Derfor er de dagligt stigende menneskelige omkostninger ved denne aggression ikke en grund for Kreml til at stoppe den, tværtimod er dens yderligere intensivering et middel til at terrorisere det ukrainske folk til underkastelse.

2. Det, der skulle have været en »særlig militær operation« for at vælte regeringen i Kiev i løbet af få dage, er blevet til et tre år langt engagement i en regulær krig. Denne udvikling var ikke kun uventet for Putin, men også for de vestlige magter – Biden tilbød endda at hjælpe Zelenskij med at blive evakueret. Det er netop den ukrainske modstands beslutsomhed og standhaftighed, der har forpurret Putins planer frem til i dag.

3. Invasionen af Ukraine var ikke kun et forsøg på at genoprette Ruslands rolle i den kapitalistiske konkurrence, men også et bevidst forsøg på at stramme kontrollen over det russiske samfund og knuse al indre modstand. Antikrigs-aktivister er blevet retsforfulgt og dømt til lange fængselsstraffe på falske anklager. Socialistiske organisationer, som f.eks. vores kammerater i den Russiske Socialistiske Bevægelse, er blevet tvunget til at opløse sig selv, og deres medlemmer har måttet flygte. Mens feminister fortsætter med at mobilisere, gør de det under konstant pres og med trusler om fængsling for blot at ytre ordet »krig«.

4. Som internationalister forsvarer vi Ukraines ret til selvbestemmelse og deres ret til at gøre modstand mod invasionen. Folkelige bevægelser er en integreret del af denne modstand og fører en kamp på to fronter: mod besætterne og mod Zelenskij-regeringen. I denne ulige kamp står vi sammen med andre progressive kræfter i landet. Vi opfordrer hele den internationalistiske venstrefløj til at udvikle politisk og materiel solidaritet med fagforeningsfolk, feminister og sociale og demokratiske aktivister i Ukraine. Ligesom Fjerde Internationale har gjort det siden begyndelsen af aggressionen inden for rammerne af »Det Europæiske Netværk for Solidaritet med Ukraine« og sammen med den ukrainske venstrefløjsorganisation Sotsialnyi Rukh.

5. Endnu en gang understreger vi, at vi ikke har nogen illusioner om det ukrainske styres natur. Deres regering er højreorienteret og neoliberal og går ikke af vejen for at mobilisere frygt for at holde sig ved magten. Den er lige så opsat på at tilfredsstille de hjemlige kapitalister som på at forsikre de vestlige magter om sin evne til at tilpasse sig deres krav. Dens antisociale og antidemokratiske politik er kontraproduktiv i forhold til at forsvare Ukraine. Den går imod arbejderklassens behov, fremprovokerer dens vrede og underminerer den sociale tillid, og som følge heraf er regeringen afhængig af stadig mere autoritære foranstaltninger. Det gør det endnu vigtigere at stå sammen med de ukrainske lønmodtagere og deres organisationer. Vi kan ikke forlade dem, når de desperat har brug for solidaritet, særligt ikke hvis vores vision om frigørelse er en kamp fra neden, hvor folket rejser sig for at kæmpe, uafhængigt af regeringen og stormagterne.

6. Ruslands angreb på Ukraine er en del af kapitalismens globale krise, de stigende inter-imperialistiske spændinger og fremvæksten af det yderste højre og militarismen. Det russiske regime har blandet sig i Ukraine, Armenien, Georgien og Kasakhstan, støttet Bashar  al-Assads reaktionære regime og har øget sit engagement i Afrika. USA manøvrerer i Sydamerika, Asien-Stillehavsområdet, Europa og Afrika, bevæbner fortsat Israel og støtter alle dets aggressioner. Frankrig forsøger på sin side også at holde fast i Afrika og undertrykker kanakernes kamp for uafhængighed i Ny Kaledonien. For slet ikke at tale om, hvordan Putins aggressionskrig generelt har givet nyt liv til et NATO, som tidligere blev erklæret »hjernedødt«, og har gjort det muligt for de vestlige stormagter at styrke og udvide det.

7. Ved at henvise til den russiske invasion foregiver vestlige regeringer at være magtesløse i forhold til at støtte dem, der er ramt af inflation og stigende energiomkostninger, og underminerer dermed stiltiende den solidaritet, som de appellerer til. I mellemtiden går højreorienterede kræfter i stigende grad efter ukrainske flygtninge eller sætter dem op mod andre migranter.

8. USA’s og de vestlige regeringers støtte til Ukraine er, set i lyset af, hvordan de lader Israels kolonialisme fortsætte uhindret, ikke baseret på en antikolonial indstilling. Vestlige imperialistiske magter bruger krigen til at forsøge at svække deres russiske rival. Samtidig bruger de Ukraines behov for hjælp til at gennemtvinge deres eget kvælertag på landet. Men det er ikke et argument for at skulle afvise den støtte, eller for at vi skulle sabotere dens levering, når det ukrainske folk i nødens stund fortjener alle nødvendige midler til at forsvare sig selv.

