Det er et fint og på mange måder sandt billede, at ambitioner om ”at ville ændre EU indefra er som at prøve at ændre en fluesvamp til en champignon” - som en SUF’er engang så smukt udtrykte det. Og det er frustrerende, at EL - ligesom SF (og Alternativet) - nu i praksis har droppet systemkritikken og spreder illusioner om en rød og grøn udvikling i EU, hvis bare krydset bliver sat rigtigt...

af SAPs Forretningsudvalg

Læsetid: 5 minutter

Men betyder det så, at du lige så godt kan blive hjemme på sofaen søndag den 9. juni? Absolut ikke! Du skal bruge din stemme – og du skal bruge den på liste Ø!

 

Enhedslistens valgkamp burde selvfølgelig i langt højere grad afspejle den systemkritik af EU, som gennemsyrer partiets EU-program (ja – også det nye!). Enhedslisten burde med andre ord kalde en fluesvamp for en fluesvamp, selv om EU i øjeblikket er en institution, vi ikke kan komme uden om. Det gør vores generelle valgkamp indtil nu i meget ringe grad. Den bygger i stedet videre på den fortælling om EL’s arbejde i EU-parlamentet, der har domineret partiets første periode dernede. En fortælling, der helt ude af proportion skamrider EL’s parlamentariske resultater dernede og gøder de vildeste illusioner om, hvordan EU kan reformeres indefra, hvis krydsene ellers bliver sat rigtigt til parlamentsvalgene. Vi starter med lyntog – og snart kan vejen for et EU i rødt og grønt ligge åben… Den fortælling rimer dårligt med vores årsmødevedtagne politik, og det må vi have en kritisk evaluering af – på den anden side af valget.

 

Men hverken erkendelsen af det illusoriske ved demokratiet i EU eller forståelig utilfredshed med EL’s valgkamp kan overskygge alle de gode grunde til alligevel at gøre sit bedste for at få valgt (mindst) en EL-repræsentant til EU-parlamentet.

 

Her er otte gode grunde til at stemme Ø den niende:

 

1. Som sofavælger bidrager du til at give det yderste højre fremgang! Det er simpel matematik, at hvis venstrefløjsstemmer bliver hjemme, bliver mandaterne billigere og mere sandsynlige for f.eks. DF’ere, der vil ned og støtte gruppen med bl.a. det tyske højreekstreme AfD. Og klart, at et godt valgresultat alt andet lige vil styrke disse partier (og omvendt – både for dem og for venstrefløjen!).

 

2. Venstrefløjssamarbejdet i EU kan bruges til at formulere og udbrede fælles krav, som vi kan kæmpe for på tværs af grænserne. Aktuelt for eksempel krav om anerkendelse af Palæstina og EU-sanktioner mod Israel. Her er det værd at fremhæve, at EL faktisk har prioriteret dette i valgkampen – specielt det oplagte krav om ophør af Israels status som ”særligt begunstiget handelspartner” for EU.

 

3. Den parlamentariske repræsentation kan bruges til at understøtte folkelige bevægelserog samarbejdet mellem disse på tværs af grænserne. Det kan for eksempel være fagbevægelsernes kamp for bedre arbejdsmiljø (f.eks. i forbindelse med asbesthåndtering) og faglige rettigheder i kampen mod social dumping eller klimabevægelsens kamp.

 

4. En status som EU-parlamentariker kan i mange tilfælde bruges til at protestere mod – i bedste fald også begrænse – konkret politisk undertrykkelse og forfølgelse, både i EU-lande og i andre lande. Et godt eksempel er Enhedsliste-repræsentanters konstante protester mod Erdogans forfølgelse af kurdere og andre oppositionelle.

 

5. Enhedslisten kan bidrage til at afsløre, hvordan EU’s politik reelt ikke udvikles demokratisk, men styres af store kapitalinteresser og en hær af lobbyister. Enhedslistemedlemmer har – ikke mindst som repræsentanter for Folkebevægelsen – en mangeårig tradition for at løfte denne opgave. Den kan og bør fortsætte.

 

6. Enhedslisten vil fortsat gøre sit bedste for at spænde ben for, at der overgives mere magt til det udemokratiske EU på bekostning af de dog lidt bedre muligheder for demokratisk indflydelse på nationalt plan. Dvs. modstand imod at overlade magt over nye områder til EU, og generel støtte til progressive minimumskrav, men imod totalharmonisering, der forhindrer landene i at gå videre. Uanset hvor meget eller lidt dette emne bliver nævnt i valgkampen, er det stadig krystalklart formuleret i de vedtagne retningslinjer for EL’s EU-arbejde – i Folketinget, men også i EU-parlamentet.

 

7. Enhedslisten i EU-parlamentet stemmer konsekvent rødt og grønt – for den mindste forbedring og mod alle forringelser. Man kan f.eks. notere sig flotte 100%, når grønne bevægelser opregner hvor ofte EL ”stemmer rigtigt” på grønne spørgsmål. Eller de strammere regler for asbest. Og uanset hvor få illusioner man skal have om store fremskridt ad den vej, er det jo vigtigt at bruge de muligheder, der nu er – f.eks. også at hente generelle resultater hjem, der er båret frem af folkelige bevægelser og gennembrud i nogle af medlemslandene.

 

8. Enhedslisten arbejder i parlamentet i den eneste venstrefløjsgruppe, GUE/NGL – og i et andet samarbejde med venstrefløjspartier: ”Now the people”. SF er derimod medlem af den grønne gruppe, der generelt er mere liberalistisk end socialistisk – og Alternativet agter også at tilslutte sig denne, hvis de opnår repræsentation. Partigruppen har stor betydning i det parlamentariske arbejde, når det handler om at udøve den stærkt begrænsede indflydelse, parlamentets politikere overhovedet har.

 

Så gem frustrationerne lidt og gør, som du plejer:
Styrk kampen i hverdagen – stem Ø på valgdagen!

 

– Og brug også lige valgkampens sidste dage på at overtale et par andre til at gøre det samme 😉

 

Socialistisk ArbejderPolitiks Forretningsudvalg, den 2.juni 2024

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com