Den krig, som Israel angiveligt kæmpede på “syv fronter” for et år siden, skulle nu være slut. Men Israel eskalerer aktuelt på alle fronter for at opnå det, landet ikke kunne under krigen, ved at iværksætte angreb og militær indtrængen i Gaza, Libanon, Syrien og Vestbredden.

I Gaza dræbte israelske luftangreb over 20 palæstinensere på en enkelt søndag,  den 23. november, mens nedrivninger af hjem er fortsat hele ugen. I Libanon myrdede Israel Hizbollahs stabschef, Hassan Ali Tabtabai. På Vestbredden har den israelske hær iværksat en omfattende militæroperation koncentreret omkring byerne og landsbyerne i den nordlige Tubas-provins; og i Syrien affyrede Israel her i morges (28. november) missil- og artilleriangreb i det sydlige Damaskus, hvorved 13 syrere blev dræbt.

Alt dette finder sted, mens Israel på papiret er part i to våbenhviler med henholdsvis Hizbollah og Hamas. Israels overtrædelse af begge er blevet rutine og er eskaleret betydeligt i de seneste uger.

I Gaza fortæller lokale kilder til Mondoweiss, at der er opstået et nyt status quo, hvor Israel fortsat griber muligheden for at myrde Hamas-ledere i Gaza, samtidig med at man hævder, at det er en reaktion på en påstået “overtrædelse” fra Hamas’ side. Israelske styrker har også udført snesevis af nedrivninger af palæstinensiske bygninger i løbet af ugen, ledsaget af beskydning i det østlige Gaza By, Rafah og Khan Younis. Sidste søndag, den 23. november, dræbte israelske luftangreb over 20 palæstinensere på en enkelt dag, og tirsdagen før dræbte den israelske hær 33 palæstinensere på en enkelt nat.

I alle tilfælde hævder militæret enten, at palæstinensiske krigere, der var fanget i Rafah og omringet af israelske styrker, overtrådte våbenhvilen, eller at palæstinensiske krigere nærmede sig den gule linje, der afgrænsede det område, hvorfra israelske styrker havde trukket sig tilbage, siden våbenhvilen trådte i kraft i oktober sidste år.

Men israelske styrker har skudt vilkårligt mod palæstinensere nær den gule linje, og mange af dem forsøger at vende tilbage til deres hjem i området. Linjen er fortsat usynlig for de fleste indbyggere i Gaza og kan kun identificeres ved de gule betonblokke, som israelske styrker har placeret på tværs af forskellige punkter for at afgrænse grænserne for våbenhvilens tilbagetrækning, som effektivt deler Gaza i to. Den israelske hær kastede også flyers over palæstinensiske lejre vest for den gule linje og advarede dem om, at enhver, der nærmer sig den virtuelle grænse, vil udsætte sig selv for fare.

På den måde forankrer den israelske hær Gazas de facto opdeling i to områder, et kontrolleret af Hamas og det andet kontrolleret af den israelske hær. Selvom denne tilstand formodes at være midlertidig og knyttet til den “første fase” af våbenhvilen, gør den bevidste tvetydighed i aftalens vilkår og manglen på en mekanisme for implementering det let for Israel at erklære, at Hamas overtræder vilkårene – og dermed nægte at trække sig yderligere tilbage fra Gaza. Effekten er, at næsten hele stribens befolkning tvinges ind i mindre end halvdelen af ​​dens allerede overfyldte territorium.

I mellemtiden har israelske styrker på Vestbredden iværksat en omfattende militæroperation på den nordlige Vestbred, koncentreret omkring den såkaldte “landsbyfemkant” – Tubas, Tammun, Aqaba, Tayasir og Wadi al-Fara – som den israelske efterretningstjeneste anser for at være et “arnested” for modstandsaktivitet. Det angives at være for at udrydde modstand i Tubas-distriktet. Men lokale beboere fortæller, at den virkelige årsag til den militære invasion er at udtynde befolkningen i området og dermed skabe grundlag for konfiskation af jord og opførelse af bosættelser.

I Libanon rapporterede de internationale fredsbevarende styrker – UNIFIL – i sidste uge, at israelske styrker havde begået omkring 10.000 overtrædelser af våbenhvileaftalen med Libanon, herunder 2.500 angreb over land og 7.500 luftrumskrænkelser, siden de indgik våbenhvileaftalen med Hizbollah for et år siden i november 2024. Den israelske avis Yediot Ahronot rapporterede også, at den israelske hær har udført 1.200 landangreb på 21 libanesiske landsbyer i løbet af det seneste år.

