Illustration: Svend Vestergaard Jensen

Lovforslaget blev præsenteret som en “undtagelseslov” under en særlig status, der kun tillader vedtagelse med et flertal af de afgivne stemmer – og ikke et flertal af alle medlemmer af [det israelske parlament] Knesset – hvilket er grunden til, at fraværende og undlader-stemmer ikke blev talt med. Forslaget skal gennem yderligere to behandlinger, før det træder i kraft.

Loven gælder for personer, der dømmes for handlinger, der førte til israeleres død, hvis handlingerne var motiveret af “racisme eller fjendtlighed mod offentligheden” og er “begået med det formål at skade staten Israel eller det jødiske folks genfødsel”. Den gælder således udelukkende for palæstinensere. Den blev introduceret af Knesset-medlem Limor Son Har-Melech fra det ultranationalistiske parti Jødisk Magt, der har en stærk base blandt israelske bosættere på den besatte Vestbred, hvor Har-Melech selv bor.

Partiet ledes af Itamar Ben-Gvir, en central allieret for premierminister Benjamin Netanyahus regeringskoalition. Dødsstraf for palæstinensiske fanger har været et af Ben-Gvirs vigtigste politiske krav, og han har de seneste år stået bag initiativer, der har forringet forholdene for tilbageholdte palæstinensiske fanger.

Israel har dødsstraf i sin lovgivning, men den er kun blevet vurderet anvendelig i sjældne tilfælde af alvorlige forbrydelser, som for eksempel folkedrab, hvor den i 1962 blev anvendt mod den tidligere naziofficer Adolf Eichmann. Den nye lov introducerer tre nye bestemmelser, der indikerer intentionen om at bruge dødsstraf overfor palæstinensere.

For det første muliggør lovforslagets formulering dødsstraf for personer, dømt for at dræbe israelere af “nationalistiske eller racistiske” grunde. Dette begrænser dens anvendelse til ikke-israelere og anvender eufemismen “nationalistiske” forbrydelser, som almindeligvis bruges til at beskrive palæstinensiske angreb mod israelere. For det andet giver den – da det gælder for palæstinensere i besatte områder – de israelske militærdomstole, som er dem, der udsteder straffe mod palæstinensere under besættelse, beføjelse til at henrette palæstinensere. For det tredje tillader den, at dødsdommen afsiges med et simpelt flertal af dommere og ikke ved konsensus.

Ydermere presser Ben-Gvir fortsat på for at lempe lovens anvendelse, så den bemyndiger israelske styrker til at henrette palæstinensere i felten. Flere partier er modstandere af loven, blandt andet Yair Lapids oppositionsparti Yesh Atid [Der er en fremtid] og de ortodokse Haredi-repræsentanter. Modstanderne af loven undlod at stemme, og mange lovgivere var fraværende. Men da det blev fremsat som et ekstraordinært lovforslag, der kun krævede et flertal af de afgivne stemmer, blev det vedtaget.

Ben-Gvir fejrede afstemningen i Knesset ved at uddele slik til medlemmerne af Knesset. Oppositionsleder Avigdor Lieberman kommenterede, at “en terrorist skal dø, enten på slagmarken eller i retten.” En anden oppositionsleder, Yair Lapid, nægtede at stemme for lovforslaget og kaldte det et “politisk stunt” fra Ben-Gvirs parti og argumenterede for, at der allerede findes en lov om dødsstraf i Israel.

Den Palæstinensiske Fangeklub udtalte i en erklæring, at israelske styrker allerede henretter palæstinensere i felten gennem løse regler for våbenmagt, som tillader israelske soldater at skyde og dræbe palæstinensere “ved militære kontrolposter, især på Vestbredden, eller palæstinensere, der deltager i fredelige protester, eller under angreb på palæstinensiske områder.”

Fangeklubben angav også, at palæstinensiske fanger udsættes for “langsom død gennem systematisk forværring af umenneskelige levevilkår, medicinske forbrydelser og tortur.” Klubben henviste til medicinsk forsømmelse af palæstinensiske fanger, som israelske fængselstjenester er blevet beskyldt for i de senere år af menneskerettighedsgrupper, især efter flere syge palæstinenseres død i fængsel eller kort efter løsladelse i mangel på ordentlig behandling. Ifølge FN er 75 palæstinensere døde i israelske fængsler siden oktober 2023.

Som reaktion på vedtagelsen af ​​lovforslaget udtalte Amnesty Internationals seniordirektør og advokat for menneskerettigheder, Erika Guevara Rosas, at vedtagelsen af ​​lovforslaget var et “produkt af den fortsatte straffrihed for Israels apartheidsystem”, som “ikke skete i et vakuum”. Ifølge Rosas kommer lovforslaget “i sammenhæng med en drastisk stigning i antallet af ulovlige drab på palæstinensere, herunder handlinger, der svarer til udenretslige henrettelser, i løbet af det sidste årti, og en forfærdelig stigning i antallet af dødsfald i palæstinenserne i varetægt siden oktober 2023.”

