Nu, hvor Benjamin Netanyahu lover "mægtig hævn" mod Gaza, står hans vestlige allierede i kø for at undskylde de krigsforbrydelser, der utvivlsomt er lige om hjørnet – eller for at finansiere dem. Det Hvide Hus oplyser, at en meddelelse om militærhjælp er lige rundt om hjørnet. Så her er fem vigtige fakta at huske på, når det største og bedst finansierede militær i Mellemøsten "forsvarer sig selv" mod en blokeret flygtningelejr på 2,3 millioner mennesker.

 

1. Israel forsvarer ikke sig selv

Hvis du starter en krig, må du forvente et modangreb. Og når modangrebet kommer, gør det ikke pludselig din krig til "selvforsvar".

 

Det er lykkedes det ukrainske militær at få et par droner til at eksplodere i Moskva. Giver dette pludselig Rusland ret til at "forsvare sig selv" ved igen at bombardere Kiev? Under den amerikanske besættelse af Vietnam angreb vietnamesiske krigere amerikanske baser. Gjorde det en efterfølgende amerikansk bombning af Vietnam til en legitim handling i "selvforsvar"?

 

Selvfølgelig ikke. Og når Hamas, eller en hvilken som helst anden palæstinensisk-baseret organisation, retter et slag mod Israel, skal det ses som det, det er: en lillebitte reaktion set i sammenhæng med en årtier lang krig af israelsk aggression.

 

Gaza, Vestbredden og Golanhøjderne blev invaderet af Israel i 1967. De blev derefter pumpet fulde af bevæbnede og farlige israelske bosættere, der havde til formål at ulovligt annektere landet. Områderne blev skåret op af militære kontrolposter og mure, der skulle gøre det palæstinensiske liv umuligt. De blev blokeret til sult og ubønhørligt angrebet.

 

Israel bør "forsvare sig" mod palæstinensere på samme måde, som Rusland burde "forsvare sig" mod ukrainere: Lad dem være i fred og anerkend, at de har ret til at leve uden blokade, besættelse og diskrimination. Så behøvede palæstinenserne ikke at forsvare sig mod Israel. "Besættelse er vold", som Nasser Mashni fra Australia Palestine Advocacy Network har sagt. "Israel har ikke forsvaret sig selv, det har ført krig mod palæstinensere hver eneste dag i årtier."

 

2. Palæstinensere kan ikke 'kæmpe fair', fordi Vesten ikke vil tillade det

Selvfølgelig angriber Hamas ofte israelske soldater, politi og militariserede bosættere. Men nogle gange retter de også skytset mod civile - eller affyrer løsgående missiler ind i boligområder og rammer hvad som helst. Det forekommer ikke at være den rigtige måde at føre krig på.

 

For en undertrykt nation, der sætter sig op mod en magtfuld besætter, er der ét stort problem med terrorisme: Det er ineffektivt. Den israelske besættelse vil ikke blive afsluttet gennem sådanne angreb. Men hvis vestlige "humanitære" modsætter sig Hamas' taktik, er der en nem måde at løse det problem på.

 

Hamas ville utvivlsomt foretrække at bruge laserstyrede missiler, pansrede mandskabsvogne og kampvogne til at udslette den israelske militærinfrastruktur. Så hvis Joe Biden, Rishi Sunak og Émmanuel Macron virkelig ikke kan holde ud at se israelske civile fanget midt i konflikten, bør de overveje at forsyne palæstinenserne med et par dusin F-16 kampfly og kampvogne – sammen med luftforsvars-systemer, haubitser og pansrede mandskabsvogne – ligesom de har gjort i forhold til Ukraine. Som Joe Biden sagde, da han annoncerede endnu en forsendelse af militære forsyninger: "Hvis vi tillader Ukraine at blive skåret op i smådele, hvilken nation er så sikker på sin uafhængighed? Med al respekt mener jeg, at svaret er nej." Og hvis ukrainerne ikke fik jetfly, helikoptere og kampvogne, ville de stadig have ret til at modstå invasionen, hvor de kunne.

