Parlamentsvalget i Rusland den 17-19. september gav endnu en officiel sejr til præsident Vladimir Putins parti Forenet Rusland. Alligevel var det mest bemærkelsesværdige resultat fremgangen for Kommunistpartiet [KPRF], der kom på andenpladsen med 19 procent af stemmerne.

af Mikhail Lobanov, Ilya Budraitskis

Mikhail Lobanov under valgkampagnen. Foto: Sergey Korneev, Wikimedia, CC BY-SA 4.0 

 

På trods af den sædvanlige valgsvindel, der favoriserer Putins allierede, lykkedes det KPRF at vinde nye vælgere – især de unge i storbyerne, der så en stemme på partiet som deres eneste mulighed for at sige nej til den herskende orden. Siden 1990’erne har KPRF’s officielle program været forankret i en blanding af stalinisme, nationalisme og socialdemokratisk paternalisme. Imidlertid er der i de sidste par år opstået en generation af unge regionale ledere inden for KPRF, der i højere grad taler om at forsvare demokratiske rettigheder, social lighed og økologi.

 

I denne henseende var Mikhail Lobanovs kampagne et af de mest markante aspekter ved valget. Han er en 37 år gammel matematiklærer ved Moskvas Statsuniversitet. Mikhail blev nomineret af KPRF, men præsenterede sig som uafhængig demokratisk socialist. Han slog kandidaten fra Forenet Rusland med over 10.000 stemmer (en margin på 12 procent), selvom tallet derefter blev manipuleret for at forhindre ham i at blive valgt til parlamentet.

 

Den folkelige opbakning til kandidater som Lobanov var ikke desto mindre et reelt gennembrud for den radikale venstrefløj – og viste sit potentiale til at udtrykke en folkelig utilfredshed selv under de vanskelige politiske forhold i Rusland i dag. For eksempel spillede aktivister fra den Russiske Socialistiske Bevægelse og en række andre radikale venstreorienterede grupper, som er kritiske over for KPRF, en væsentlig rolle i hans valgkamp.

 

Ilya Budraitskis, en venstreorienteret politisk aktivist i Moskva, talte med Mikhail Lobanov om resultatet for magasinet Jacobin.

 

 

IB: Fortæl os lidt om din politiske baggrund.

 

ML: I skolen kunne jeg godt lide at læse historiebøger, selvom det bare var historiske romaner, og nogle gange mere videnskabelige bøger. På universitetet brugte jeg allerede som matematikstuderende min fritid på biblioteker og hos boghandlere, og via skønlitteraturen fandt jeg ud af, at jeg måtte læse Marx, Lenin og Trotskij. For eksempel lånte jeg Trotskijs Den Forrådte Revolution på biblioteket på Moskva Statsuniversitet [MSU].

 

I 2006 deltog jeg på et marxistisk seminar på universitetet, som aktivister fra den socialistiske bevægelse “Vpered” [“Fremad”, den russiske afdeling i Fjerde Internationale] afholdt. I det næste halvandet år deltog jeg i forskellige aktioner sammen med Vpered mod markedsgørelsen af uddannelse og til forsvar for faglige rettigheder. Der blev holdt partimøder hos Ruslands Faglige Landsorganisation, og sådan lærte jeg de russiske uafhængige fagforeninger at kende.

 

 

IB: Hvordan opstod der en gruppe aktivister på Moskva Statsuniversitet?

 

ML: Vi ledte efter kampområder inden for universitetet. I 2009 ønskede administrationen at stramme reglerne for adgang til kollegierne. Vi startede en protestkampagne, indsamlede 1700 underskrifter og lykkedes til sidst at få disse nye regler annulleret. Som et resultat af denne tre ugers kampagne dannede vi en kerne af aktivister på universitetet, omkring 30 personer. Vi tog os af hverdagens problemer, men det var indlysende, at det ikke var nok til at bringe os til et andet organisationsniveau.