9. Nu er det op til venstrefløjen at mobilisere og kræve, at støtten til det ukrainske folk gives betingelsesløst, i stedet for at være bundet til implementering og uddybning af neoliberale tiltag. Derfor opfordrer vi til øjeblikkelig og fuld eftergivelse af Ukraines gæld, respekt for arbejdslovgivning og opretholdelse af offentlige tjenester samt ekspropriering af storkapitalister og bekæmpelse af korruption for at hjælpe det ukrainske folk og modsætte sig de imperialistiske magter.

10. Vore dages globalt øgede våbenudgifter viser, at vi mere end nogensinde må føre kampagne mod de vanvittige programmer for gensidig strategisk oprustning, især med atomvåben, mod våbenhandel – ofte med diktaturer – og for demokratisk kontrol (nationalisering) af våbenindustrien – samtidig støtter vi koloniserede folks ret til at forsvare sig selv, også med våben.

11. Mens vi skriver disse linjer, lancerer Rusland nye angreb. Ødelæggelsen af hele byer, infrastrukturer og økosystemer sker for at fastholde den storrussiske imperialismes greb. Det samme gælder for bortførelsen og deportationen af børn, ødelæggelsen af ukrainsk kultur og undertrykkelsen af frihedsrettighederne i de besatte områder. Putin er åben om sine krav, der straffer Ukraine for dets stædighed: anerkendelse af de ulovlige besatte områder, udskiftning af Zelenskijs »illegitime og nazistiske« regering, drastisk reduktion af de ukrainske væbnede styrker, intet medlemskab af NATO.

12. Det er klart, at en del af det yderste højre i Vesten ville foretrække en aftale med Putin, som ville styrke deres fælles ultrareaktionære dagsorden og efterlade Ukraine magtesløst og splittet, reduceret til en russisk neo-koloni. Kinas regering giver konkret støtte til Kreml, mens den præsenterer krav om ukrainsk overgivelse som forslag til forhandlinger. En del af de herskende klasser i Europa og USA kan også på et tidspunkt blive fristet af en fred, der vil give Putin en vis tilfredsstillelse, men som også ville genoprette handelsforbindelserne med Rusland og Kina.

13. Trump anser nu ukrainerne for at være ansvarlige for krigen. Hans rovgriske, merkantilistiske holdning, hvor han kræver »tilbagebetaling« for tidligere hjælp til Ukraine gennem beslaglæggelse af landets mineraler og sjældne jordarter og andre kommende privilegier, er en særlig brutal og afskyelig illustration af denne logik.

14. Dele af den selvudnævnte antikrigs-venstrefløj er enig i dette og er parat til at overlade Ukraine til det russiske regimes permanente nåde, enten på grund af anti-amerikansk lejrtænkning eller pacifisme. Vi mener, at enhver »fred«, der er baseret på sådanne betingelser og indført mod det ukrainske folks vilje, kun vil være optakten til mere besættelse og vold i fremtiden. Nu er det på tide, at venstrefløjen opbygger sin egen troværdige sikkerhedsstrategi baseret på folkelig deltagelse og kontrol. Dette er blevet mere afgørende end nogensinde før i lyset af de inter-imperialistiske »aftaler«, der er indgået mellem Trump og Putin.

Den eneste varige løsning på denne krig kan nås gennem:

– ingen anerkendelse af annekteringer og fuldstændig tilbagetrækning af de russiske tropper;
– at underkaste alle forhandlinger og aftaler folkets demokratiske kontrol;
– sikre Ukraines evne til at forsvare sig selv mod fremtidige imperialistiske overgreb.

En varig fred er kun mulig, når den er baseret:

– på Ukraines og dets mindretals ret til frit at bestemme deres fremtid og udvikle deres kulturer, uafhængigt af eksternt pres, oligarkernes interesser, neoliberale herskende regimer eller ekstreme højreorienterede ideologier;
– på respekt for politiske, sociale og arbejdsmæssige rettigheder, herunder retten til at strejke, forsamle sig fredeligt og afholde frie valg;
– på retten for alle flygtninge og mennesker, der er fordrevet af krigen, til at vende hjem eller bosætte sig i de lande, hvor de i øjeblikket opholder sig;
på afvikling af Putins diktatur og løsladelse af alle politiske fanger og krigsfanger.

Vi ser vores kamp mod krigen i Ukraine som en del af en kamp mod militarisme og imperialisme. Kampen mod krigen og for international solidaritet kræver:

– afvikling af alle militære blokke i NATO, CSTO og AUKUS;
– etablering af et system af internationale relationer baseret på lighed mellem alle nationer, kontrol nedefra, åbent diplomati og fordømmelse af alle former for imperialistisk og nationalistisk aggression;
– eftergivelse af den ukrainske gæld;
– oprettelse af en fond til genopbygning, forsvar og forbedring af levevilkårene under kontrol af Ukraines borgere, finansieret af ekstraordinære skatter på profitterne fra vestlige kapitalister, der har gjort forretninger med deres russiske modparter, og profitterne fra våbenfirmaer og andre der har tjent på krigen, samt ved ekspropriation af russiske og ukrainske oligarkers formuer.

Ovenstående resolution om Ukraine blev vedtaget på Fjerde Internationales nyligt afholdte Verdenskongres. Den blev udsendt i uge 10 i stedet for den sædvanlige ugekommentar fra SAP’s Forretningsudvalg.