 

Palæstina er blevet "skåret op i smådele" i stadigt krympende pakker af bombarderet og belejret land i 75 år. Enhver vestlig politiker, der gyser over Hamas' metoder, kan løse problemet ved at give dem, hvad de har brug for, til at udjævne vilkårene. Men det er ikke sandsynligt, for vestlige magter er ligeglade med menneskerettigheder og selvbestemmelse i Europa, Mellemøsten eller andre steder. Hvis de ikke var det, ville de ikke støtte Israel.

 

3. Israel er værre end Hamas

Ret skal være ret: Hamas’ militante er modige. Det er livsfarligt åbent at erklære sig som fjende af Israel, mens man er omgivet af det israelske militær. Men de går længere: De griber til våben og konfronterer et af verdens mest brutale og sofistikerede imperialistiske militære systemer.

 

Ud fra deres officielle verdensbillede at dømme er de religiøse sekterikere. I palæstinensisk politik kan de opføre sig som gangstere – selvom det også må være en udfordring at skulle præstere mange demokratiske delikatesser, når man som dem styrer en militariseret, sultende koncentrationslejr under næsten konstant eksternt angreb. Deres strategi for terrorisme er ikke bare forkert; den er ineffektiv.

 

Men hvad man end ikke kan lide ved Hamas, kan man være sikker på, at Israel kan gøre det endnu værre. Religiøs sekterisme? Israel er styret af en højreekstremistisk koalition, herunder kvasi-fascistiske religiøse galninge, der kæmper for at konvertere Israel til et teokratisk diktatur, en slags jødisk Iran. Og i modsætning til Hamas kan de religiøse galninge i den israelske regering gennemtvinge deres gale vision med fuld opbakning fra deres oppustede, vestligt finansierede militærbureaukrati. Belazel Smotrich, en af ​​de mest vanvittige teokratiske tilhængere af jødisk overherredømmetilhængere i israelsk politik, er ansvarlig for Israels bosættelser på Vestbredden – i praksis et militært program for slowmotion-invasion og etnisk udrensning.

 

Terrorisme og kidnapning? Smotrich siger, at Israel bør angribe palæstinenserne "på en måde, der formidler, at husets herre er blevet rasende". Men det har været virkeligheden i ​​israelsk militærpolitik i årtier. Kollektiv afstraffelse – hvad enten det er at bulldoze uskyldige palæstinenseres hjem eller beskyde Gaza by med hvidt fosfor – så er det standard israelsk militærpraksis. Gemme sig for bomberne i en FN-drevet flygtningeskole? Israel vil sprænge den i luften. Prøve at bringe mad og medicin til Gaza? Det israelske militær vil udslette dig, a la henrettelse. Hamas fanger uskyldige civile? I marts 2023 havde Israel mere end 1.000 palæstinensere "administrativt tilbageholdt" - fængslet uden en domfældelse eller endda en anklage. Det er en pænere måde at sige "kidnapning" på.

 

Husk dette, hver gang vestlige politikere bliver lyriske om Israels demokratiske værdier og fordømmer Hamas' angiveligt uhyrlige adfærd. Enhver, der hævder at finde Hamas’ politik usmagelig, bør absolut afsky Israel: en højreekstremistisk stat halvvejs nede ad vejen til teokrati, hvor terrorisme, kidnapning og massemord er officiel politik.

 

4. Dette er ikke civilisation versus barbari

Israels presse præsenterer landet som en europæisk oplyst ø  i et hav af arabisk og muslimsk barbari, hvori palæstinenserne er de mest vanvittige og monstrøse. Men de fakta holder ikke.

