Sent fredag aften den 26. februar erklærede militæret i Myanmar på det statslige tv de fleste af landets arbejderorganisationer ulovlige. De blev truet med arrestationer, hvis deres aktiviteter fortsatte, hvilket kun forøger behovet for hurtige solidaritetsaktiviteter.

af Kevin Lin

Fagforbundet CTUM demonstrerer mod militærkuppet 9. marts

 

LÆS OGSÅ: Fagbevægelsens Hovedorganisation (LO+FTF) Hovedstaden fordømmer militærets undertrykkelse, og dets angreb på faglige aktivister i Myanmar

Den 1. februar gennemførte militæret i Myanmar et kup og tog magten fra den valgte civile regering med et påskud om valgsvindel ved det nylige parlamentsvalg. Kupmagerne tilbageholdt ledende regeringsmedlemmer og aktivister, lukkede internettet og suspenderede al flytrafik. Dette markerer et mørkt og usikkert vendepunkt i landets skrøbelige eksperiment med delvis demokratisering gennem det sidste tiår.

 

Kuppet truer med at skrue udviklingen mod flere demokratiske rettigheder i Myanmar tilbage. En stærk arbejderbevægelse har været under opbygning gennem et årti gennem militante kampe af fabriksarbejdere, hvilket har forberedt dem til at spille en stærk rolle i den nuværende opstand. Med afsæt i det stadig større antal arbejdsnedlæggelser både i den offentlige og private sektor gennem de sidste tre uger, giver generalstrejken siden den 22. februar nu det største håb om at kunne modstå kuppet og opbygge en stærkere arbejderbevægelse fremover.

 

Arbejderoprør

Kort tid efter at kuppet blev erklæret, dukkede en massiv civil ulydighedsbevægelse op, med arbejdere og fagforeninger helt i front. I en af de tidligste mobiliseringer var sundhedsarbejdere fra over 110 hospitaler og sundhedsklinikker i 50 bydele over hele Myanmar blandt de første, der protesterede og gik i strejke to dage efter kuppet. På et regeringshospital gik 38 ud af 40 læger og 50 ud af 70 sygeplejersker med i strejken.

 

”Det er helt udelukket, at vi kan arbejde under et diktatur”, sagde Dr. Kyaw Zin, en kirurg, der ledte en af de første strejker. ”Jeg er ret sikker på, at vi kan vælte regimet. Vi vil aldrig gå i arbejde igen, før [Overgeneral Min Aung Hlaing, kuplederen] træder tilbage. Han har ingen ret til at beordre os i arbejde, fordi ingen har anerkendt ham som lederen”.

 

De faglige landsorganisationer begyndte hurtigt at mobilisere. Konføderationen af Fagforeninger i Myanmar (CTUM), den største faglige landsorganisation i Myanmar, opfordrede til den første generalstrejke den 8. februar. Trods trusler om arrestationer og voksende undertrykkelse fra regeringen, begyndte arbejdere inden for en bred vifte af sektorer, herunder skraldemænd, brandmænd, arbejdere i elektricitetsforsyningen, ansatte i private banker og tekstilarbejdere at organisere bølger af strejker, og mange deltog i gadedemonstrationer.

 

Lærerne begyndte snart at gå med i bevægelsen sammen med deres elever. Syv lærerforeninger, herunder Myanmars Lærerforening med 100.000 medlemmer, der både omfatter grundskoler, højere uddannelser samt klosterskoler, annoncerede arbejdsnedlæggelser.

 

Journalister har også nedlagt arbejdet. Som svar på kuppet og truslen mod mediefriheden, er medlemmer af Presserådet i Myanmar og mere end et dusin journalister på The Myanmar Times trådt tilbage.

 

Det er betydningsfuldt, at ansatte både i lokalregeringer og ministerierne for Handel, Elektricitet og Energi, Transport og Kommunikation samt Landbrug, Husdyr og Kunstvanding også har tilsluttet sig strejkerne, så de har efterladt mange ministerier øde gennem den seneste uge. De faglige aktioner ramte transportsektoren særligt hårdt. Ifølge en repræsentant for Myanmars Jernbaner (MR), er 99 procent af de ansatte gået i strejke, hvilket har medført, at al togtrafik ligger stille.

