Forsiden er en farvestrålende kollage omhandlende u-land, industri, finanskapital og en kvinde der svinger med en rød fane. Det er udvalgte artikler fra Socialistisk Information 2022-2023.

af Per Løngren

Læsetid: 5 minutter

Socialistisk Information udgives af SAP – Socialistisk Arbejderpolitik, der er tilknyttet Enhedslisten. Jeg blader om på side 2, pamfletten er på 99 sider, et årsskrift af de bedste artikler fra netmediet Socialistisk Information, står der.

 

Jeg starter bagfra (side 99). Her kan jeg se, at det er et  er et politisk kampskrift, som bygger på 4 Internationale.  Trotskij dukker op i min bevidsthed. Trotskij var en af lederne for den russiske revolution, han tabte den politiske linjekamp til Stalin og blev udvist af Sovjetunionen og myrdet i 1940 i Tyrkiet af en sovjetisk agent. 4. Internationale blev dannet i 1938 og, som der står, forholder sig åbent og kritisk til marxismen.

 

Hermed er det ideologiske grundlag fastlagt, for en række artikler der omhandler samfundskritik, kritik af klassesamarbejdet i fagbevægelse, en boganmeldelse, (klassekamp eller klasseskam), filmkritik af tyske film, til Leo Panitch, en canadisk marxist, der har skrevet en artikel ”om at skabe socialismen i det 21 århundrede”.

 

Ud over det omtalte, et righoldigt indhold af forskellige udenrigspolitiske artikler, der spænder vidt. Her starter jeg min læsning.

 

”Kun folkelig mobilisering kan rykke” er overskriften på Åge Skovrinds artikel om den politiske udvikling under SVM-regeringen, kritik af den politiske højredrejning, i en tid hvor den folkelige modstand er meget svag. Jeg husker selv demonstrationen mod fjernelsen af Store Bededag, hvor ”kun” 50.000 mennesker mødte op. En demo arrangeret af fagbevægelsens top, og det var forudsigeligt, at  modstanden fra fagtoppen ebbede ud, da demostationen sluttede. En artikel som også omhandler klimakrisen, ”velfærdssamfundets” generelle nedtur.

 

En god kritisk artikel, meget generel og uden bud på, hvordan den folkelige modstand kan/skal mobiliseres gennem en omfattende aktivisme, det at læne sig op af et folketingparti (Enhedslisten) er ikke nok.

 

Flere artikler om fagbevægelsen vil jeg kommentere samlet.

 

Den første omhandlende den lokale kamp for overenskomstløn. Kritik af OK-forhandler Claus Jensen for ikke at føre en kamp (klassekamp) for at få en mere retfærdig fordeling mellem løn og profit. Claus Jensen accepterer præmissen om, at den konkurrenceudsatte industri skal holde lønstigninger på eller under udlandet, så industrien bevarer sin konkurrencekraft.

 

Forfatteren Jens Crumlin fortsætter med endnu en god pointe: ”Det betyder også, at Claus Jensen modarbejder de offentlige ansattes krav om højere løn, fordi hans fokus er entydigt på at sikre industriens konkurrenceevne. Han er bange for den afsmittende effekt. Fagtoppen hænger fast i en strategi om klassesamarbejde og ensidigt opnåelse af resultater gennem samarbejde”

 

Endnu et råb om den klassekamp, som fagtoppen og Socialdemokratiet har forkastet for mange år siden (min bemærkning). Alt i alt en god konkret og kritisk artikel, hvor Enhedslisten også får nogle kritiske ord med på vejen, som at folketingsgruppen oversælger deres små parlamentariske sejre og svigter den folkelige mobilisering, udviklingen af aktivismen og kampen for et socialistisk samfund.

 

Den næste artikel på side 36: ”En kæmpende og demokratisk fagbevægelse er vejen frem” er en mere lokal forankret artikel om 3F/BJMF om svigtende medlemstilslutning og forslag til at vende udviklingen. Forfatteren mener at fagbevægelsen skal være en demokratisk kæmpende organisation og ikke en organisation, hvor man lokker med tilbud og rabatter – det leder den overenskomstbærende fagforenings medlemmer lige i armene på de gule.

 

To gode og inspirerende artikler, man som fagligt aktiv kan lære af. Artiklen slutter med et opråb:

 

”Det afgørende valg er: Vil vi kun være et apparat, der administrer overenskomsterne og kun forholder os til medlemmerne, når de betaler kontingent eller kommer med en faglig sag? Eller vil vi være en kæmpende og demokratisk fagbevægelse, der sætter medlemmerne og kampen for deres interesser i centrum?”

 

Andre faglige artikler ”Vi skal blive bedre til at bruge sympatikonflikter som et våben i den faglige kamp” af Benedikte Toftegård, som følger op med ”HK har 1200 ansatte, men kun en håndfuld går ud og organiserer”.

 

Jeg har i min anmeldelse koncentreret mig om de faglige artikler, men det betyder ikke, at det er det, som er hovedsiden i pamfletten, men det er det felt, jeg har beskæftiget mig med hele mit liv.

 

Andre artikler handler om krigen mellem Rusland og Ukraine, kvindekampen i Iran, klimakamp, kampen mod oprustning”. Israel- Palæstina konflikten, kulturkampen med artiklen  ”Klassekamp eller klasseskam”, som er en omtale af Glen Becks storsælgende bog.

 

Artiklen ”Om at skabe socialismen i det 21 århundrede” er skrevet af Leo Panitch, canadisk, nu afdød, marxist. Han afviser den parlamentariske vej til socialismen, og skriver: ”En hvilken som helst valgt regering vil være afhængig af den nationale økonomi for at gennemfører sit reformprogram, det kræver investeringer og internationale kreditinstitutioner, som er villige til at låne regeringen penge, og at der er smidige internationale handelsaftaler. Disse forhold gør det muligt for store multinationale virksomheder at sabotere en hvilken som helst radikal regerings forsøg på grundlæggende reformer”. Han mener, at hvis et radikalt parti vandt valget (mit eksempel Enhedslisten) og kunne danne regering under de nuværende forhold, ville den ikke have den nødvendige magt til at gennemfører sit program.

 

Det er ikke de samme, som at han afviser muligheden for at skabe det socialistiske samfund. Han fokuserer på det revolutionære parti og dets opgave med at mobilisere arbejderklassen på alle de samfundsområder, hvor de er og arbejder.

 

En sjælden modig, nødvendig og god artikel netop om et så kontroversielt emne, i en tid hvor højrefløjen dominerer nationalt og internationalt og fortsat er i fremgang.

 

Min konklusion efter at have læst pamfletten: Der er mange gode og oplysende artikler. Jeg har forsøgt i kort form at fremhæve nogle passager, som jeg mener er vigtige. Alt i alt et godt forsøg på at ”baske” jeres politiske budskaber ud i en meget omfattende facon på 99 sider, som for læseren kræver en vis politisk bevidsthed og mod på at beskæftige sig med mange forskelligartede emner.

 

Årsskriftet kan bestilles via mail til red@socinf.dk. Støttepris 50 kroner opkræves ved forsendelse. Læs også omtale med indholdsfortegnelse her.

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com