 

Derefter begyndte vi at samarbejde med kommunistpartiets afdeling på universitetet, som bestod både af lærere og studerende. I 2011 besluttede administrationen at stramme kollegiereglerne op igen, og det lykkedes os at organisere en virkelig kraftfuld og vellykket protestkampagne. Det involverede direkte hundredvis af mennesker, og vores kerne blev større. Det var netop på det tidspunkt, at store protester begyndte efter valget til Dumaen [parlamentet], som var blevet manipuleret til fordel for Putins Forenede Rusland. På universitetsniveau kulminerede dette i en kamp mellem vores egen initiativgruppe og det officielle MSU-studenterråd, som var tæt forbundet med det regerende parti. Vi var også aktivt involveret i uafhængig observation ved parlamentsvalget, og ved valgstedet i MSUs hovedbygning vandt vi stort over Forenede Rusland, selvom det administrative personale var mobiliseret.

 

Vi deltog også aktivt i alle protestmøderne i Moskva i 2011-12, og en masse studerende, der kom til demonstrationerne, men som ikke var parat til at tilslutte sig en bestemt politisk organisation, sluttede sig til vores kolonne. Denne erfaring fik blandt andet den Faglige Landsorganisation til at rejse spørgsmålet om at oprette fagforeningen “Universitetssolidaritet”. Så vi begyndte at hjælpe grupper af studerende og lærere på andre universiteter gennem fagforeningen. Vi var også aktivt involveret i kampagner for at bevare parken omkring universitets bygninger, hvilket konstant tiltrak udviklernes interesse. På den måde kom vi i kontakt med lokale rådmænd og beboere, der var engagerede i lokalområdets udvikling. Vi holdt fælles arrangementer, især i Ramenki-området. To gange forsøgte universitetsledelsen at fyre mig for disse aktiviteter, i 2013 og i 2018.

 

 

IB: Hvordan besluttede du at stille op til valg i år?

 

ML: I løbet af disse 10-15 år har der udviklet sig et meget bredt netværk af kontakter, blandt andet med KPRF’s afdeling på universitetet. Jeg blev inviteret til at stille op til nominering af kandidater for KPRF til næsten hvert eneste lokalvalg. Men jeg sagde, fordi det lå for langt fra min egen primære dagsorden om de videregående uddannelser – eftersom dette område er underlagt den føderale lovgivning og det budget, som den russiske statsduma vedtager.

 

Men i 2020 var det åbenlyst, at KPRF’s medlemmer på universitetet var klar til at tilbyde mig en nominering til statsdumaen. Og jeg følte, at hvis jeg stillede op i MSU-distriktet og mobiliserede de kontakter, jeg havde opbygget, kunne jeg vinde. Jeg havde en fornemmelse af, at der kunne vækkes tilstrækkelig entusiasme til denne kampagne. Men jeg havde ikke en præcis idé om, hvordan man fik det til at ske, og hvilke specifikke handlinger der skulle træffes, da dette var noget andet end det, vi havde gjort før. Men da min intuition fortalte mig, at det kunne fungere, besluttede jeg at prøve.

 

I et par måneder havde vi diskussioner og debatter om de første skridt. Der er meget få mennesker på venstrefløjen, der har erfaringer med valg. KPRF har erfaring, men den er meget specielt. De anbefaler ikke at bede folk om økonomiske bidrag, men satser i stedet på finansiering fra partiet og søge måske støtte fra nogle andre sponsorer. Vi forstod, at vi var nødt til at handle anderledes.

 

 

IB: Hvordan er din valgkreds?

 

ML: Hele Rusland er opdelt i 225 distrikter, med i gennemsnit 500.000 vælgere i hver. Vores valgkreds ligger vest for Moskva. Ved det foregående valg blev det set som et ganske protestorienteret distrikt, og KPRF havde tidligere klaret sig ganske godt her. Samtidig har de liberale fra Yabloko imidlertid altid stået godt der, og denne gang stillede de en stærk kandidat op.