 

De strejkende arbejdere har været i stand til at lukke de militærkontrollerede virksomheder Myanmar Olie og Gas, Myanmar Nationale Flyselskab, miner, byggepladser, tekstilfabrikker og skoler, og har derved påført de militære herskere økonomiske omkostninger. Arbejderne fik opbakning fra forbrugere, der boykotter militærets omfattende forretningsmæssige interesser i føde- og drikkevarer, cigaretter, underholdningsindustrien, internetudbydere, banker, finansielle virksomheder, hospitaler, olieselskaber og grossist- og detailhandelsvirksomheder.

 

Militæret har svaret igen med undertrykkelse. Arbejdere og studenter er blevet arresteret for at deltage i fredelige protester, og militæret er begyndt at anvende dødelig vold – det har allerede dræbt tre.

 

Tekstilarbejdere banede vejen

Kampvilligheden i Myanmars arbejderklasse har været voksende gennem adskillige år. Da landet åbnede sig op for direkte udenlandske investeringer for snart et tiår siden, gik regeringen med til omfattende arbejdslovsreformer, lovliggjorde fagforeninger og fastsatte faglige rettigheder i Lov om Arbejdsorganisering fra 2011. Den indbyggede også mekanismer for mægling i arbejdskonflikter i sin Lov om Arbejdskonfliktmægling fra 2012.

 

Imidlertid har arbejdsaktivister i Myanmar kritiseret, at lovene tilsigter at kanalisere arbejderne ind i strukturer, der er langt mindre kraftfulde end deres militante, masseaktioner for at kræve virkelige forbedringer af de barske arbejdsforhold og den lave minimumsløn, der i øjeblikket ligger på 4.800 kyat (20,38 kr. per dag).

 

En bølge af militante strejker gik gennem tekstilbranchen i 2019 med krav om højere lønninger og mere sikre arbejdsforhold. Industrien med en værdi på 38 mia. kr., der har 700.000 især kvindelige arbejdere ansat, leverer globale mærkevarer såsom H&M, Zara, C&A m.fl.. Den stod for 30 procent af eksporten fra Myanmar det år – en fremgang på 7 procent fra 2011, da landets demokratiske reformer begyndte.

 

”Når en strejke sker, ser andre arbejdere, at strejken virker”, sagde Daw Moe Sandar Myint, en leder i Myanmars Føderation af Tekstilarbejdere og selv en tidligere tekstilarbejder, i beskrivelsen af strejkebølgen i tekstilbranchen. ”De kommer til at mærke smagen af strejke, og det er en god smag. Strejken giver dem også fagforeningen”.

 

Men Covid-pandemien var et tilbageslag for militante fagforeningskampe, den afbrød strejkebølgen og den voksende faglige organisering af branchen. Arbejdsgivere udnyttede pandemiens forstyrrelsen af forretningsgangen til at angribe fagforeningerne gennem at fyre deres medlemmer.

 

Fabriksarbejdernes krav om højere minimumsløn og mere sikre forhold blev ignoreret, og de blev udsat for nedsat løn eller forsinket udbetaling. Mange kæmpede igen trods de vanskeligere betingelser for at organisere sig. Arbejdere på en række fabrikker gik i strejke tidligt under pandemien for at sikre sig deres ubetalte lønninger eller kompensation for deres afskedigelser.

 

For eksempel fyrede tekstilfabrikken Myanmar Mode i marts 2020 permanent alle 520 fagforeningsmedlemmer og tilbageholdt deres lønninger, med henvisning til Covid, medens den beholdt sine 700 ikke-fagligt organiserede arbejdere. Fagforeningen organiserede protester og var i stand til at sikre de tilbageholdte lønninger for de afskedigede arbejdere.

 

Trods tilbageslagene under pandemien følte mange tekstilarbejdere, at de havde fået nok og var parate til at slås, da militæret i Myanmar rykkede ud for at underminere demokratiet. ”Arbejdere var allerede vrede, de var allerede aktiverede”, sagde Daw Moe Sandar Myint, som havde været i frontlinjen i bevægelsen mod kuppet. ”En velkendt følelse af lidelse var vendt tilbage, og de kunne ikke forblive tavse”. Denne vrede skubbede hende og mange andre til at lede fabriksarbejdere ind i bevægelsen.