“Lovforslagets bestemmelse om, at domstole skal idømme dødsstraf til personer, dømt for nationalt motiveret mord med den hensigt at ‘skade staten Israel eller genføde det jødiske folk’, er endnu en åbenlys manifestation af Israels institutionaliserede diskrimination mod palæstinensere, en central søjle i Israels apartheidsystem, både i lov og praksis,” forklarede Rosas.

“Det er desuden bekymrende, at loven bemyndiger militærdomstole til at idømme civile dødsstraffe, der ikke kan omstødes, især i betragtning af den uretfærdige karakter af retssager, der afholdes af disse domstole med en domfældelsesrate på over 99 procent for palæstinensiske tiltalte,” fortsatte hun.

Mahmoud Hassan har som erfaren advokat repræsenteret palæstinensere i israelske militærdomstole i over 30 år. Han fortalte, at “det israelske militære retssystem er et kriminaliseringssystem, hvor enhver palæstinensisk aktivitet, uanset hvor fredelig den er, betragtes som en forbrydelse i  den israelske militære retskultur.” Hassan forklarede, at “israelske militærdommere kommer fra militærinstitutioner med den israelske sikkerhedskultur, som allerede er forudindtaget mod palæstinensere.”

“Når en palæstinenser bliver anklaget for en sikkerhedsforbrydelse, er det den grundlæggende forståelse, at de vil blive dømt, og som advokater forsøger vi at forhandle en mildere straf med den militære anklagemyndighed, og det er derfor, at domfældelsesraten er over 99 procen,” forklarede Hassan.

“Indtil videre har den eksisterende israelske dødsstraf krævet enighed blandt dommerne, og den militære anklagemyndighed har aldrig krævet dødsstraf for palæstinensere,” sagde Hassan. “Denne nye lov tillader, at dødsstraf vedtages med simpelt flertal, hvilket kunne tilskynde anklagemyndigheden til – hvis loven bliver vedtaget – at kræve dødsstraf for en palæstinenser baseret på påstanden om nationalistisk motivation … hvorimod de samme kriterier ikke ville gælde for en jødisk israeler anklaget for mord under de samme omstændigheder. Dødsstraf ville stadig kræve enighed, og anklagemyndigheden ville højst sandsynligt ikke kræve det,” sagde han.

Lovforslaget har mødt en vis modstand i israelsk politik. Men det er et faktum, at de fleste modstandere valgte ikke at stemme i stedet for at stemme imod, vel vidende at undladelsen af at stemme ikke blev talt med. Det indikerer, at loven højst sandsynligt vedtages, hvis den når til anden- og tredjebehandling. Selvom love som hovedregel ikke gælder med tilbagevirkende kraft, har Itamar Ben-Gvir eksplicit opfordret til henrettelse af palæstinensiske fanger, der er dømt under anklager for at være ‘ulovlige kombattanter’, primært dem, der er anklaget for at være Hamas-krigere, og som blev taget til fange efter den 7. oktober 2023.

“Ben-Gvir har promoveret denne lov gennem sin retorik om behovet for at henrette Hamas-krigere, idet han bruger stemningen fra den 7. oktober,” fortalte Shawan Jabarin, leder af menneskerettighedsorganisationen Al-Haq i Ramallah.

“Loven skal stadig gennemgå to behandlinger mere og træde i kraft, men diskussionen handler allerede om, hvorvidt den vil blive anvendt på dem, der er dømt for at være ulovlige kombattanter, og det alene har betydelige konsekvenser,” påpegede Jabarin.

“Hvis loven skulle blive anvendt med tilbagevirkende kraft i én sag, på én person, så ville reglen være brudt, og det ville skabe præcedens, der kan tillade den at blive brugt med tilbagevirkende kraft på alle palæstinensere, der er dømt for de samme anklager,” tilføjede han.

Lovens vedtagelse kommer i takt med, at Israel fortsat intensiverer sine anholdelser af palæstinensere, både i Gaza og på Vestbredden. Siden oktober 2023 har Israel arresteret omkring 21.000 palæstinensere, hvoraf 9.100 fortsat er i fængsel, herunder 3.500 under administrativ tilbageholdelse hverken med sigtelse eller klar løsladelsesdato, og omkring 1.000 er tilbageholdt uden endog administrative tilbageholdelsesordrer, ifølge Fangeklubben.

12. november 2025

Oversat fra Mondoweiss af Anne Haarløv