et tilbagetog igennem i Storbritannien. En ægte tilbagetrækning af både USA og Storbritannien vil være et skud for boven for den saudiske krigsindsats.

 

Bevægelsen øger nu presset på de konservative for at stoppe støtte til krigen og for straks at stoppe alt våbensalg til Saudi-Arabien. Bidens udspil har skabt en chance for forandring. Bevægelsen skal gøre den til virkelighed.

 

7. februar 2021

 

Oversat fra Counterfire af Anne Haarløv

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com