 

Tekstilarbejdere var blandt de første til at opfordre til gadeprotester og mobilisere på gaderne trods kupledernes alvorlige advarsler. Dette hjalp til forstærke selvtilliden i den civile ulydighedskampagne. Som Andrew Tillett-Saks understreger, ”Synet af industriarbejdere, hovedsageligt unge kvindelige tekstilarbejdere, synes at have inspireret den brede offentlighed dybt, at have nedbrudt noget af frygten, og katalyseret de massive protester og den generalstrejke, som vi nu ser”.

 

”Arbejdere og fagforeninger er rygraden i bevægelsen i Yangon [den største by i landet, tidligere hovedstad, også kendt som Rangoon]”, istemmer Thet Swe Win arbejder- og menneskerettighedsaktivist. ”Fordi der er mange tusinde arbejdere fra fabrikkerne, får deres forsamlinger i gaderne stor opmærksomhed fra folket.”

 

“De løber en stor risiko ved at indgå i denne form for aktion”, sagde hun. ”Mange af arbejdernes ledere er tidligere blevet fyrede. De er blevet undertrykt af regeringen og fabriksejerne. De er meget sårbare, men de er meget dedikerede”.

 

På grund af sin rolle i at mobilisere og lede tekstilarbejderne i den civile ulydighedskampagne, blev Daw Moe Sandar Myints hjem udsat for en ransagning den 6. februar. Hun var i stand til at undgå at blive arresteret og fortsætter mirakuløst med at lede protesterne om dagen. Men om natten er hun er nødt til at skjule sig for myndighederne, der er på udkig efter hende.

 

Den organiserede deltagelse af arbejdere og deres fagforeninger både i den offentlige og private sektor er en af de mest afgørende faktorer, der skubber bevægelsen af civil ulydighed frem og afgør Myanmars fremtid.

 

Tillett-Saks gjorde opmærksom på, at den civile ulydighedskampagne hovedsageligt har været anført af regeringsansatte og tekstilarbejdere i den private sektor. Han tror, at de er den sidste forsvarslinje mod militærdiktaturet. Den senere generalstrejke siden den 22. februar har set deltagelse af arbejdere fra et bredere spektrum af samfundet i Myanmar. Udfordringen består i yderligere at udbygge arbejdernes kampvilje og forøge strejkedeltagelsen blandt flere i den private sektor og de ikke-organiserede arbejdere.

 

Hvorfor international solidaritet betyder noget

Stillet overfor voksende undertrykkelse fra militæret – herunder udstedelsen af arrestordrer på otte CTUM-ledere tidligere denne uge – er internationalt pres mere påtrængende end nogensinde for at beskytte de demokratiske rettigheder for arbejdere og deres fagforeninger.

 

”International solidaritet betyder meget for os”, sagde Thet Swe Win. ”Det hjælper os til at føle, at vi ikke er alene, og at vide, at der er folk derude, som støtter vores frihed”.

 

Arbejder- og menneskerettighedsgrupper har organiseret protester uden for Myanmars ambassader og udsendt solidaritetsudtalelser, der fordømmer kuppet i Thailand, Japan, Hong Kong, Taiwan, Cambodja og Filippinerne samt andre steder.

 

Strejkekasser

Arbejdere og fagforeninger kan yde bidrag til en strejkekasse, der er blevet oprettet for at støtte Myanmars fagforeninger. Nu er øjeblikket kommet til at give det direkte pres, som er nødvendigt for at få militæret til give efter.

 

Det er ikke svært at forstå, hvorfor bevægelsen har fundet genklang og udløst en sådan opvisning af støtte i regionen. Protester i andre lande udtrykker solidaritet, fordi de er udsat for de samme udfordringer med udemokratiske regimer og  undertrykkelse af fagligt aktive og borgerrettighedsgrupper. Steder som Hong Kong og Thailand har for nyligt set deres egne masse demokratiske protestbevægelser.

 

Kamz Deligente fra Centeret for Fagforenings- og Menneskerettigheder i Filippinerne, som har ført kampagne mod voldelige angreb på fagforeningsfolk i landet, sagde: ”Det filippinske folk kan også identificere sig med Myanmars kamp, da vores nuværende regering, specielt den udøvende del, er domineret af pensionerede militærfolk og i praksis kører landet under en militærretstilstand. Dette har i høj grad ført til intensiverede angreb på aktivister og kritikere af Duterte og hans regering.”