 

Der ligger et universitet i distriktet, så rent statistisk set har dette distrikt en højere koncentration af kandidater og ansatte i MSU end i Moskva. Der var en fornemmelse af, at MSU-mærket i dette distrikt tilføjer noget af sig selv. Jeg er matematiker, ikke politiker, og det kunne spille positivt.

 

Det var i februar, tror jeg, at vi vidste, hvem der ville blive vores vigtigste konkurrent. Det blev annonceret, at Forenet Rusland ville opstille Yevgeny Popov, vært for et russisk tv-talkshow. Han er en tv-propagandist, der bringer Kreml-holdninger om fjendtlige vestlige lande og det frygtelige Ukraine, og forsøger at flytte folks opmærksomhed fra interne problemer til eksterne konfrontationer og vække had mellem nationer. Hans måde at være på er arrogant, men mange mennesker kan virkelig lide det – jeg har selv mødt dem.

 

 

IB: Hvordan blev kampagnen organiseret? I hvilken grad var den afhængig af KPRF?

 

ML: Overraskende nok havde KPRF overhovedet ingen stram politisk kontrol – vi skrev selv vores program uden at konsultere partiet. Mindre end 15 procent af vores samlede kampagnebudget kom fra KPRF. De arrangerede kandidattræning og holdt møder for kandidater, hvor de fortalte dem, hvordan de skulle køre en kampagne. De fortalte for eksempel, at vi ikke skulle benytte os af crowdfunding – det ville alligevel ikke skaffe os nogen penge og kunne give problemer. Vi tog imidlertid ikke dette råd til os og endte med at indsamle omkring 6 millioner rubler (over end halv million kroner) under kampagnen. I forhold til hvad Forenet Rusland eller den liberale opposition bruger, er dette slet ikke særlig meget. [2] Politisk motivation spillede imidlertid en stor rolle – de fleste af aktivisterne var engagerede i socialistiske synspunkter, og alle havde en forventning om, at vi virkelig kunne slå Forenede Rusland. Så vi havde omkring to hundrede aktivister, der deltog i vores kampagne, opdelt i flere divisioner i forskellige dele af kredsen.

 

 

IB: Fortæl om din dagsorden. Hvad gik du til valg på?

 

ML: Vores vigtigste slogan var: “Fremtiden er for alle, ikke kun for de få udvalgte.” I Rusland er der en flok mennesker, der har beslaglagt alle de politiske og økonomiske ressourcer, og de bygger fremtiden alene for sig selv. Vi ønsker en omfordeling af indkomsterne, af den politiske magt, til fordel for alle. Omkring denne centrale tese har vi opbygget detaljerede krav vedrørende problemerne i distriktet og i landet som helhed. Vigtige punkter omfattede kampen mod den hensynsløse kommercielle udvikling i Moskva; obligatorisk genbrug af affald; nej til lukning af skoler og hospitaler; og selvfølgelig faglige rettigheder og behovet for stærke fagforeninger.

 

Vi gik til vælgerne med denne dagsorden, og tilsyneladende opbyggede vi et godt image af en kandidat og hans team, der med entusiasme håndterede forskellige problemer, som forsøgte at overbevise alle, at indsamle bidrag, at organisere sig. Dette gav genklang hos folk. Oplevelsen af ​​en universitetskandidat, en matematiker med offentlig kampagneerfaring, som taler om fagforeninger og forsvarer grønne områder.

 

Folk kunne lide det, men havde også et dilemma: I Rusland ser mange på afstemningen som en mulighed for at vise myndighederne deres utilfredshed. For dem er det vigtigt, at en oppositionskandidat kan vinde, uanset hans synspunkter. Da der i min valgkreds blev ført kampagne for en liberal kandidat med enorme ressourcer, ventede mange til sidste øjeblik med at beslutte, hvem de skulle støtte.

 

 

IB: Hvad var resultatet?