 

Folket i Palæstina – ikke deres politiske partier eller såkaldte ledere, men de palæstinensiske masser, som skal leve, overleve og organisere sig under den mest forfærdelige undertrykkelse – bliver ved med at vise verden de mest utrolige eksempler på nåde, mod, samarbejde og et uudslukkeligt drive til at modstå undertrykkelse.

 

Man kan bruge et helt liv på at læse israelsk officiel propaganda om landets blomstrende kunstscene, teknologiske startups, queer-og-veganervenlige militær og fantastiske forfriskninger, der tilbydes på bondegårds-B&B'er på stjålet palæstinensisk jord. Men man finder ingenting, der viser menneskehedens reelle potentiale, som det kan læses i historierne om almindelige palæstinensiske aktivister som Ahmed Abu Artema, en beboer i Rafah i Gaza, som i 2019 skrev:

 

"Bykernen ​​[i Rafah] blev raseret af Israel og Egypten for at skabe en bufferzone, der adskilte familier, inklusive min, med pigtråd. Min mors familie boede på den egyptiske side, og Rafahs splittelse endte med mine forældres adskillelse. Selvom min mor boede et stenkast væk, gik der 19 år, før jeg så hende igen ... Da jeg så fuglene flyve over den grænse, jeg ikke kunne krydse, kom jeg i tanke om, hvor meget klogere fugle og dyr er end mennesker; de harmonerer med naturen i stedet for at rejse vægge. Senere samme dag spurgte jeg på Facebook til, hvad der mon ville ske, hvis en mand opførte sig som en fugl og krydsede det hegn. ’Hvorfor ville israelske soldater skyde på ham, som om han begår en forbrydelse’ skrev jeg. Min eneste tanke var at nå træerne, sidde der og så komme tilbage.”

 

Abu Artemas overvejelser førte til bevægelsen ​​"Den Store March for Tilbagevenden": ugentlige protester fra ubevæbnede palæstinensere, der marcherede til den militariserede Gaza-grænse, vel vidende, at de risikerede deres liv ved at hævde deres grundlæggende menneskerettigheder overfor den israelske krigsmaskine. De viste de bedste menneskelige værdier som mod, anstændighed, kollektiv handling og det uforsonlige krav om retfærdighed. Israel reagerede på sin egen forudsigelige måde: åbnede ild ind i folkemængderne og dræbte hundredvis af marchdeltagere.

 

Uanset hvilke stunts og eskapader deres ledere lancerer, og hvilken vildskab Israel end påfører dem, bliver palæstinenserne ved med at vise den grundlæggende logik i denne såkaldte konflikt. Det er ikke jøder mod muslimer, religion mod sekularisme eller arabere mod Vesten: Det er undertrykte mod undertrykkerne. I den slags konflikter skal man stå sammen med de undertrykte.

 

5. Hvis du hader terrorisme, bør du støtte Palæstina

Terrorisme er forkert. Så vi står over for én stor udfordring: Hvordan man stopper Israel i at terrorisere palæstinenserne.

 

Enhver "terror", igangsat af grupper som Hamas, blegner i forhold til den terror, Israel udløser, hver gang det skal "forsvare sig selv". Israels regerende terrorister kan ødelægge Palæstinas medicinske infrastruktur, sulte dens befolkning, bulldoze og bombe hjem, åbne ild mod borgerrettighedsmarcher og fylde fangehuller med kidnappede gidsler. Hvilken palæstinensisk "ekstremist" kunne nogensinde komme på linje med det med et par vildfarne raketter?

 

Bekymrer man sig om menneskerettigheder, skal man forsyne palæstinenserne med det bedste våben af ​​alle: solidaritet. Vi må afsløre Israels og dets fortaleres selvretfærdige, offer-bebrejdende løgne og støtte alle handlinger, der kan opbygge solidaritet med befolkningen i Palæstina. Lad os gøre, hvad vi kan for at erstatte Hamas' ringe raketter med en global version af Great Return Marches: en international opstand mod israelsk terror.

 

Oversat fra Red Flag af Anne Haarløv