Disse overtrædelser er taget betydeligt til i de senere uger og kulminerede i angrebet, der søndag 23. november dræbte Hizbollahs stabschef Tabtabai, der anses som det højest rangerede Hizbollah-medlem, og som har været mål for angreb, siden våbenhvilen begyndte. Efter mordet satte Israel sine styrker nær Libanons grænse i alarmberedskab, da Hizbollah-embedsmænd antydede muligheden for en reaktion. Denne række af eskalationer truer nu med at sprænge hele Libanons våbenhvile i luften.

Nye realiteter under dække af våbenhvilen

Begge våbenhvileaftaler i Libanon og Gaza blev først muliggjort efter lange måneders mægling, hvor Hizbollah og Hamas hver især til sidst accepterede vilkår, der tillod Israel at opretholde styrker på deres territorier uden nogen praktisk garanti for, at våbenhvilerne ville kunne holde.

Alligevel bruger Israel disse våbenhviler til at skabe nye realiteter i området og befæste sin besættelse af dele af Gaza og det sydlige Libanon, samtidig med at de hævder deres militære dominans på den regionale scene. Denne fremrykkede kontrol sigter mod at gennemtvinge Israels vision for et “nyt Mellemøsten” og en ny status quo, der anerkender Israel som den ubestridte herre.

Dette kan ses i Israels aktive eskalering i Syrien, hvor Israel har forsøgt at modvirke udvidelsen af ​​Tyrkiets indflydelse i landet.

Israelske styrker fortsætter med at positionere sig på syrisk territorium, mens de udfører landangreb i byer som Quneitra og omegn. Sidste mandag rapporterede officielt syrisk tv, at israelske styrker “bulldozede omfattende landbrugsområder” i den syriske landsby Breiqa i den sydlige del af landet. Samtidig rapporterede syriske medier torsdag, at israelske jagerfly havde fløjet over flere syriske lokalområder, og dagen efter invaderede en israelsk styrke den syriske by Beit Jinn. Da styrken efter det oplyste blev afsløret, skulle sammenstød mellem den israelske styrke og syrere angiveligt have ført til, at to israelske soldater blev såret. Ifølge syrisk stats-tv førte israelsk beskydning og angreb til drab på 13 syrere, heriblandt mindst to børn.

Israelske angreb på tværs af syrisk territorium er blevet stadig mere åbenlyse i de seneste uger, mens tidligere angreb i Damaskus i juli havde til formål at styrke drusiske separatistgrupper i Suwayda. Den virkelighed, som Israel håber at skabe, er en ​​regional fragmentering.

I Gaza manifesterer dette sig i den nyligt erklærede plan om at bygge “alternative sikre samfund”, der skulle skabe et “nyt Gaza” i den del af striben, der er under israelsk kontrol, og som tilsyneladende har fået amerikansk støtte. Tidligere i juli udtalte den israelske forsvarsminister, Israel Katz, at Israel ville oprette en “humanitær by” bygget over de udjævnede ruiner af Rafah, som angiveligt skulle huse 600.000 palæstinensere og ville blive brugt som en vej for palæstinensere til at “frivilligt migrere” ud af Gaza – en plan, der blev karakteriseret af FN-embedsmænd og menneskerettighedseksperter som en “koncentrationslejr”.

I samme måned afslørede en Reuters-rapport, at den amerikansk-drevne og israelsk-støttede Gaza Humanitarian Foundation (GHF) – såkaldte “nødhjælps”-steder, der skulle erstatte FN’s hjælpedistributionssystem, men hvor tusindvis af palæstinensere blev skudt ned i det, der af Gazas indbyggere blev beskrevet som “dødsfælder” – havde udarbejdet planer om at oprette såkaldte “humanitære transitområder”, der skulle lette den etniske udrensning af palæstinensere fra Gaza. GHF var i sig selv et “hjernebarn” af israelske embedsmænd, rapporterede New York Times i maj sidste år.

Nu, hvor planer om et “nyt Gaza” er dukket op som en del af den Trump-støttede våbenhvileramme, er der begyndt at dukke nye rapporter op om, at UG Solutions, den amerikanske militære underleverandør, der leverede sikkerhed til GHF, nu rekrutterer til et nyt projekt i Gaza for at drive 10 til 15 yderligere nødhjælpsbaser under våbenhvilen.

Hele denne udvikling finder sted i takt med, at Israel fortsat søger at fremme sine mål. I Libanon og Syrien er det at etablere sig som regional hersker, og i Gaza er det for under våbenhvilen at opnå, hvad der ikke var muligt under krigen – etnisk udrensning af Gaza under betegnelsen “frivillig migration”.

28. november 2025

Oversat fra Mondoweiss af Anne Haarløv