 

ML: Vi vandt over kandidaten fra Forenet Rusland med mere end en tredjedel af stemmerne. Han kørte en meget dyr kampagne, hans plakater var overalt, og han blev støttet af den lokale administration. Men på trods heraf vandt vi uden problemer over ham. Hele situationen blev vendt på hovedet af resultaterne fra den elektroniske afstemning næste morgen.

 

 

IB: I forhold til antal stemmer, hvor mange fik du så på valgstederne og hvor meget i e-afstemningen?

 

ML: Jeg fik 46.000 stemmer ved den almindelige afstemning og 20.000 ved den elektroniske afstemning, og tv-propagandisten Popov fik omkring 35.000 ved den almindelige afstemning og 45-46.000 i den elektronisk afstemning. Men vi tror ikke på resultaterne af den elektroniske afstemning: De blev manipuleret i myndighedernes interesse.

 

 

IB: Du blev understøttet af “Smart Voting” – en taktisk, anti-Putin-stemmeopfordring, som tilhængere af Alexei Navalny foreslog. Hvad synes du om denne strategi generelt? Og hvordan har du det med Navalnyj?

 

ML: Det er et værktøj, der fungerer i store russiske byer. Strategien går ud på at stemme på den oppositions-kandidat, der har den bedste chance for at besejre Forenet Rusland. Oppositionens vælgere opfordres til at stemme på den pågældende kandidat uanset deres synspunkter. Navalnyj og jeg har selvfølgelig store ideologiske forskelle, da jeg står på den radikale venstrefløj. Navalnyj plejede at stå til højre, men i de senere år har han ændret holdning, hvilket skal hilses velkommen, da han har en stor medieindflydelse.

 

Det faktum, at hans tilhængere er begyndt at rejse sociale spørgsmål som minimumsløn og roser fagforeninger, har haft en positiv effekt. Men vi står stadig for forskellige holdninger, og desuden er Navalnys bagland mere højreorienteret end Navalny selv. Det så man i den situation, hvor han endte i fængsel. Men det vigtige er, at han er blevet fængslet for sine politiske aktiviteter. Jeg er imod dette og mener, at han skal løslades. Jeg mener, at en ærlig diskussion med ham og en konfrontation mellem ideologiske holdninger er nødvendigt.

 

 

IB: Hvad er dine politiske planer efter valget? Dig personligt, og hvad synes du bør være strategien for den russiske venstrefløj, for dem, der støttede dig i kampagnen?

 

ML: Vi tænker nu på, hvordan vi kan fastholde det hold, vi har opbygget, fordi det var meget stort. Det bliver sværere fra nu af, men vi ser behovet for fortsat aktivitet. De, der deltog, oplevede en stor succes: Det var en sejr, og alle opfatter det som en sejr. Det, der kun syntes muligt i teorien, lykkedes for os, hvilket betyder, at vi kan udrette meget. Vi havde regnet med, at jeg blev valgt og kunne bruge midler fra Statsdumaen til at føre kampagne og fastholde folk på denne baggrund. Men det lykkedes ikke på grund af valgsvindelen.

 

 

IB: Vil du stille op igen?

 

ML: Der er folk i vores team, der gerne vil prøve at stille op til kommunalvalg. Jeg er selv mere forsigtig med det, fordi det kan sprede vores kræfter. Vi er nødt til at tænke på, at hvis vi slår igennem i kommunalvalget i flere distrikter, hvordan vi så kan konsolidere os selv. Jeg er mere interesseret i, hvordan vi kan kanalisere vores energi til at udvikle fagbevægelsen og selvorganisering på universiteter. Valg kan også være en god idé, men jeg har ikke fornemmelsen af, at det er det eneste, vi skal gøre. Jeg så jo også det sidste valg primært som en mulighed for at fortælle folk om ideer, som jeg tror på.

 

Oversat fra International Viewpoint af Åge Skovrind

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com