En torsdag for en måneds tid siden tog Borgerepræsentationen på et og samme møde en række beslutninger, der vil trække byen markant væk fra at leve op til klimadagsordenen og skabe et miljø, hvor mennesker og andre skabninger kan leve og trives.

af SAPs Forretningsudvalg

Foto: Aktion på Lærkesletten 25. februar 2021

 

Samlet set blev der besluttet planer om de mest markante ændringer af Københavns geografi, siden projekt ”Søringen” (1960’ernes plan om en 6-sporet motorvej langs Søerne!) led en krank skæbne.

 

Kulsort kinder-æg
Det var et kulsort kinder-æg som indeholdt:
– At bygge på den affredede del af Amager Fælled.
– At sige god for etableringen af en kunstig ø ud for Refshaleøen med tilhørende tilkørselsveje og metro.
– Og som konsekvens heraf etableringen af en havnetunnel fra Østerbro over Lynetteholmen med slutpunkt på Amager.

 

Normalt, når sådanne afgørende beslutninger tages, er Rådhuspladsen fyldt med demonstranter. Men denne dag var andre metoder pga. Corona-nedlukningen taget i anvendelse.  Amager Fælleds Venner havde lavet en kæmpeskærm, hvor borgere kunne vise deres støtte til modstanden.  Stop Lynetteholm,  Amager mod Overflødige Havnetunneller og  Bevar Magretheholms Havn har taget andre midler i brug, f.eks.  underskriftsindsamlinger, videoer og sociale medier.

 

Modstanden mod de tre projekter har været tiltagende, så med udsigten til kommunal- og regionsvalg i november var det væsentligt for projektets tilhængere at få Borgerepræsentations stempel i hus i god tid.

 

Mens den borgerlige presse og partierne vender det døve øre til, strømmer det ind med saglige indlæg mod planerne, og 13.000 har allerede skrevet under på forslaget om en folkeafstemning om byggeplanerne på Amager Fælled og Stejlepladsen, og i disse dage starter de første aktioner på byggepladsen.  Men i stedet for at lytte til protesterne, har projektets politiske støtter – alle partier undtagen Enhedslisten, Alternativet og De Frie Grønne – foreløbig forsøgt at sætte et kulsort punktum.

 

Alle, der ønsker en bæredygtig udvikling, står tilbage med en rigtig dårlig smag i munden. Nogle også med en betydelig rådvildhed, andre med bitterhed.

 

Opgør med By&Havn-mareridtet
Der må en anden udviklingsretning for Hovedstaden på bordet. I centrum for den markedsdrevne, usolidariske retning, hovedstaden har taget, står konstruktionen By&Havn. Den blev oprettet til at finansiere metro-projekterne. En perlerække af grunde blev overdraget til By&Havn, som et udviklingsselskab, der skulle byggemodne og sælge dem dyrest muligt til erhverv og boligbyggeri.

 

I takt med at By&Havn’s gæld er steget, er behovet for indtægter steget. Det indebærer, at grundene skal være dyre, at husene skal stå tættere, og husene skal være højere. – Uden at det af den grund er blevet muliggjort, at almindelige lønmodtagere har råd til at bo i dem. Ikke desto mindre er store dele af nybyggeriet højst sandsynligt fremtidens slum, når borgerne helt naturligvis vil foretrække plads, lys, luft og grønt.

 

By&Havn har med andre ord været en væsentlig faktor i både en katastrofal byudvikling og de stigende boligpriser. Derfor må selskabets gæld overtages af staten og selskabet nedlægges. Store offentlige investeringer er en statsopgave og skal ikke ødelægge Hovedstadsområdets udvikling.

 

Det kan åbne op for billigere boligbyggeri, men også en udviklingsmodel for Hovedstadsregionen, hvor byggeri og udvikling kan ske i hele regionen, uanset kommunegrænser, og hvor offentlig transport allerede er udbygget, og grundene ikke skal etableres kunstigt gennem opfyldning af Øresund.

 

Politisk nybrud sikres kun af bevægelser
Hvis vi kigger uden for vores egen andedam, så kan vi se, at progressive borgmestre og byråd har været et almindeligt fænomen i en række af Europas metropoler – fra Madrid, Paris og Marseille til Barcelona.

 

De er alle blevet bragt til magten på bølger af modstand mod nyliberale reformer, racisme og bygge- og trafikplaner, der ikke var bæredygtige, men øgede priserne på boliger og ikke gav levende skabninger rum til at leve og trives i.

 

Det er sådan et politisk nybrud, vi må sætte på dagsordenen I København. Et nybrud, der ikke kan opnås ved bare at sikre flere røde og grønne på Københavns Rådhus, selvom det er er herlig oplevelse. Skal den herlige oplevelse vare ved efter valgdagen, så skal den bæres ind af folkelige bevægelser, der kan holde Borgerepræsentationen fast på en solidarisk og bæredygtig dagsorden.

 

Derfor er det ikke nok at køre en valgkamp med temaet ”stem på os”. Der skal også bruges kræfter, fantasi og organisatoriske muskler på at styrke de afgørende bevægelser – så som bevægelser for at:
– Bekæmpe den umenneskelige og uværdige beskæftigelsespolitik
– Fjerne grundlaget for det prekære arbejdsmarked
– Bevare Amager Fælled og Stejlepladsen
– Stoppe hele Lynetteholm planen, inkl. Havnetunnelen
– Boykotte ghettopakken og sætte statsracisterne på porten.

 

Heldigvis har begge Enhedslistens nye frontfigurer, Line Barfod og Mai Villadsen, slået den rigtige tone an – ved markante meldinger om nødvendigheden af at støtte og styrke kampen omkring Amager Fælled. Det er netop den folkelige mobilisering, der kan sikre et nybrud – ikke de mange valgløfter, der alt for ofte viser sig ligeså holdbare som sæbebobler.

 

Alle gode kræfter må mobiliseres – uanset politisk ståsted – for at stoppe det kulsorte kinder-æg.

 

SAP’s Forretningsudvalg, den 25. februar 2021

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com