Infrastrukturforliget

Da infrastrukturforliget blev indgået den 28. juni 2021, blev det lanceret som en bred aftale mellem regeringen, blå blok og regeringens støttepartier, herunder Enhedslisten. Forliget består af tre dele: “Fremtidens veje”, “En styrket kollektiv transport” og “Styrket indsats for flere cyklister”. Tager man luppen frem og nærlæser aftalen, ser man dog, at Enhedslisten og Alternativet ikke er med i aftalens mest omfattende del om “Fremtidens veje”.

Fremtidens veje og den skjulte klimabelastning

Delaftalen “Fremtidens veje” omfatter 65 milliarder til motorveje og broer. Det lyder unægtelig helt sort, når man tænker på, at vi befinder os i en klimakrise. Men bare rolig, transportminister Benny Engelbrecht kunne fortælle, at aftalen var klimaneutral. Man kan indvende, at man skal være temmelig naiv, hvis man tror på, at en aftale om massiv udbygning af vejnettet, kan være neutral. Det viste sig da også, at det kreative regnskab kun viste nul, fordi klimabelastningen fra anlægsarbejderne ikke var regnet med. Angiveligt fordi sådanne beregninger ikke fandtes – hvilket nu har vist sig at være usandt.  Resultatet blev, at flere partier, herunder Enhedslisten, udtalte, at de følte sig ført bag lyset. Benny Engelbrecht hævdede, at intet var skjult, fordi klimabelastningen fra anlægsarbejderne indgik i regeringens almindelige fremskrivninger af anlægsarbejder. Men den gik ikke, Benny Engelbrecht måtte trække sig for at undgå et mistillidsvotum.

Ministerafgang – nytter det?

Er det så en sejr for klimaet og Enhedslisten, at Benny Engelbrecht måtte gå? Det er naturligvis en sejr i det parlamentariske spil at vælte en minister, der tilbageholder vigtig information. Men hovedproblemet var jo ikke, at Benny Engelbrecht var minister, men at der blev indgået en infrastrukturaftale, som er kulsort. Så den logiske konsekvens må være, at eftersom aftalen blev indgået på et falsk grundlag, skal den som minimum åbnes og genforhandles. Helst helt skrottes. En ministerafgang løser intet i sig selv, når der blot kommer en ny minister, der fører den samme politik.

Hvad med fortielserne omkring plugin-hybridbiler?

Den 4. december 2020 indgik regeringen en aftale med dens “støttepartier”, herunder Enhedslisten, den såkaldte aftale om grøn omstilling af vejtransporten. I aftalen var det et mål, at der skulle være 1 million “grønne” biler i 2030 – et mål, der skulle opnås ved skatterabatter. Målet var altså ikke, at der skulle være færre biler, men at der skulle være flere biler – heraf endda et næsten uændret antal biler på fossile brændstoffer! De fleste af de “grønne” biler skulle være rene el-biler, mens resten skulle udgøres af såkaldte plugin-hybridbiler – biler, der både har el-motor og konventionel motor til fossilt brændstof. Disse plugin-hybridbiler blev omtalt som “grønne lavemissions-biler”.

En dundrende succes

Skatterabatten på plugin-hybridbiler har været en dundrende succes. Allerede i midt i januar 2022 var målet om antal plugin-hybridbiler i 2030 nået. Der er i gennemsnit givet 108.700 kr. i afgiftsrabat til hver solgt plugin-hybridbil, og der er i alt givet over 4,2 milliarder i tilskud.

Det har sidenhen vist sig, at plugin-hybridbilerne slet ikke er grønne som påstået, men at de reelt er sorte. Det viste udenlandske undersøgelser, men skatteminister Morten Bødskov hævdede, at dem kunne man ikke overføre til danske forhold. Sidenhen udførte Vejdirektoratet en undersøgelse baseret på det faktiske brændstofforbrug målt i danske plugin-hybridbiler. Men skatteministeren hævdede forsat, at der ikke var tilstrækkelig viden på området.

Fortielsen

Det har nu vist sig, at skatteministeren allerede før aftalens indgåelse vidste, at plugin-hybridbiler ikke er grønne. Men han undlod at fortælle om det. Man skulle mene, at det giver samme grundlag for mistillid til Morten Bødskov, som der var til Benny Engelbrecht. Imidlertid har statsministeren i mellemtiden flyttet Morten Bødskov fra posten som skatteminister. Et behændigt træk i det parlamentariske spil. Men også her er det ikke det væsentligste, hvem der er minister, men hvilken politik der føres. Igen må den logiske konsekvens være, at eftersom aftalen blev indgået på et falsk grundlag, skal den som minimum åbnes og genforhandles. Formentlig forhandles der også i skrivende stund om at fjerne afgiftsfriheden for plugin-hybridbiler – efter at staten allerede har brugt over 4 mia. kr. på tilskud til dette totale fejlskud.

Til kamp for en helt anden trafikpolitik!

Men det er slet, slet ikke nok at fjerne en minister og fjerne den allermest iøjnespringende idioti (hybrid-støtten) i trafikaftalerne. Disse aftaler er som helhed – målt i forhold til ambitionen om at holde temperaturstigningerne på 1,5 grader og bremse klimakatastrofen – rent ud sagt kulsorte.

Klimabevægelser har allerede gang på gang fremsat langt mere vidtgående krav! Og ministerløgnene bør bruges som en god anledning til at skrotte hele molevitten og starte forfra med et helt andet ambitionsniveau på transportområdet. F.eks. (med inspiration fra Enhedslistens grønne delprogram):

–        Stop for motorvejsbyggerier og lufthavnsudvidelser! De CO2-krævende anlægsarbejder skal prioriteres til udvikling af god kollektiv transport drevet af vedvarende energi.

–        Stop for salg af nye fossildrevne personbiler senest fra 2025!

–        Kollektiv trafik, cykler og fodgængere have markant bedre forhold – på bekostning af bilerne. Resterende bilisme skal være el- og brint-drevet og så vidt muligt baseret på delebiler.

–        Der skal satses stort på bæredygtig og billig kollektiv trafik med høj komfort, korte ventetider og hurtige forbindelser. Og i takt med de alternative muligheder skal de klima- og miljøbelastende transportformer, såsom biler og fly, pålægges afgifter – f.eks. ved en fleksibel roadpricing og progressive flyafgifter.

–        Varetransport i lastbiler og fly skal vha. afgifter også begrænses kraftigt. Transporten skal i det hele taget begrænses, hvor det er muligt – og den nødvendige transport skal i langt højere grad foregå med skib og (eldrevne) tog.

–        Kollektiv trafik og godsbaner skal være en offentlig serviceydelse og være offentligt ejet og styret med aktiv deltagelse af brugerne og de ansatte. Derigennem kan vi sikre de bedste forhold for klimaet og miljøet, passagererne og de ansatte.

Der er lige nu en god anledning til at skrotte de nuværende aftaler – der svinger mellem det håbløst uambitiøse og det kulsorte – og tage kampen for en klimarigtig trafikpolitik. Lad os gribe den mulighed.

Enhedslisten og forhåbentlig de andre støttepartier kan og skal kræve dette af regeringen. Men hvis det skal blive til noget, der for alvor rykker i den rigtige retning, er det vigtigste, at  klimabevægelsen kommer på gaden for dette. Foråret er på vej – håbet er lysegrønt – og lige nu tegner trafikpolitikken kulsort!

SAP’s Forretningsudvalg, den 23. februar 2022