Demonstration mod Bolsonaro, maj 2021. Foto: Parzeus, Wikimedia, CC BY-SA 4.0

 

Den ekstremt højreorienterede præsident Jair Bolsonaro søger genvalg, og brasiliansk politik ser ud til at være domineret af rygter om kup og beskyldninger om valgsvindel – meget i stil med det, vi så i forbindelse med Trumps valgkamp i 2020 – og af mordet på aktivister fra venstrefløjen. Kan du give os et overblik over den nuværende politiske situation? Hvor alvorlig er truslen om mere fascistiske vold og et muligt kup?

 

De politiske spændinger eskalerer. Bolsonaro har lige holdt en tale på et møde med ambassadører (18. juli), hvor han udtalte, at han ikke stolede på valgsystemet eller de elektroniske stemmemaskiner. Essensen i dette er, at han ikke vil godkende valgresultaterne.

 

Den politiske vold er tiltagende, blandt andet i kraft af organiserede militsers aktioner i landområderne. De har henrettet miljøaktivister i Amazonas, herunder alment kendte tilfælde som mordet på Dom Phillips og Bruno Perei [se fx artikel fra Greenpeace/Danmark].

 

Mordet på et ledende medlem af Arbejderpartiet er et andet eksempel, der er værd at bide mærke i. I modsætning til, hvad vicepræsident Mourao og skamløse Bolsonaro-støtter propaganderer, var mordet på Marcello Arruda et typisk eksempel på fascistisk politisk vold.

 

Bolsonaro og Brasiliens fascister har en strategi for at knuse arbejderbevægelsen og venstrefløjen og angribe det borgelige demokratis institutioner og fremtvinge et autoritært kup.

 

Selvom de objektive betingelser ikke er til stede for at gennemføre deres dagsorden, kommer de med gentagne prøveballoner ved at true Højesteret og ved at tillade de mest radikaliserede sektorer at udføre højreorienterede terrorhandlinger, som har kostet livet for aktivister som Marcelo.

 

Bolsonaro har ikke den nødvendige styrke til at konsolidere magten efter et kup. Men han ønsker utvivlsomt at skabe ”institutionel turbulens” på den ene eller anden måde. Han opfører sig, som Trump gjorde på Capitol Hill (den 6. januar 2022), men som en forebyggende aktion (det vil sige før han taber valget; o.a.)

 

Det er værd at huske på, at Bolsonaro ligger på andenpladsen i meningsmålingerne, mens Lula er i spidsen med en pæn margin.

 

Uden et stærkt gensvar fra massebevægelsen vil faren tage til, fordi den eneste måde at stoppe fascismen på – nu og historisk set– er ved at kæmpe for at vinde kontrollen over gaderne.

 

Hvordan har venstrefløjens reaktion været generelt, og især fra PSOL, på denne situation? Er der optræk til folkelige mobiliseringer mod denne trussel?

 

Vi fokuserer alle vore anstrengelser på at slå Bolsonaro i stemmeboksen, men fremfor alt på gaden. Det gælder såvel PSOL som MES,. Vores offentlige kendte ledere, såsom vores folkevalgte politikere som fagforenings-, studenter- og græsrodsledere stiller op til denne kamp.

 

Desværre fortsætter dele af venstrefløjen med forbindelse til PT med at fokusere på partiets valgkamp uden at arbejde for mobiliseringer, og i stedet foretrækker de at søge alliancer og aftaler med sektorer af eliten, som vi så for eksempel med valget af Lulas vicepræsident-kandidat Geraldo Alkim (tidligere guvernør i Sao Paolo med stærke bånd til finanssektoren og tilhørende den politiske midte).

 

Vi ved, at vi kun kan opnå en ægte politisk valgsejr gennem at overbevise et socialt flertal om at slå Bolsonaro. Vi har opfordret til enhedsfronter og ønsker at organisere en national protestdag samtidigt med studentermobiliseringer, når undervisningen begynder den 11. august.

 

Vi må skabe en antifascistisk enhed i handling. International solidaritet vil blive fundamental for at isolere Bolsonaro og hans kupplaner.

 

Næsten hele venstrefløjen, herunder PSOL, har besluttet at støtte Lula i første valgrunde. Kan du fortælle lidt om PSOL’s kampagne?

 

PSOL besluttede ikke at opstille en præsidentkandidat for første gang i partiets historie. Det var ikke en enig beslutning, i og med at næsten 45 procent anså det for nødvendigt at opstille en kandidat i første runde og dernæst afgive en kritisk stemme på Lula i anden runde.

 

Ikke desto mindre trænger virkeligheden sig på. Det er nødvendigt nu at opbygge et rum på venstrefløjen, der kan intervenere i valgkampen og opfordre til at stemme på Lula for at slå Bolsonaro og stoppe fascismens sorte skygge. Vi kæmper for at sikre denne sejr i første valgrunde.

 

Der kommer også valg til Kongressen, guvernører og parlamenterne i delstaterne. I denne sammenhæng er der startet en debat i PSOL om taktikken for valgalliancer med PT, i nogle tilfælde med et håb om at indgå i en koalitionsregering på stats- eller delstats niveau. Hvad har du at sige om disse diskussioner?

 

MES og Venstreblokken i PSOL [se manifest], som udgør næsten halvdelen af partiets medlemmer, har talt for behovet for at slå fascismen sammen med andre opgaver: at opstille regionale kandidater for at indgribe i debatten om politiske programmer og opnå genvalg af PSOLs folkevalgte. MES kæmper for genvalg af vores tre medlemmer af den føderale Kongres og få flere valgt i delstaterne.

 

Vi vil også udvikle et mere venstreorienteret program, med fokus på at beskatte store formuer, forsvare miljøretfærdighed og diskutere problemet med udenlandsgælden. For at udrydde sulten må vi bygge en ny økonomisk model, som vil kræve dybtgående reformer.

 

PSOL må bevare sin uafhængighed og ikke indgå i en Lula-regering, selv når vi kæmper i forreste række mod kupmagere på den yderste højrefløj, som Bolsonaro til stadighed fortsætter med at opmuntre.

 

Denne politiske kamp er vigtig og vil definere partiets fremtidige kurs.

 

Artiklen er oversat fra Green Left af Leif Mikkelsen