 

Fremmedarbejdere

Mange lande i regionen er også forbundne gennem emigrantarbejdere fra Myanmar, som arbejder i fabrikker, byggepladser, fiskeri og andre sektorer. I Thailand protesterede nogle dusin af de skønsmæssigt 3-4 millioner emigrantarbejdere fra Myanmar foran Myanmars ambassade i dagene umiddelbart efter kuppet. I Japan har hundredvis af arbejdere også gennemført protester udenfor FN´s kontor.

 

I Taiwan deltog omkring 400 emigranter fra Myanmar i et protestmøde mod militærkuppet i New Taipei City, hvor mange af dem bor. Lennon Ying-Dah Wong fra Tjen Folket Foreningen, som arbejder med emigrantarbejdere, advarede: ”Et diktatur, hvor en berygtet junta hersker, kan gå ind for en politik om at klemme indtægter ud af dets borgere, der er tvunget til at rejse ud af landet for at arbejde, og samtidigt totalt se bort fra disses rettigheder. Hvis dette sker, truer det rettighederne og velfærden ikke kun for burmesiske emigrantarbejdere, men også alle andre emigrantarbejdere såvel som taiwanesiske arbejdere”.

 

Sæt mærkevarerne under pres

Føderationen af Industriarbejdere i Myanmar, landet største fagforening for ansatte i tekstilindustrien, har opfordret fagforeninger over hele verden til at lægge pres på mærkevarefirmaer, som får produceret i Myanmar, til at fordømme kuppet og kappe forbindelserne til virksomheder, som tjener militærets interesser (se listen herunder). Den har også krævet, at arbejdere ikke bliver fyret for at deltage i protester.

 

Ti internationale fagforeninger, der repræsenterer 200 millioner arbejdere, har opfordret fagforeninger over hele verden til at skrue op for presset på regeringer og firmaer for at svække de kommercielle interesser hos militæret i Myanmar.

 

For fagforeninger og almindelige arbejdere i USA og andre steder indebærer det at opbygge en konkret solidaritet med arbejderne i Myanmar, at aktivt reagere på sådanne opfordringer gennem at udsende udtalelser, der fordømmer kuppet, presse firmaer, som handler med Myanmar til at gøre tilsvarende, og at opfordre arbejdsgivere til at kappe alle forbindelser i deres fødekæder til militærets forretningsinteresser.

 

Arbejdere i Myanmar har vist, at direkte aktioner er magtfulde, og at de virker. Uanset om det sker ved at organisere og deltage i militante strejker på deres arbejdspladser, eller ved at forlade deres arbejde og deltage i gadedemonstrationer, så kæmper de for at forsvare deres demokratiske rettigheder og vinde et bedre liv for arbejdere i landet og rundt om i verden. De har brug for – og fortjener – vores støtte.

 

Liste over mærker, der har forretningsinteresser i Myanmar:

  • Adidas (Tyskland)
  • Aldi Nord (Tyskland)
  • Benetton (Italien)
  • Bestseller (Danmark)
  • C&A (Holland/ Tyskland)
  • Calvin Klein (USA)
  • Columbia Sportswear (USA
  • Cotton On Group (Australien)
  • David’s Bridal (USA)
  • Eddie Bauer (USA)
  • Fruit of the Loom (USA)
  • Gap (USA)
  • H&M (Sverige)
  • Hunkemoller (Italien)
  • Inditex (Spanien)
  • Itochu (Japan)
  • JCPenney (USA)
  • Justin Alexander (USA)
  • Kappahl (Sverige)
  • Le Coq Sportif (Frankrig)
  • Lidl (Tyskland)
  • Lindex (Sverige)
  • Mango (Spanien)
  • Marks & Spencer (U.K.)
  • Matalan (U.K.)
  • Mizuno (Japan)
  • Muji (Japan)
  • New Look (U.K.)
  • Next (U.K.)
  • OVS (Italien)
  • Primark (U.K.)
  • Sportira 1998 (Canada)
  • Tally Weijl (Schweiz)
  • Tchibo (Tyskland)
  • Tesco (U.K.)
  • VF (North Face) (USA)
  • Wilson Sporting Goods (USA)

 

26. februar 2021. Oversat fra Labor Notes af Peter Kragelund. En lang række kildehenvisninger er ikke medtaget.

 

Strejkekasse

Fagforeninger og enkeltpersoner kan bidrage til en strejkestøttefond, som er blevet oprettet til støtte for fagforeningerne i Myanmar. Det er nu, der er brug for at lægge et direkte pres på militæret med krav om at træde tilbage. Bidrag kan gives via denne indsamlingskonto.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com