Dette års internationale socialistiske ungdomslejr foregik i Grækenland og blev besøgt af en talstærk dansk delegation. Se fotos og læs rapporten fra Andreas, som deltog i lejren for første gang.

af Andreas Stenberg

24 unge danske socialister brugte den sidste uge af sommerferien på lejren med det det mundrette navn ”internationale socialisters ungdoms lejr” eller bare ”ISUL”. Lejren blev afholdt i Grækenland den sidste uge i juli med deltagere fra mange lande.

Lejren var en succes – både politisk og personligt. Et af de politiske emner, som virkede til at vække genklang blandt deltagerne, var internationalismen.

Gennem dagenes ”interdelegationsmøder”, møder med folk fra andre lande, fik internationalismen et helt konkret ansigt, og deltagerne fik en chance for at få førstehåndsberetninger om andre landes politiske situation.

Den danske delegation tog dette op med en iver, som sjældent ses fra vores blege folkefærd, vi diskuterede os igennem Filippinernes ustabile situation, vi overraskede de teoretiske franskmænd med beretninger om vores fagforeninger, og ukrainerne fik en dosis Christiania.

Den kvindelige halvdel af lejren, som stod for ”kvindeområdet” og kvindefesten, kunne uden tvivl have lukket munden på selv den hårdeste machofyr.

På kvindedagen, en temadag om feminisme, havde kvinderne arrangeret en ”in your face” aktion. Aktionen gik ud på, at et socialt tabu for kvinder blev angrebet ved at kvinderne vedkendte sig et tabu og skrev det på et skilt, som kvinder klistrede på deres ryg. Resultatet var utrolig vellykket og efterlod op til flere mandlige deltagere med kæben hængende kort over jorden.

Essensen af LGBT-dagen (LGBT = lesbiske, bøsser, bi- og transseksuelle) kunne opsummeres, måske en anelse kortfattet, med Shakespears ord ”at være, eller ikke at være – det er spørgsmålet”. Det var altså en dag, hvor man kunne tage et par ”queer” briller på og undersøge de etablerede normer og stille spørgsmålstegn til det, frem for altid at blive stillet overfor det fremmede.

Det virkede som noget, der i den grad fik tankerne til at tumle rundt i de unges hoveder.

På det rent personlige plan er det, at være sammen med lejrens over 450 revolutionære deltagere, utrolig givende. Om end diskussionen falder på pølseretter med svenskere, mafiaen med italienerne eller klimakrisen med grækerne, så lærer man fra hinandens kampe og ser nogle klare sammenhænge.
Man lærer, at ungdommen næsten altid vil være de første til at tage kamphandsken på, fordi det er ungdommen, der må rydde ud i møget, der er blevet efterladt til dem.

Så længe ungdommen føler dette, så længe vil ISUL være en nødvendighed.

Fotos fra lejren kan ses på Facebook

eller på Picasa (fra spanske deltagere)

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com