McDonald's-strejken i Storbritannien vil denne gang sprede til  flere restauranter i de kommende måneder, efter at 2 restauranter i London og Cambridge gik i spidsen.

af Leif Mikkelsen

Strejken var den første, siden Mc Donalds åbnede i 70’erne. Mapper med klager fra de ansatte hober sig op hos fagforeninger. Klagerne omfatter bl.a., at kæden ikke stiller sikkerhedsudstyr til rådighed ved arbejdet med grill, og dårlig sagsbehandling af sager om seksuelle krænkelser.

 

Restauranter i Nordøst- og Nordvest-England, Yorkshire, Skotland og Wales  forventes at gå i strejke. Formålet er en stærk faglig organisering i hele kæden.

 

Fast food-kæden har været en af de flittigste brugere af ansættelseskontrakter uden angivelse af beskæftigelsesgrad, til trods for McDonald’s løfte om at tilbyde medarbejdere egentlige ansættelsesbreve med fast timetal.

 

Medarbejdere på ledelsesniveau har også udtrykt bekymring omkring sikkerhedsforholdene ved anvendelse af grill og forekomsten af brandsår.

 

Tom Holliday, en 25-årig tillidsrepræsentant fra en restaurant i Cambridge siger, at kollegerne er blevet mere opmærksomme på faglige spørgsmål. Det samme er kunderne.

 

”Tingene er kommet ind i et gænge. Vi har jævnligt møder, hvor vi drøfter emner på arbejdspladsen, og hvordan vi kan vinde små sejre. Sikkerhedsspørgsmålene blev straks løst, da vi gik i arbejde igen.”

 

Lige nu drøftes, hvordan ledelsen kan bakke medarbejderne op i forhold til ubehøvlede kunder. Det har hidtil været den enkelte medarbejders problem.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com