En af de kommuner, som er hårdest ramt er Egedal, hvor over 100 lærere, svarende til ca. 20 pct., har søgt andet arbejde. Egedal ligger nordvest for København, og er en sammenlægning af de tidligere kommuner Stenløse, Ølstykke og Ledøje-Smørum.
Årsagen til, at netop Egedal rammes hårdt, er en kombination af flere ting. Først og fremmest har politikerne nægtet at lave nogen form for lokalaftale om arbejdstiden, hvilket betyder, at der er en tilstedeværelsespligt på 39,8 timer om ugen. Mange lærere har lang transporttid, hvilket gør den manglende fleksibilitet til en væsentlig forringelse. Dertil kommer, at man har besluttet at indføre en hel ny skolestruktur, hvilket yderligere har forsinket processen med at indføre skolereformen og få alt på plads til årets skolestart. Yderligere har forholdet mellem de lokale politikere og lærerne gennem flere år været mere end køligt med en høj grad af mistillid mellem parterne. Endelig er der en væsentlig faktor i, at kommunen ligger i et meget tæt befolket område, hvilket betyder rigtigt mange muligheder for at søge arbejde på andre skoler i kommuner, som enten har lavet kommunalaftaler eller i det mindste har mindre rigid styring af arbejdstiden.
Ingen lydhørhed
Fra kommunens side har håndteringen af situationen været meget besynderlig. Skolechef Egon Agerlin meldte op til sommerferien ud, at den store bølge af opsigelser var at betragte som helt normal. Dette budskab blev via brev sendt til både forældre og medarbejdere, hvilket lidt tragikomisk hurtigt gjorde, at han blev omtalt som "Komiske Egon".
Heller ikke fra politisk side har der været den store lydhørhed. Borgmester Villy Eliasen (V) udtalte for nyligt til Lokalavisen følgende: "Jeg kan godt forstå, at det er en vældig stor omvæltning, som lærerne skal igennem, men hvis man ønsker, at det her skal lykkes, så må man trække med, så godt man kan under de givne rammer, for de rammer bliver ikke ændret."
At der er forskel på rammerne illustreres på fantastisk vis af, at mens lærerne i månedsvis efter skoleårets start ikke havde fået indrettet de lovpligtige arbejdspladser, så har borgmesteren netop fået bygget et helt nyt moderne rådhus til 330 mio. kr. De givne rammer er altså ganske forskellige afhængig af, om man arbejder centralt på rådhuset eller på en af de lokale skoler. De eneste, der lokalt har forsøgt at rejse behovet for en lokalaftale, er de Radikale. Det er selvfølgelig udmærket, men det klinger bare ekstremt hult, da de intet sagde eller gjorde under hele lærerlockouten, der jo som bekendt var murbrækkeren i forhold til at smadre de kollektive arbejdstidsaftaler, hvor de som parti tilmed sad i regering. Der mangler fuldstændigt et troværdigt alternativ i byrådet, hvor Enhedslisten desværre ikke er repræsenteret, da man ikke opstillede til kommunalvalget.
Desværre ser fremtiden ikke for lys ud. Der er intet der tyder på, at opsigelserne umiddelbart stopper. Med et stigende sygefravær stiger presset på alle kollegaer. Forudsigelserne om, at alle skulle læse 3 lektioner mere med den nye reform, ser bestemt ikke ud til at gælde alle steder.
Mange lærere kan melde om betydeligt større arbejdspres, fordi alle øvrige funktioner ved siden af den direkte klasseundervisning ikke længere udregnes med et timetal. Der er altså åbnet for et nærmest bundløst hul af arbejdsopgaver. Mange er tyndslidte og når de travle perioder rammer, fx terminsprøver, elevplaner eller afgangsprøver, ja så kan læsset vælte. Yderligere planlægger mange ældre lærere at fremrykke deres efterløn, og flere er sikkert aktivt jobsøgende og mangler bare en åbning, så er de smuttet.
Lyspunkter
Men der er heldigvis lyspunkter. De negative konsekvenser er nu så åbenlyse, at forældrene ikke længere hopper på politikernes og forvaltningens skønmaleri. Dette har indtil videre medført adskillige læserbreve, der kan bevidne om forringede forhold for elevernes undervisning. Yderligere har en artikel i Lokalavisen sat fokus på de lærere, som har forladt kommunen, og gengivet deres historier. Her berettes om et arbejdspres, hvor folk ikke længere kunne stå inde for kvaliteten af arbejdet, en faglig stolthed. Om udsatte børn, hvis faglige og sociale behov ikke kunne dækkes ordentligt. Disse historier svarer fuldstændigt til det billede, som forældrene oplever. Samtidig har den første skoleleder nu meldt ud i pressen, at de naturligvis er ganske pressede, selvom man forsøger at løfte opgaven så godt som muligt.
Der er behov for, at utilfredsheden manifesterer sig til et pres mod politikerne. Forældre, lærere og elever har en fælles interesse i at få skabt ordentlige vilkår for undervisningen. Det kræver en regulær arbejdstidsaftale, som sætter nogle fornuftige rammer. Situationen i Egedal er ikke unik. Men den er et glimrende eksempel på, at der nu er en meget stor forskel på de kommuner, som har en lokalaftale, og dem som ikke har. Illusionen om en fælles folkeskole er for alvor brudt.
OK15
Til foråret starter forhandlingerne om OK15, og den forkætrede Lov 409 udløber. Der er altså lagt op til et hedt forår. Resultaterne bliver meget afgørende for, hvordan den kommende folkeskole skal udvikle sig. Og Enhedslisten bliver en nøglespiller i udfaldet. Hvis aktive folk kan sætte en dagsorden på lærerværelserne, i fagbevægelsen, i skolebestyrelserne og i de byråd, vi nu er repræsenteret i, ja så vil det potentielt kunne rykke tingene i en lang mere progressiv retning.
Men det er allerede nu koordineringen skal finde sted. Lockouten afslørede, hvor svagt vi står på dette punkt, men spillet har ændret sig. Enhedslisten kan spille en stor rolle her. Vi har nu endnu bedre meningsmålinger, flere medlemmer samt gode platforme i mange byråd.